Rehabilitering handler om mere end bare smertehåndtering. Det handler også om at få livet tilbage på sporet, og arbejdet spiller en helt central rolle i den proces.
Hos Better Health ser vi dagligt, hvordan arbejdet ikke bare er en økonomisk nødvendighed for mennesker med kroniske smerter, men også en vigtig del af deres identitet, sociale netværk og livskvalitet. Når arbejdet forsvinder, mister mange ikke kun deres indkomst, men også strukturen og formålet i deres hverdag. Derfor er det vigtigt at forstå, hvordan arbejde kan blive en aktiv del af rehabiliteringen – en vej til både fysisk og psykisk bedring.
Omkring 1,3 millioner danskere lever med kroniske smerter, og disse smerter påvirker ikke kun deres fysiske funktionsevne, men også deres livskvalitet og evne til at arbejde. Mange mennesker med kroniske smerter oplever ikke kun de fysiske begrænsninger, men også psykologiske og sociale konsekvenser, der kan gøre hverdagen udfordrende. For mange er smerterne forbundet med en konstant opmærksomhed på, hvad de ikke længere kan gøre, og hvordan dette ændrer deres dagligdag. Dette kan føre til en forværring af den psykiske tilstand og en nedsat evne til at klare sig i arbejdslivet.
Traditionelt har mange i behandlingssystemet betragtet sygemelding og nedsat arbejdstid som de primære metoder til at håndtere kroniske smerter. For nogle vil dette fortsat være nødvendigt og relevant. Alligevel viser forskning, at arbejde kan spille en vigtig rolle i rehabiliteringen af personer med kroniske smerter. I vores arbejde på Better Health ser vi ofte, hvordan det at vende tilbage til arbejdsmarkedet kan være en central del af at genvinde både funktionsevne og livskvalitet.
For mange med kroniske smerter er arbejdet ikke kun en kilde til økonomisk tryghed, men også en vigtig del af deres identitet og sociale netværk. Når arbejdet forsvinder, kan det føre til en øget opmærksomhed på smerterne og en negativ spiral, hvor den sygemeldte person fokuserer på det, han eller hun ikke længere kan gøre. Det skaber en usikkerhed omkring fremtiden og en følelse af tab af kontrol.
En arbejdsrettet tilgang til rehabilitering, hvor relevante aktører inddrages i behandlingen, kan ofte føre til bedre resultater i forhold til tilbagevenden til arbejde (RTW). Flere studier har vist, at arbejdspladsinvolvering i rehabiliteringsforløb kan forbedre RTW-raterne signifikant. For eksempel viser en systematisk gennemgang af interventionsforsøg på området, at arbejdspladsbaserede tilpasninger og støttende foranstaltninger kan være effektive til at hjælpe personer med kroniske smerter tilbage på arbejdsmarkedet.
Når helbredstilstand, arbejdsplads og individuelle ressourcer tages i betragtning, bliver rehabiliteringen mere målrettet og effektiv. Det har vist sig, at en tidlig, koordineret indsats – som for eksempel midlertidige arbejdspladsjusteringer eller udarbejdelse af tilbage-til-arbejde-planer – kan gøre en stor forskel for en smertelidende medarbejder. Dette giver den sygemeldte en konkret plan og de nødvendige værktøjer til at håndtere smerterne i arbejdet, hvilket kan øge motivationen for at vende tilbage.
Det er ikke nødvendigvis graden af smerte, der afgør, hvordan en person med kroniske smerter klarer sig i arbejdslivet. Forskning viser, at hvordan smerterne håndteres, er en langt vigtigere faktor. Accept af smerten, fastholdelse af daglige rutiner og deltagelse i meningsfulde aktiviteter som arbejde kan være afgørende for både arbejdsevne og livskvalitet. Dette viser også erfaringer fra patienter, der har gennemført multimodale rehabiliteringsprogrammer, som har givet dem de nødvendige redskaber til at håndtere deres smerter i arbejdslivet.
Der er sjældent belæg for, at arbejdsopgaverne i sig selv forværrer tilstanden hos personer med kroniske smerter. Tværtimod viser forskning, at tilknytning til arbejdsmarkedet ofte har en positiv effekt – både på selvværd, identitet og det sociale liv. Derfor bør arbejdet ikke ses som noget, der kun kan udføres, når smerterne er væk, men som et mål i rehabiliteringen, som gradvist kan implementeres gennem eksponering og tilvænning.
Ofte forsøger vi at undgå aktiviteter, der forårsager smerte, og give den sygemeldte tid og ro til at genoptræne, før vedkommende vender tilbage til arbejdet. Men forskning viser, at når arbejdet eller andre tidligere undgåede aktiviteter inddrages aktivt i rehabiliteringen, kan det give store gevinster. Gennem et biopsykosocialt perspektiv, hvor både fysiske, psykologiske og sociale faktorer tages i betragtning, kan borgeren lære at håndtere smerten i de konkrete situationer, hvor smerten opstår.
Ved at inddrage arbejdet som en del af rehabiliteringen får den sygemeldte mulighed for at afprøve de strategier, der arbejdes med i smertehåndtering, i realistiske og meningsfulde sammenhænge. Det giver mulighed for at styrke borgerens copingstrategier og øge chancerne for en succesfuld tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
For at sikre en bæredygtig tilbagevenden til arbejdet og forbedre rehabiliteringen, bør følgende overvejes:
Forfatter: Rasmus Riisbjerg Poulsen
Redaktør: Simon Thor Larsen
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
&
Kavalerivej 10, 8900 Randers
CVR 40363394