MentorPlus er ikke bare endnu et behandlingsforløb. Det er et markant alternativ til de korte og ofte ufleksible standardindsatser, mange borgere møder i sundheds- og beskæftigelsessystemet.
Her får du et individuelt forløb på 6 måneder med en fast mentor – en fysioterapeut med en videreudannelse og specialviden i langvarige smerter, som både har tid, faglighed og menneskelighed i fokus.
Mentoren skal ses som en reel samarbejdspartner, som tager dig alvorligt og møder dig dér, hvor du er. Konsultationerne varer op til 60 minutter, og du vil opleve en nærhed, stabilitet og kontakt, end du måske tidligere har mødt.
Vi tror ikke på hurtige løsninger – men på viden, retning og relation som grundlag for en reel forandring.
Langvarige smerter og mental belastning er ikke kun personlige problemer – de er blandt de største årsager til fravær og marginalisering i Danmark. Faktisk lever op mod 1,3 millioner danskere med længerevarende smerter, og for mange påvirker det både hverdagen, livskvaliteten og muligheden for at deltage i arbejdsfællesskaber.
Ifølge Sundhedsstyrelsen og andre faglige instanser er der brug for helhedsorienterede og individtilpassede forløb, hvor du som borger ikke kun ses som en diagnose, men som et helt menneske med ressourcer og potentiale. I takt med at smerter og mistrivsel bliver mere udbredt, vokser behovet for indsatser, der ikke bare handler om symptombehandling – men om at genopbygge funktionsevne.
MentorPlus er skabt i netop det spændingsfelt.
Her bliver du ikke parkeret i et skånehensyn eller overladt til dig selv. Du får en fast mentor – en fysioterapeut med specialviden – som har tid, forståelse og redskaber til at hjælpe dig med at skabe bevægelse i dét, der ellers har føltes fastlåst. Forløbet er ikke “endnu en indsats”, men en mulighed for at få styr på det kaotiske, finde ro og se nye veje frem.
MentorPlus er funderet i en evidensbaseret, bio-psyko-social tilgang. Det betyder, at vi ser dig som en helhed – ikke kun som en “smertehistorik” – og arbejder med de faktorer, som faktisk påvirker din funktion, trivsel og retning.
Relation er fundamentet i forløbet. Hos os er det ikke metoden i sig selv, men måden den bruges på, der gør forskellen.
MentorPlus handler ikke om at passe dig ind i et system – men om at finde ud af, hvordan du kan få øje på nye handlemuligheder i det liv, du står i. Vi anerkender det svære og støtter dig i at tage skridt mod det meningsfulde. Forløbet tager udgangspunkt i din virkelighed – og retningen formes sammen med dig.
Metoderne og hvad de skaber for dig:
Moderne smertevidenskab: Du lærer, hvad smerte egentlig er – og hvordan du kan få kontrol over det, der ellers føles uforudsigeligt og utrygt.
Gradvis optrapning og genopbygning: Vi hjælper dig med at nærme dig de aktiviteter, du længes efter – i dit tempo, og med tryghed og støtte.
Vaner, søvn og energiforvaltning: Vi arbejder med konkrete strategier, der skaber balance i hverdagen og støtter dig i at bruge dine kræfter der, hvor det giver mening for dig – med fokus på genopbygning, fremgang og nye muligheder. Målet er, at du oplever større kapacitet og øget frihed i din hverdag.
Metakognitive redskaber: Du lærer at skabe afstand til overtænkning og finde ro i nuet.
Pårørende og arbejdsgiver kan inddrages, hvis det giver mening – for at skabe helhed og varig forankring.
Alt sammen formidlet med nærvær og tilpasset dig – ikke som fast protokol, men som relevant støtte. Vi arbejder hele tiden med udgangspunkt i din beskæftigelsesmæssige situation og målsætning – uanset om det handler om tilbagevenden efter sygemelding, fastholdelse i fleksjob eller en vej mod nye muligheder. Målet er ikke bare bedring – det er fremdrift mod deltagelse og tilknytning.
Et rum med tryghed, vished og håb, hvor du ikke skal bevise noget – men hvor du kan genopdage muligheder
En fast mentor med sundhedsfaglig specialviden, som ser dig og følger dig gennem hele processen
Viden om smerter og redskaber til at mestre dem i din hverdag
Retning og realistiske hverdagsmål, som styrker din oplevelse af kontrol og fremdrift
Støtte til kontakt med arbejdsgiver eller netværk, hvor det er relevant
Et forløb der ikke kun ser på problemer – men bygger videre på det, du kan og vil
Når du bliver henvist til os, kontakter vi dig som regel inden for 24 timer for at aftale en visiteringsssamtale.
Samtalen har til formål at afklare, om forløbet giver mening for dig, og om du kan se dig selv i det – både ift. indhold, varighed og aktiv deltagelse.
Vi vurderer selvfølgelig også, om forløbet er fagligt relevant og matcher dine behov.
Hvis vi sammen bliver enige om at gå videre, garanterer vi opstart af MentorPlus-forløbet inden for 10 hverdage.
1. Visiteringssamtale
Forløbet starter med en uforpligtende samtale med en sundhedsfaglig visitator, hvor vi sammen afklarer, om MentorPlus er det rette match – både fagligt og menneskeligt.
2. Match og kontakt
Hvis forløbet giver mening, bliver du matchet med en fast mentor med specialviden om langvarige smerter og funktion. Din mentor kontakter dig direkte for at planlægge den første konsultation.
