Tennisalbue / Musearm / Smerter på ydersiden af albuen

Smerter på ydersiden af albuen bliver, og er blevet kaldt flere forskellige diagnoser. De fleste vil kende det som tennisalbue eller musearm i folkemunde, men også i fagtermer er det blevet kaldt forskellige ting. Der har bl.a været tvivl om, hvorvidt inflammation i underarmens muskler/sener spiller en rolle, og det er der fortsat usikkerhed omkring (2). Den, på nuværende tidspunkt, mest korrekte betegnelse er lateral albuetendinopati – oversat til lægmandstermer betyder det smerter relateret til senestrukturer på ydersiden af albuen.

 

Symptomer og diagnose 

Ofte vil man opleve smerter omkring ydersiden af albuen, og man vil tilmed kunne opleve, at det stråler ned i underarmen. Ofte vil smerterne kunne provokeres ved brugen af underarmens muskulatur. Smerterne kan for eksempel fremprovokeres i forbindelse med at gribe om en genstand og eventuelt løfte den. De kan ligeledes opstå ved bagoverbøjning i håndleddet, når der fx bruges mus eller skrives på tastatur. Endvidere ses smerterespons hyppigt ved sport som fx padel eller tennis, når der udføres baghåndsslag. (1,2)

Diagnosen stilles som regel ved at sammenholde patientens historik op imod en række tests. Disse tests har til formål at påvirke senestrukturer i underarmen, for på den måde at se, om de genkalder de kendte symptomer omkring albuen og underarmen. 

Der er lige nu begrænset viden omkring brugen af billeddiagnostik som ultralyd og MR-scanning til at bekræfte tilstanden. Dette muligvis fordi, der som ved andre smertetilstande i kroppen, generelt er dårlig sammenhæng med hvad vi ser på scanninger og det, personen oplever (3,4,5).  Det er med andre ord muligt med moderne scanningsteknologier at identificere mange fund som højest sandsynligt ikke har direkte relevans for tilstanden og den efterfølgende behandling.

 

Årsager

Tilstanden findes hos ca 1-3% af befolkningen (1,2) Studier viser at der er flere forskellige risikofaktorer for at få tilstanden, herunder: manuelt arbejde med mange rotationer i håndledet, rotatorcuffskade i skulderen, samt at være aktiv med fx tennis, padel eller anden aktivitet der sætter store krav til gribefunktionen i hånden (1). Der ses en højere forekomst af tilstanden hos kvinder end mænd og der ses en øget risiko hvis du ryger og hvis du er ældre end 45 år. (1,2)

Man ser lige nu tilstanden som værende en overbelastningsreaktion i underarmens muskel-senestruktur. Dette kan i nogle tilfælde relateres til, at man har gjort for meget, for hurtigt med for lidt pause. En direkte udløser til smerterne ikke nødvendigvis identificeres.

 

Smerter

Smerter er altid en individuel oplevelse, som er påvirkelig af mange forskellige faktorer. Det er relevant at være opdateret omkring hvordan smerter og nervesystemet fungerer for at forstå, hvorfor smerte og skade ikke altid har en direkte sammenhæng. Samtidig er det vigtigt at pointere, at smerter på trods af dette, ikke er noget vi bilder os ind. De er altid virkelige og ægte for personen, der oplever dem, men årsagen til smerterne kan være mange og kan være mere eller mindre komplekse.

For at forstå og forklare smerter tager vi udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Den udtrykker at der kan være rigtig mange forskellige både biologiske,- psykologiske- samt sociale faktorer, som sammen spiller ind på den totale smerteoplevelse. Fx kan smerten føre til en overbevisning om, at der er noget alvorligt galt i albuen. Dette kombineret med ting man har hørt fra andre samt frustrationen over ikke at kunne de samme ting som før, have en stor effekt på hvordan albueproblematikken udvikler sig. Læs mere om kroniske smerter her.

Man kan på nuværende tidspunkt ikke blive enige om hvornår en struktur, som fx en sene, skal kategoriseres som unormal og dermed kan være en del af symptombilledet. I tilfælde af at den kategoriseres som unormal, er der igen ikke nødvendigvis en sammenhæng til, hvor ondt det gør hos personen.

 

Behandling

Inden du opsøger behandling er det væsentligt at vide, at i mange tilfælde vil smerterne fortage sig – også uden behandling inden for 1 år. Ca. ⅓ vil opleve symptomer varende længere end 1 år efter opstart på trods af behandling. Ligeledes vil en del opleve gentagne episoder i fremtiden (1,6).

Målet med behandlingen er som regel at reducere smerter og øge funktionsniveauet omkring området.

Ikke operativ behandling er som udgangspunkt førstevalg i behandlingen af tilstanden og der findes mange forskellige bud på både aktive og passive behandlingsformer, der er afprøvet og undersøgt (2). Der er dog generelt lav til meget lav evidens for de forskellige tiltag (2).

Patientuddannelse, der har til formål at skabe forståelse og ro om situationen og træning er på nuværende tidspunkt de vigtigste elementer i behandlingsforløbet.

