JobHjælp er et individuelt og beskæftigelsesrettet forløb. Her får du en fast jobkonsulent ved din side i op til 15 uger. Her er der tid og nærvær – og fokus på det, der giver mening for dig.
Uanset om du har været væk fra arbejdsmarkedet længe, har mistet retning, eller står midt i en helbredsmæssig omstilling, er målet at hjælpe dig med at finde en vej tilbage – i dit eget tempo og på dine præmisser.
Sammen med din konsulent arbejder I med alt det, der er relevant for netop din situation: måske handler det om at genfinde struktur, få overblik over muligheder, finde en praktik eller få styr på CV og job-søgning eller studieasøgning.
Når du lever med længerevarende smerter eller mental mistrivsel, følger der ofte meget mere med end det fysiske og mentale ubehag. Måske har du været sygemeldt i en periode, eller måske har du kæmpet med at få fodfæste igen – uden helt at vide hvordan. Det kan tære på din energi, identitet og tro på, at du har noget at bidrage med.
Samtidig viser forskning, at jo længere man er væk fra arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at vende tilbage – især hvis man står med helbredsmæssige eller sociale belastninger (VIVE, 2020). Derfor er det afgørende med en støtte, der ikke kun ser på dit CV – men også på dig som menneske.
JobHjælp-forløbet er skabt til at bygge bro. Vi møder dig dér, hvor du er – og hjælper dig med at finde vejen frem igen. Her handler det ikke om pres eller skabeloner, men om kontakt, tillid og redskaber, der virker i din virkelighed.
Vi tager udgangspunkt i din funktion og dine muligheder – og arbejder målrettet med at styrke både struktur, motivation og troen på, at du stadig har en plads i fællesskabet. For som WHO’s rehabiliteringsprincipper slår fast, er arbejdsliv og deltagelse en afgørende del af menneskers trivsel, identitet og helbred.
Hos Better Health bliver du mødt som den, du er – ikke som en sag, der skal “løses”. Vi tror på, at reel forandring kræver relation, tillid og retning. Derfor tager JobHjælp udgangspunkt i din hverdag, dine mål og dine muligheder – og hjælper dig med at omsætte dem til konkrete skridt mod arbejds- eller uddannelsesmarkedet.
JobHjælp-forløbet tilrettelægges individuelt i samarbejde med dig og tager udgangspunkt i din livssituation, motivation og nuværende kapacitet. Du får en fast tilknyttet jobkonsulent med socialfaglig baggrund, som følger dig tæt og hjælper med at skabe struktur, progression og tydelige skridt mod beskæftigelse.
Sammen arbejder vi med:
Afdækning af dine styrker, ressourcer og barrierer
Etablering af praktik – i tæt dialog med dig og virksomheden
Optrapning i timer og struktur i hverdagen
Hjælp til CV, ansøgninger og kontakt til relevante arbejdspladser
Dialog og koordinering med jobcenter og arbejdsgiver
Justering af planer og ugeoversigter undervejs
Hvis du samtidig oplever helbredsmæssige udfordringer, såsom fx langvarige smerter, stress, angst eller depression, inddrager vi en sundhedsfaglig mentor eller visitator. Det giver mulighed for:
Rådgivning omkring funktionsevne og belastning
Sparring om fysisk og mental kapacitet
Tilpasning af praktikforløb til din aktuelle formåen
Vi tager ansvar for det praktiske – fra den lovmæssige VITAS-ansøgning og planlægning til den løbendekoordinering – så du kan fokusere på det vigtigste: at finde tilbage til noget, der giver mening.
JobHjælp kan med fordel kombineres med MentorPlus eller MentorBasic. Når beskæftigelse bliver en del af selve behandlingsforløbet, skabes bedre overførbarhed, mere realistisk mestring – og større chance for varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
En fast jobkonsulent, der kender dig og følger dig tæt gennem hele forløbet
Struktur og støtte til at skabe fremdrift i din hverdag
Praktik i en relevant virksomhed – planlagt med blik for både helbred og retning
Konkret hjælp til CV, ansøgning og kontakt til arbejdsmarkedet
Realistisk optrapning og afklaring – i dit tempo og med din situation for øje
En oplevelse af udvikling, mestring og ny tro på, at der findes veje frem
Når du bliver henvist til os, kontakter vi dig inden for 24 timer for at aftale en visiteringsssamtale.
Samtalen har til formål at afklare, om forløbet giver mening for dig, og om du kan se dig selv i det – både ift. indhold, varighed og aktiv deltagelse.
Vi vurderer selvfølgelig også, om forløbet er fagligt relevant og matcher dine behov.
Hvis vi sammen bliver enige om at gå videre, garanterer vi opstart af forløbet inden for 10 hverdage.
Visiteringssamtale
Vi afklarer sammen, om forløbet giver mening for dig, og hvordan vi bedst kan tilrettelægge det.
Match med jobkonsulent
Du får en fast kontaktperson, som følger dig hele vejen – og som har erfaring med netop det, du står i.
Kortlægning og planlægning
Sammen sætter vi realistiske mål og skaber rammerne for forløbet. Her er det dine ressourcer og dit tempo, der er i centrum.
15 ugers forløb med tæt kontakt
Du mødes løbende med din konsulent – typisk ugentligt – og arbejder med de elementer, der giver mening for dig: praktik, timeoptrapning, hverdagsstruktur, jobsøgning m.v.