3. Opstartsperiode – tæt kontakt og tryghed
De første fire uger består af én ugentlig konsultation á 60 minutter, hvor du og mentoren sammen dykker ned i dine udfordringer, muligheder og retning. Her skabes det solide fundament for resten af forløbet.
4. Fleksibelt og individuelt tilpasset forløb
Efter opstartsperioden tilpasses forløbet individuelt – typisk med samtaler ca. hver 14. dag i resten af perioden. Indhold og tempo justeres efter dine behov og udvikling.
5. Faglig opfølgning og koordination
Vores sundhedsfaglige visitator fungerer som tovholder gennem hele forløbet. De følger op telefonisk med dig efter 1 måned, midtvejs og ved afslutning – og sikrer, at alt forløber trygt og meningsfuldt.
Visitatoren varetager også den koordinerende kontakt med henvisende part, så du kan fokusere på dig selv og din proces.
“Efter et brud i foden, der krævede operation med skruer, plader osv, er jeg endt med at halte, have skæv fodstilling og kroniske smerter. Jeg har været i 6 måneders forløb med en fysioterapeut, der har smertehåndtering som udbyggende eksamen. Vi har arbejdet med fysiske øvelser, af hele kroppen, og jeg har lært hvorfor kroppen reagerer, som den gør, ved kroniske smerter. Dette har medvirket til jeg kan fungere i min hverdag, og jeg er tilbage på job. Smerte og skæv gang vil højst sandsynligt følge mig fremover, men viden om håndteringen af det, hjælper rigtig meget, til at leve med det, ikke “imod” det. Det har været en befriende oplevelse at blive set som et helt menneske, og ikke kun have opmærksomheden på foden, da det hele jo hænger sammen.”
– Claus Overgaard
MentorPlus er et individuelt, sundhedsfagligt forløb med et klart beskæftigelsesrettet sigte. Det henvender sig til borgere, der:
Er sygemeldte, i risiko for sygemelding, eller som har svært ved at fastholde job eller aktivering
Har brug for en tværfagligt koordineret indsats med fokus på funktion, trivsel og retning
Er ramt af langvarige smerter – fx efter arbejdsskade – og/eller oplever psykosocial belastning, som påvirker deres mulighed for at deltage i beskæftigelse
Borgerne har ofte været igennem flere kortere eller standardiserede tilbud uden at opnå tilstrækkelig effekt – og har derfor behov for et forløb med tid, kontinuitet og relation for at genetablere troen på, at noget kan forandre sig.
MentorPlus er udviklet med udgangspunkt i de officielle kliniske anbefalinger og bygger på en helhedsorienteret, evidensbaseret tilgang, hvor borgerens aktive deltagelse og beskæftigelsesperspektiv er et centralt omdrejningspunkt.
Typisk er borgeren:
Sygemeldt (kort- eller langvarigt)
Eller tæt på at blive sygemeldt
I ledig- eller i et jobafklaringsforløb, fleksjob eller anden form for arbejdsfastholdelsesforløb
Udfordret af smerter og/eller psykosociale forhold (fx angst, depression, stress eller anden mentaloverbelastningsreaktion)
I tvivl om egen funktionsevne og fremtid på arbejdsmarkedet
Forløbet skaber ro og retning i en ofte kompleks og uoverskuelig situation
Der arbejdes med konkrete redskaber, viden og mestring – ikke kun samtale
Relationen mellem mentor og borger er i fokus og skaber tryghed og engagement
Forløbet er beskæftigelsesrettet fra start – med udgangspunkt i borgerens funktion, mål og muligheder
Du som sagsbehandler er løbende informeret og inddraget. Du vil få fyldestgørende og relevante rapporter omkring borgeres situation og fremgang.
6 måneders individuelt forløb
Fast tilknyttet mentor (fysioterapeut med specialviden)
Afklaringsperiode med én ugentlig samtale á 60 minutter i de første 4 uger – hvor vi finder ud af om forløbet er meningsgivende og resultatskabende.
Derefter individuel tilpasning af forløbet – typisk konsultationer hver 14. dag
Undervisning i smerte, strategier og hverdagsmestring
Mulighed for 3-parts møder (med arbejdsgiver eller pårørende)
Løbende telefonisk opfølgning og koordinering fra sundhedsfaglig tovholder
Du kan med fordel sige noget i denne stil:
“Det her er et forløb, hvor du får en fast mentor med specialviden om smerter og belastning – og hvor der er tid og ro til at arbejde med din situation. Det handler ikke om at presse dig tilbage i job, men om at finde ud af, hvad der er muligt for dig – og hvordan vi sammen kan skabe en vej videre, tilbage og frem.”
Henvisning sker via kontakt til vores sundhedsfaglige visitatorer. Du kan enten ringe eller sende en mail med relevante oplysninger til vores sikkermail på: sikkermail@betterhealth.dk
Vi:
Tager kontakt til borgeren indenfor 2 hverdage og opstarter forløb indenfor 10 hverdage
Afholder eventuelt en afklarende samtale inden opstart
Giver dig direkte besked, når opstart er planlagt
Følger løbende op under forløbet og ved afslutning
Hos Better Health ved vi, at det kræver mere end standardindsatser at støtte borgere med komplekse problemstillinger. Vi står på både faglighed og relation – og vi tager ansvar for proces og progression hele vejen i forløbet.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Kavalerivej 10, 8900 Randers
CVR 40363394