 

Patientuddannelse

Patientuddannelse består af rådgivning og vidensformidling omkring tilstanden, samt at finde frem til de faktorer, der vurderes at bidrage negativt til den enkeltes situation. Disse faktorer kan være mange og som nævnt tidligere kan de være af både biologisk, psykologisk og social karakter. 

Ofte vil tilstanden kræve, at der i en periode ændres på belastningen af området, men der anbefales sjældent komplet aflastning af området. Derfor kan patientuddannelse indebære viden omkring hvilke bevægelser og belastninger, der kan modificeres og dermed have indflydelse på smerte og funktion (1). At undgå smerter i området er ikke nødvendigt for at få det bedre, men det anbefales at smerterne under og efter brug er under kontrol eller acceptable for den enkelte. 

 

Træning

Resultater fra en nyere stor oversigtsartikel viser, at træning alene eller som del af en multimodal behandling virker bedre end “vent-og-se” og blokade. Dette blev vurderet på smerte og funktion, omend forskellen kun var lille (1). For længerevarende symptomer viser træning at det fører til større og hurtigere smertelindring, færre sygedage, færre besøg ved behandler og øget evne til at arbejde (6).

Træningen kan bestå af styrketræning af underarmens muskler. Træningsøvelserne vil primært orientere sig mod musklerne, der bøjer håndleddet og fingrene bagover samt roterer i albuen. Øvelserne kan udføres på forskellige måder ift. intensitet, belastning og hastighed, da der på nuværende tidspunkt ikke er noget der tyder på at én træningsform er overlegen (1,6). Det anbefales at der er progression af øvelserne over tid, hvilket som regel indebærer at belastningen eller kravene øges gradvist. 

Supplerende interventioner: (Blokade, akupunktur, laser, shockwave, ultralyd, manuel behandling og elastisk tape)

At få en blokade for sine længerevarende ser ikke ud til at være gavnligt. Et studie har vist at man risikerer at have flere smerter 1 år senere, hvis man modtager en blokade som en del af behandlingen (7). Vi anbefaler derfor at være kritiske over for et sådan tiltag, hvis det tilbydes.

Ift. de øvrige interventioner peger resultaterne i forskellige retninger og generelt er evidensen lav til meget lav på området (1,2)

 

Forebyggelse

Der er generelt ikke fundet studier der beskriver forebyggende tiltag og det er derfor svært at anbefale sådanne tiltag, på baggrund af forskning. Det giver derfor bedst mening at se på de forskellige risikofaktorer, der er identificeret og forholde sig til disse. Det kan tænkes, at hvis der er store krav til brugen af håndled, albue og skulder, at man kan forsøge at leve op til disse krav, ved at have fokus på træning af området. Hvis man starter på en ny sport/aktivitet/funktion som indebærer brugen af området, kan det anbefales at man overvejer at gøre brug af principperne for gradvis eksponering for at undgå en evt. overbelastning (link til Lars gradvis eksponerings artikel) Altså at man starter roligt ud og over tid øger belastningen, intensiteten eller tiden hvorpå man bruger området, indtil man når det ønskede niveau. 

 

Hvad kan du tage med dig fra denne artikel:

• Patientuddannelse og træning er på nuværende tidspunkt de vigtigste elementer i behandlingen af længerevarende smerter på ydersiden af albuen.
• Inden du opsøger behandling er det væsentligt at vide at i mange tilfælde vil smerterne fortage sig, også uden behandling inden for 1 år.
• Der er sjældent tale om en decideret skade i senestrukturene omkring albuen, men højest sandsynligt en øget følsomhed, som der kan være forskellige årsager til.
• Størstedelen af behandlingen kan du med lettere vejledning selv udfører.
• Smerte er en individuel oplevelse som er påvirket af mange både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det betyder at smerten også kan påvirkes ved at påvirke disse faktorer, som kan være alt fra livsstil, social trivsel, søvn, stress, tanker og bekymringer.

 

---

Kilder:

 

1.https://www.fysio.dk/globalassets/restricted/fysioterapeuten/2323/6/fysioterapeuten-6-2023-referencer-forskning.pdf

2. https://www.sportsfysioterapi.dk/media/1617/dssf-fagligt-katalog_lateral-albue-tendinopati_2022.pdf

3. It Is Time to Put Special Tests for Rotator Cuff–Related Shoulder Pain out to Pasture. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy Published Online:April 30, 2020 Volume50 Issue5 Pages 222-225

4. Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size Does Not Fit All. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy Published Online: October 31, 2015 Volume 45 Issue11 Pages 938-949.

5. Unraveling the Complexity of Low Back Pain. J Orthop Sports Phys Ther 2016; 46 (11):932-937. doi:10.2519/jospt.2016.0609

6. Coombes BK, Bisset L, Vicenzino B. Management of Lateral Elbow Tendinopathy: One Size Does Not Fit All. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy. 2015;45(11):938-49.

7. Couppé C, Døssing S, Bülow PM, Siersma VD, Zilmer CK, Bang CW, et al. Effects of Heavy Slow Resistance Training Combined With Corticosteroid Injections or Tendon Needling in Patients With Lateral Elbow Tendinopathy: A 3-Arm Randomized Double- Blinded Placebo-Controlled Study. Am J Sports Med. 2022:3635465221110214.