Menu
Den biopsykosociale model er en holistisk tilgang til forståelsen af sundhed og sygdom, der integrerer biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Modellen blev først formuleret af den amerikanske psykiater George L. Engel i 1977, som en reaktion på den biomedicinske model, der primært fokuserede på de biologiske aspekter af sygdom. Sidstnævnte model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder og anvendes stadig i høj grad på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har, fordi biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne.
Fig. 1 Den biopsykosociale model
Tilgangen i den biopsykosociale model bygger på en forståelse af, at sundhed og sygdom ikke er enkeltstående fænomener, men forekommer i et komplekst samspil mellem de nævnte faktorer. Sundhed afhænger af graden af både intra- og inter-systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. Denne bredere forståelse kan føre til en mere helhedsorienteret tilgang, der tager hensyn til flere forskellige aspekter i det enkelte menneskes liv, og udviklingen af behandlingsplaner tager dermed også højde for hele individet snarere end blot den fysiske sygdom. Man kan sige at vi prøver at forstå det hele menneske ud fra dets fysiske tilstand, sygdom, tanker, værdier, forventninger og livssituation. En behandlingsplan bør derfor også inkludere medicinsk behandling kombineret med psykologisk terapi og sociale interventioner (1, 2).
Biologiske faktorer omfatter genetisk disposition, fysiologiske processer, infektioner, skader og andre fysiske aspekter af sundhed og sygdom. Det biologiske perspektiv fokuserer på de kropslige mekanismer, der bidrager til eller forårsager sygdom.
Psykologiske faktorer inkluderer tanker, følelser, adfærdsmønstre, stressniveauer, coping-mekanismer og mentale sundhedsproblemer som depression eller angst. Psykologiske faktorer kan både påvirke og blive påvirket af sygdom og kan spille en væsentlig rolle i sygdommens opståen og progression.
Sociale faktorer består af det sociale miljø, herunder forhold til familie, venner, arbejdssituation, økonomisk status, kulturelle normer og sundhedssystemet. Sociale faktorer kan enten beskytte mod eller forværre sygdomme og kan påvirke adgangen til og kvaliteten af behandling.
Anvendelse i praksis
Fordelene ved at arbejde ud fra den biopsykosociale model er følgende:
Bjarne har kroniske rygsmerter
Bjarne har haft rygsmerter i mere end 3 år. Undersøgelser og flere MR-scanninger af ryggen har ikke vist nogen specifik forklaring på smerterne og diagnosen er derfor kroniske, uspecifikke lænderygsmerter og der er ingen behandlingsmuligheder udover træning. Bjarne har svært ved at forstå diagnosen fra lægen og tror stadig at der er noget alvorligt galt i hans ryg. Det har medført at Bjarne undgår at bevæge ryggen pga. angst for at forværre skaden og smerterne. Han er meget hæmmet i sin dagligdag, har sværere ved at gøre ganske almindelige ting og hans kone fortæller at han er mindre glad og isolerer sig derhjemme. Smerterne gør også, at han ikke længere kan passe sit arbejde som bilsælger, hvilket bekymrer ham og han savner dagligdagen og sine kolleger.
Ved at tage udgangspunkt i den biopsykosociale model har behandleren mulighed for ikke kun at fokusere på behandling af Bjarnes fysiske symptomer, men også på at forstå og adressere de psykologiske og sociale faktorer, der kan påvirke hans helbred. Dette kan skabe en mere effektiv og helhedsorienteret behandling, der er tilpasset hans unikke behov og situation. Lad os prøve at beskrive Bjarnes udfordringer lidt mere detaljeret ud fra de tre faktorer i modellen i følgende afsnit.
På baggrund af den kliniske undersøgelse og scanningsresultater sammenholdt med Bjarnes symptomer, ved vi at smerterne ikke skyldes alvorlig sygdom i ryggen. Behandleren kan derfor hjælpe med at skabe en god forståelse, indsigt og overblik af tilstanden og mulige behandlingstiltag. Dette vil føre til øget tryghed og det er i den forbindelse især vigtigt, at spørge Bjarne ind til evt. tvivl og bekymringer omkring diagnosen. På denne måde kan der lægges en behandlingsplan i fællesskab med Bjarne, der kan inkludere øvelser, manuel terapi, smertelindrende teknikker eller andre fysioterapeutiske interventioner, som vurderes relevante. Bjarne vil have god gavn af træning for at øge sin fysiske kapacitet, da hans krop højst sandsynligt er dekonditioneret. Vi ved desuden at træning og bevægelse har en smertelindrende effekt og at gradueret eksponering kan øge troen på egne evner.
Med udgangspunkt i hvordan de biologiske faktorer påvirker Bjarnes mentale og følelsesmæssige tilstand, er det vigtigt at italesætte og spørge ind til angst og frygt for bevægelse. Hvordan Bjarne oplever og forstår smerte i relation til fysisk skade (den klassiske biomedicinske model) er afgørende for hans evne og vilje til at udfordre sin ryg. Behandleren kan her tilbyde mere nuanceret viden om den moderne smerteforståelse og vise nye perspektiver, som måske kan ændre Bjarne negative oplevelse og associationer med smerterne. Dette kan medvirke til at fremme positive mestringsstrategier gennem fokus på de ting der fungerer og dermed øge Bjarnes motivation. I forlængelse af dette skal der yderligere sættes realistiske mål, behandlingsforløbet er tydeligt sammenhængende og sikre, at Bjarne føler sig involveret i sin egen behandling.
Her skal Bjarnes sociale netværk, som familie, venner og arbejdsmiljø sættes i spil, da det kan spille en stor rolle i rehabiliteringen. Bjarne savner at være en del af fællesskabet på arbejdet, have noget at stå op til og bidrage med, samt sine kolleger. Behandleren kan f.eks. inddrage Bjarnes kone i forløbet eller hjælpe med at skabe kontakt til arbejdspladsen, det vi ved hvor vigtigt det er at komme ud og noget indhold, luftforandring og andre ting at tænke. Måske kan Bjarne vende tilbage til sit arbejde på færre timer med ændrede opgaver og få en positiv oplevelse af at kunne mere end han troede. Det vil også bidrage til at han føler sig værdsat og igen er en del af det sociale, som han savner.
Kort opsummeret så har Bjarne behov for fysisk træning (biologisk faktor), men det er nødvendigt først at adressere hans angst for at forværre skaden (psykologisk faktor) og dermed også bekymringerne om at vende tilbage til arbejdet (social faktor).
Hvad kan du tage med dig fra denne artikel?
Den helhedsorienterede tilgang i den biopsykosociale model ser på sundhed som et resultat af komplekse interaktioner mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Dette giver et mere omfattende billede af en persons sundhedstilstand.
Forståelsen af det hele menneske ved at tage højde for både psykiske og sociale aspekter i samme grad og måske højere end den biologiske, hvilket bidrager til at behandlingen bliver bedre tilpasset patientens individuelle behov og livssituation.
Den forbedrede kommunikation mellem patienter og sundhedsudbydere, da modellen anerkender betydningen af at forstå patientens livssituation, tro og bekymringer.
Integration af forskellige behandlingsformer, hvor både medicinsk behandling, psykologisk terapi og sociale interventioner anvendes, hvilket kan føre til en mere helhedsorienteret behandling.
Forebyggelse af sygdomme ved at forstå de psykosociale faktorer, der bidrager til sygdom, så den sundhedsprofessionelle kan arbejde med forebyggelse og ikke kun behandling, hvilket kan føre til bedre langsigtet sundhed.
Referencer og artikler:
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresse:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
CVR 40363394