Forløb

Smertehåndteringsforløb

Smertehåndteringsforløb

Smertehåndteringsforløb

– Et forløb til dig med langvarige smerter, hvor hverdagen og arbejdslivet er blevet svære at få til at hænge sammen

Hvad er et smertehåndteringsforløb?

Smertehåndteringsforløbet er et individuelt tilpasset forløb á 15 ugers varighed. Her får du får en fast mentor tilknyttet – som er en fysioterapeut med specialviden i langvarige og komplekse smerter.

Mentoren er din samarbejdspartner. Du vil blive mødt med respekt, nysgerrighed og faglighed – og sammen undersøger I, hvad der skal til for, at du igen kan deltage i hverdagen og i retning med at fastholde eller vende tilbage mod beskæftigelse.

Forløbet er ikke et quick fix. Det er et forløb med viden, strategi og støtte – hvor relationen og retningen skaber grundlaget for en reel forandring.

Hvorfor er det vigtigt?

Langvarige smerter er ofte ikke bare noget, du skal have fixet har i kroppen (hvis bare det var sådan). De kan sætte sig i hele livet. I tankerne, i energien og i håbet om at kunne være en del af et socialt liv- og arbejdsfællesskab igen.

Over 1,3 millioner danskere lever med kroniske eller tilbagevendende smerter – og for mange betyder det usikkerhed, isolation og en oplevelse af at være parkeret i systemet. Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO hænger langvarige smerter ofte sammen med træthed, søvnproblemer, stress og mental overbelastning. Det gør det sværere at finde overskud, og mange mister troen på, at der findes en vej tilbage til arbejde eller meningsfulde aktiviteter.

Men der findes en vej – og den begynder og slutter ikke nødvendigvis med medicin, kirurgi eller ugentlige behandlinger. Det starter med en forståelse og redskaber. Derfor tilbyder vi et forløb, hvor du ikke skal presses ind i et standardformat. I stedet tager vi udgangspunkt i dig og i den nyeste viden om, hvordan kroppen og hjernensplasticitet kan forandre sig – selv efter lang tids smerte.

Ifølge både Sundhedsstyrelsen og WHO anbefales netop denne type helhedsorienterede og tværfaglige forløb – hvor der arbejdes med både det fysiske, det mentale og det sociale. Fordi det virker. Du skal ikke nødvendigvis være smertefri – men du skal kunne leve et liv, hvor smerterne ikke styrer det hele. Du skal lære at slappe af med din smerte.

Her handler det ikke om at “tage sig sammen”, men om at få konkrete strategier og støtte til at finde balancen, styrke funktionsevnen og tage næste skridt – i dit tempo og på dine præmisser.

Tilgangen 

Hos os handler det ikke om, hvad du “burde kunne”. Det handler om, hvad der er muligt – lige nu og her.

Mentoren støtter dig i at finde ro, retning og håb – og giver dig viden om, hvordan smerter opstår, og hvordan du kan lære at mestre dem. Der er fokus på relation, realisme og fremdrift – og du skal ikke kunne præstere for at få noget ud af det.

Det er ikke vigtigt, hvor du starter. Det vigtige er, at du tager første skridt – og at vi tager det sammen.

Metoden

Forløbet bygger på en bio-psyko-social tilgang og indeholder:

  • Moderne smertevidenskab – du får forståelse for, hvad smerter er, og hvordan de kan påvirkes af tanker, følelser og adfærd.

  • Redskaber til ‘flare-ups’ og bevægelsesfrygt – så du kan bevæge dig og bruge din krop uden konstant usikkerhed

  • Metakognitive strategier – så du kan skabe afstand til overtænkning og finde ro i det, du ikke kan kontrollere. Jo mindre fokus på smerten, jo mindre kan den fylde.

  • ACT-inspireret tilgang – så du lærer at handle på det, der er vigtigt for dig – på trods af smerterne

  • Energi- og aktivitetsforvaltning– så du kan bruge dine kræfter der, hvor de giver mening

  • Beskæftigelsesrettet plan – med fokus på dit næste skridt i forhold til afklaring, fastholdelse eller job

Vi tror ikke på standardpakker. Vi tror på mennesker og muligheder.

Hvad får du ud af det?

  • En fast mentor med erfaring i smerte og beskæftigelse

  • Viden om, hvad smerter er – og hvad du kan gøre ved dem

  • Konkrete redskaber til at håndtere flare-ups, træthed og overbelastning

  • Støtte til at nærme dig job eller afklaring – i dit tempo

  • En realistisk plan, der passer til din hverdag og dine værdier

  • Mulighed for at inddrage arbejdsgiver eller partnmer, venner hvis det giver mening

Opstart 

Når du bliver henvist til os, kontakter vi dig  inden for 24 timer for at aftale en visiteringsssamtale.

Samtalen har til formål at afklare, om forløbet giver mening for dig, og om du kan se dig selv i det – både ift. indhold, varighed og aktiv deltagelse.
Vi vurderer selvfølgelig også, om forløbet er fagligt relevant og matcher dine behov.

Hvis vi sammen bliver enige om at gå videre, garanterer vi opstart af smertehåndteringsforløbet forløbet inden for 10 hverdage.

Forløbet trin for trin

  1. Visiteringssamtale
    Vi starter med en samtale, hvor vi sammen vurderer, om forløbet passer til dig – både fagligt og menneskeligt.

  2. Opstart og relation
    Du matches med en fast mentor. I starter med ugentlige samtaler, hvor I dykker ned i dine udfordringer og mål – og skaber fundament for resten af forløbet.

  3. Fleksibelt forløb
    Efter opstart tilpasses forløbet. Typisk ses I hver 14. dag, men det afhænger af dit behov. Indhold og tempo justeres løbende.

