Scanninger bruges ofte til at finde årsagen til smerter, men forskning viser, at de ikke altid giver de svar, man håber på. Mange raske mennesker har fund, som ligner dem hos folk med smerter, og scanninger kan føre til unødvendig behandling eller operationer, der ikke virker bedre end placebo.
Er scanninger nødvendige? Ikke altid. De bør kun bruges, når de ændrer behandlingen – f.eks. ved mistanke om alvorlig skade. I stedet for at fokusere på scanninger bør man prioritere bevægelse, træning og en helhedsorienteret behandlingsplan. Læs videre for at få den fulde indsigt.
MR-scanning, røntgen, ultralyd, CT – der findes mange måder at tage billeder af kroppen på. Men er det altid nødvendigt?
Mange tror, at en scanning kan afsløre præcis, hvad der forårsager smerterne. Men forskning viser, at smerter er mere komplekse end som så, og at scanninger ofte finder ting, som ikke nødvendigvis er årsagen til smerterne. Faktisk viser flere store studier, at mange mennesker uden smerter har “forandringer” på scanninger, som ofte mistolkes som årsagen til smerterne
I en stor undersøgelse fandt forskere, at halvdelen af raske 40-årige havde diskus-udposninger i ryggen uden at have smerter. Faktisk viste scanningerne, at jo ældre man var, jo flere “forandringer” kunne ses – også selvom personen ingen symptomer havde. En undersøgelse af 1211 smertefrie personer viste, at 87,6 % havde diskusudposninger i nakken og 78% allerede i 20-årsalderen.
Det samme gælder for knæ, skuldre og hofter, hvor scanninger ofte viser slidforandringer, som mange aldrig får smerter af.
Ovenstående betyder selvfølgelig ikke at skanninger er ubrugelige, men det fortæller os, at der er dårlig sammenhæng mellem det man finder på skanninger og smerter. Dette kan derfor føre til unødvendig behandling og i værste tilfælde operationer, som ikke har nogen garenteret effekt.
Mange tror, at jo værre en scanning ser ud, jo værre har man det. Men store diskusprolapser kan forsvinde af sig selv, og graden af slidgigt på et røntgenbillede siger ikke altid noget om, hvor ondt man har.
En undersøgelse viste, at selv store diskusprolapser ofte heler af sig selv og mindskes over tid uden kirurgisk indgreb. Studiet fandt også, at størrelsen af en diskusprolaps ikke nødvendigvis hænger sammen med graden af funktionsnedsættelse eller smerte. Dette understreger, at scanninger alene ikke kan afgøre behovet for behandling, da mange prolapser mindskes eller forsvinder uden operation.
En undersøgelse viste, at kun 4,2 % af dem med tydelig slidgigt på røntgen faktisk havde smerter. Senere studier har vist, at mange patienter med smerter ikke har tegn på slidgigt på scanning, mens andre uden smerter har omfattende slidgigtsforandringer.
Selv hvis en scanning viser noget “unormalt”, betyder det ikke, at operation hjælper. Studier viser, at f.eks. knæoperationer for slidgigt ikke giver bedre resultater end træning eller endda placebo. Det samme gælder for skulderoperationer, hvor forskningen peger på, at de ofte ikke virker bedre end ikke at operere. En dansk oversigtsartikel fra 2022 konkluderede, at kun 14 % af studierne viste en klar fordel ved kirurgi fremfor ikke-kirurgiske løsninger.
Det tyder altså på, at man ikke bare kan ’fikse’ de ting, der ser ’unormale’ ud, og så forvente at få det bedre. I mange tilfælde fungerer placebo (snyd) lige så godt som en faktisk operation.
Scanning bør kun bruges, hvis den ændrer behandlingen – f.eks. ved mistanke om alvorlig sygdom eller hvis en operation overvejes. Retningslinjer anbefaler f.eks. ikke scanning ved almindelige rygsmerter, fordi det sjældent ændrer behandlingen. En undersøgelse fandt, at kun 13 % af MR-scanninger af lænden faktisk førte til en ændret behandling. Samme mønster ses ved skulderproblemer, hvor scanning sjældent påvirker valg af behandling.
Scanninger har også ulemper
Scanninger koster ikke bare penge – de kan også føre til unødvendige behandlinger og operationer. Forskning viser, at patienter, der får scanninger tidligt, oftere ender med mere behandling, flere smerter og længere sygdomsforløb. I et amerikansk studie viste det sig, at personer med tidlige MR-scanninger af lænden havde op til 100.000 kroner højere behandlingsomkostninger uden bedre resultater. Tidlig scanning er også forbundet med øget risiko for operation og længere behandlingsforløb, uden bedre behandlingsresultater.
Scanninger kan være nyttige i nogle tilfælde, men de kan også føre til unødvendig bekymring og behandling. Ofte giver de ikke svar på, hvorfor man har smerter – og ændrer sjældent behandlingen. Hvis man fokuserer for meget på scanninger, kan det i nogle tilfælde føre til overdiagnostik og unødvendige behandlinger. Har du smerter, er det vigtigere at fokusere på bevægelse, træning og en god behandlingsplan frem for et scanningsresultat.
Forfatter: Søren Storm
Redaktør: Simon Thor Larsen
Referencer:
Skal man altid have en scanning, hvis man har smerter?
Lim et al 2019
Brinjikji et al. 2015
Nakashima et al. 2015
Scanninger finder altid noget – men er det vigtigt?
Brinjikji et al. 2015
Nakashima et al. 2015
Horga et al. 2020
Barreto et al. 2019
Frank et al. 2015
En slem scanning betyder ikke nødvendigvis voldsomme smerter
Benson et al. 2010
Karppinen et al. 2001
Kim et al. 2014 og 2015
Kan man bare operere det væk?
O’Connor et al. 2022
Karjalainen et al. 2019
Skou et al. 2022
Hvornår giver en scanning mening?
– Stochkendahl et al. 2018
– Hofmann et al. 2022
Scanning har også ulemper
Webster et al. 2013
Shraim et al. 2021
Jacobs et al. 2020
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
&
Kavalerivej 10, 8900 Randers
CVR 40363394