Opfølgning og næste skridt
Ved afslutning evaluerer vi forløbet og lægger en plan for, hvad der skal ske derefter.
“Det har været helt vildt godt. Jobkonsulenten har været sød, loyal og lyttende. Der var allerede fra start en god kemi, og jeg var tryg gennem hele forløbet. Jeg har kun positive ting at sige omkring Jobhjælpsforløbet og forløbet op til, i mens og efter mit 13 ugers praktikforløb”
– Cecilie Sofie Hansen
”Jeg arbejder som koordinerende sagsbehandler i Slagelse jobcenter sygedagpengeafd. Og vi har mange “anden aktører” igennem systemet. Der bliver tit lovet guld og grønne skove, ikke alle overholder det.
Det er hårdt ramte borgere vi arbejder med og det kan ikke altid gøres op i antal uger, da der er meget relations arbejde i starten. Så må indrømme, da vi blev præsenteret for Better Health, var første tanke: okey, endnu en!
Men det blev gjort til skamme. For hold op et fantastisk samarbejde! Der bliver fulgt op med status skriv og det kan aftales fra borger til borger hvor tit vi ønsker det.
Det jeg vil fremhæve der fungere rigtig godt, er at de ALTID kommer personligt op med den vi samarbejder med. Holdet kommer ca 1 gang om mdr, hvilket betyder rigtig meget for mig, at vi fysisk ser hinanden, lige laver et catch up, på alle dem jeg har henvist.
Borgerne kommer også med rigtig positive tilbagemeldinger, samt at jeg kan se at de rykker borgerne.”
– Tina Sonne – Koordinerende Sagsbehandler – Slagelse Jobcenter
JobHjælp er et individuelt, socialfagligt forløb målrettet borgere, som:
Har været ude af arbejdsmarkedet i en længere periode – fx grundet sygdom, smerter, arbejdsskade eller mistrivsel
Har brug for konkret støtte til at finde retning, skabe struktur og arbejde sig tættere på beskæftigelse
Er i gang med MentorPlus eller MentorBasic og har behov for beskæftigelsesorienteret opfølgning
Har nedsat funktionsevne, social usikkerhed eller oplever barrierer i mødet med jobmarkedet
Har vanskeligt ved selv at skabe kontakt til virksomhed, praktik eller jobcenter
Forløbet er særligt relevant, hvis borgeren har brug for:
Individuel og meningsfuld vejledning med fokus på progression og motivation
Støtte til at overføre erfaringer fra sundhedsfagligt forløb til en arbejdsmæssig kontekst
Praktik eller optrapning, hvor både fysisk og psykisk kapacitet tages i betragtning
En tydelig, menneskelig og beskæftigelsesrettet støtteperson, der koordinerer tæt med jobcenter og virksomheder
Langvarig afstand til arbejdsmarkedet – uanset årsag – skaber ofte tvivl, isolation og forringet arbejdsevne. Mange borgere mister troen på, at de kan finde en meningsfuld vej tilbage, især hvis der også er smerter, psykosociale belastninger eller tidligere nederlag.
JobHjælp tilbyder en realistisk og ressourceorienteret vej videre. Gennem tæt relation, konkret støtte og praktisk afprøvning hjælper vi borgeren med at genskabe motivation, afklare muligheder og opnå beskæftigelsesrettet progression. Forløbet kombinerer det socialfaglige med sundhedsfaglig sparring, når det er relevant – fx ved fysiske funktionsnedsættelser, smerter eller usikkerhed om kapacitet.
Borgerne oplever typisk:
Klar retning og realistisk optrapning mod arbejde eller praktik
Struktur i hverdagen og styrket tro på egne evner
Professionel hjælp til at finde, etablere og fastholde virksomhedspraktik
Tryghed i kontakt til jobcenter, arbejdsgiver og system
Øget beskæftigelsesparathed og færre barrierer
15 ugers individuelt JobHjælp-forløb
Fast tilknyttet jobkonsulent med socialfaglig baggrund
Konsultationer hver 1.-2. uge – fysisk eller online
Afdækning af ressourcer, barrierer og muligheder
Hjælp til praktik, CV, VITAS og optrapning
Løbende koordinering med jobcenter og evt. mentor/arbejdsgiver
Justering af mål, plan og timer ud fra borgerens udvikling
Du kan med fordel sige noget i denne stil:
“Det her er et forløb, hvor du får en fast jobkonsulent, som hjælper dig med at finde retning og måske få en praktikplads. Vi tager udgangspunkt i din situation – både det du kan og det, der er svært. Det handler ikke om at presse dig i job, men om at finde det næste skridt, som giver mening for dig.”
Du kan også understrege:
At forløbet er individuelt tilpasset og tager hensyn til både funktion og trivsel
At vi samarbejder tæt med både dig som sagsbehandler og evt. mentor
At vi hjælper med det praktiske – fx VITAS, plan og kontakt til arbejdsgiver
At borgeren bliver mødt med respekt, tålmodighed og tydelige rammer
At opstart typisk sker inden for 10 hverdage
Henvisning sker via kontakt til vores sundhedsfaglige visitatorer.
Du kan:
Ringe direkte på 71 74 17 21
Sende sikker mail til: sikkermail@betterhealth.dk
Vi:
Tager hurtigt kontakt til borgeren
Afholder visiteringssamtale
Matcher borgeren med relevant jobkonsulent
Giver dig besked om opstart
Følger løbende op og afrapporterer ved afslutning
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Kavalerivej 10, 8900 Randers
CVR 40363394