  4. Fokus på funktion og fremdrift
    Vi arbejder med redskaber og retning – så du får mere overskud, mere ro og mere mulighed for at tage skridt mod arbejde eller afklaring.

  5. Afrapportering og næste skridt
    Når forløbet afsluttes, laver vi en rapport med anbefalinger – til dig og til dit jobcenter – med fokus på, hvor du står nu, og hvad der er næste realistiske skridt.

Udtalelse:

“En stor hjælp i en svær periode – tak til Better Health.
Jeg har været i et individuelt smertehåndteringsforløb hos Better Health.
Jeg har i mere end et halvt år, været meget begrænset med store daglige smerter i min hverdag – som efterhånden overtog min hverdag mere og mere – både fysisk og mentalt. 

Hos Better Health deltog jeg i et smertehåndteringsforløb, hvor jeg blev mødt med stor forståelse og faglighed. Han hjalp mig til at se, at selvom smerterne var der, behøvede de ikke styre mit liv og hverdag.  Jeg fik konkrete redskaber og en ny tilgang til hverdagen, som gjorde, at jeg igen kunne finde balance – både arbejdsmæssigt og privat. 

Jeg blev behandlet godt under hele forløbet hos Better Health – med løbende samtaler indtil forløbets afslutning.
Better Health har virkelig levet op til deres vision om at hjælpe med til at få en hverdag uden unødig begrænsning, selv når smerterne fylder.
Jeg har følt mig hørt og hjulpet, og jeg kan varmt anbefale Better Health, til andre, der oplever store daglige smerter, og har brug for støtte til at finde fodfæste igen – både fysisk og mentalt.”  

Charlotte Dyrborg, 58 år. Deltager i smertehåndteringsforløb ved Randers Jobcenter.

Til dig som sagsbehandler:

Smertehåndteringsforløbet er et individuelt, sundhedsfagligt forløb med et klart beskæftigelsesrettet sigte. Det henvender sig til borgere, der:

  • Er sygemeldte, i risiko for sygemelding, eller har svært ved at fastholde job, aktivitet eller afklaring

  • Har brug for en målrettet og helhedsorienteret indsats med fokus på funktion, trivsel og beskæftigelsesmæssig retning

  • Er ramt af langvarige eller tilbagevendende smerter – og oplever, at det påvirker både fysisk kapacitet, psykisk overskud og arbejdsevne

Borgerne har ofte forsøgt forskellige tilbud eller behandlinger uden tilstrækkelig effekt – og har behov for et forløb, der kombinerer tid, relation og specialiseret viden for at genetablere troen på forandring og fremdrift.

Smertehåndteringsforløbet er udviklet med afsæt i Sundhedsstyrelsens kliniske anbefalinger og den nyeste smertevidenskab. Vi arbejder bio-psyko-socialt og beskæftigelsesrettet – og altid med udgangspunkt i borgerens virkelighed, mål og mestringsevne.

Målgruppe – hvem er forløbet relevant for?

Typisk er borgeren:

  • Sygemeldt (kort- eller langvarigt)

  • I jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller brug for hjælp til fastholdelse

  • Præget af langvarige eller komplekse smerter (fx muskuloskeletale lidelser, senfølger eller funktionelle symptomer)

  • Udfordret af træthed, usikkerhed om egen funktion og nedsat arbejdsevne

  • I tvivl om egne muligheder, men motiveret for at arbejde med sin situation

Hvorfor er smertehåndteringsforløbet en god løsning?

  • Forløbet skaber tryghed og overblik i en ofte fastlåst situation

  • Borgeren får specialiseret støtte, redskaber og forståelse – ikke blot samtale eller træning

  • Vi har fokus på funktion, mestring og arbejdsdeltagelse fra starten

  • Relation og kontinuitet er centralt – borgeren møder én fast mentor hele vejen

  • Du som sagsbehandler er løbende informeret – og modtager relevante rapporter til brug i sagens videre forløb

Forløbets indhold – kort fortalt:

  • Individuelt forløb på 15 uger

  • Fast tilknyttet mentor (autoriseret fysioterapeut med specialviden i langvarige/komplekse smerter)

  • Ugentlige samtaler de første 4 uger – herefter fleksibel tilpasning, typisk hver 14. dag

  • Undervisning i moderne smerteforståelse, redskaber og mental strategi

  • Inddragelse af ACT, metakognitiv terapi, funktionstræning og energimestring

  • Mulighed for 3-parts samtaler

  • Løbende koordinering og telefonisk opfølgning fra sundhedsfaglig tovholder

Hvordan taler du med borgeren om forløbet?

Du kan med fordel sige noget i denne stil:

“Det her er et individuelt forløb, hvor du får en fast mentor med viden om smerter og funktion – og hvor du får redskaber til at forstå og håndtere det, der fylder. Det handler ikke om at presse dig tilbage i job, men om at finde ud af, hvad der er muligt for dig – og hvordan vi sammen skaber retning, håb og næste skridt.”

Sådan henviser du

Henvisning sker via kontakt til vores sundhedsfaglige visitatorer. Du kan ringe direkte på 7174 1721 eller sende en sikker mail til: sikkermail@betterhealth.dk

Vi:

  • Kontakter borgeren hurtigt og afholder visiteringssamtale

  • Matcher borgeren med relevant mentor

  • Igangsætter forløbet inden for 10 hverdage

  • Følger op undervejs og ved afslutning

  • Fremsender fyldestgørende afrapportering

Vi tager ansvar hele vejen

Hos Better Health ved vi, at vejen tilbage til arbejde sjældent er lineær. Derfor tilbyder vi forløb, der skaber ægte bevægelse – med viden, relation og målrettet støtte.

Indholdsfortegnelse

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig