Akut skade – hvad kan du selv gøre?

Formålet med denne artikel handler om hvad du selv kan gøre, når du får en akut skade ud fra den bedste viden vi har på området og de erfaringer vi har gjort os i de mange behandlingsforløb vi har haft med borgere. 

Hvordan vi tænker og agerer i forbindelse med oplevelsen af smerte afgøres bl.a. af vores viden, forståelse, tidligere forklaringer fra sundhedsprofessionelle og oplevelser. Der er mange faktorer i spil både fysiologisk, psykologisk og sociologisk som vi især som sundhedsfaglige, gradvist opnår større viden om. “Der skal is på” har de fleste nok hørt gentaget, som et klassisk råd til akut behandling, og det er faktisk et godt eksempel på noget, som vi i de senere år har måtte erkende er en behandling som ikke virker på den måde vi troede. I det hele taget har vi bevæget os fra en meget passiv tilgang til en mere aktiv form for behandling, hvor belastning, bevægelse, blodcirkulation og restitution er af langt større betydning for helingsprocessen. Personen som har pådraget sig skaden derfor skal inddrages i langt højere grad hvad angår. viden, overbevisninger, erfaringer, værdier og mål.  

Før vi går videre til selve behandlingen og hvordan du bedst muligt kan håndtere en akut skade, er det vigtigt at klarlægge, hvilke ting du måske ikke selv kan håndtere og hvornår det kan være en god idé at tage på skadestuen eller bestille tid hos lægen.

 

Hvornår kan det være alvorligt og hvad skal du reagere på?

Selvom rigtig mange mindre skader kan behandles sikkert og effektivt hjemme, er der situationer, hvor professionel hjælp er nødvendig, da behandlingsbehovet afhænger af skadens type og alvor. Er du opmærksom på nedenstående tegn, og kan udelukke disse, kan mange akutte skader håndteres effektivt derhjemme:

• Deformitet eller unormal bevægelse: hvis området ser deformt ud eller har unormale bevægelser, hvilket kan indikere en brækket knogle eller noget er gået ud af led. Stabiliser området og søg herefter straks lægehjælp.
• Nedsat funktion og/eller reduceret følesans: hvis der er betydeligt tab af funktion, følelsesløshed eller prikkende fornemmelser i det skadede område. Søg derfor straks lægehjælp.
• Åbne sår eller blødning: hvis der er dybe sår, kraftig blødning eller hvis et fremmedlegeme er fast i såret. Søg derfor straks lægehjælp.
• Infektionstegn: hvis der opstår rødme, varme eller pusudflåd, hvilket kan være tegn på en infektion. Søg derfor straks lægehjælp.
• Smerte og hævelse: hvis smerten er meget intens eller hævelsen ikke mindskes efter 48 timer. Søg derfor straks lægehjælp.
• Manglende forbedring: hvis der ikke er nogen forbedring inden for et par dage, eller hvis tilstanden forværres. Søg derfor straks lægehjælp.

 

 

Smerte og skade

Før vi går til de mere specifikke behandlingsprincipper er det vigtigt at tale om smerter, fordi de i de flestes bevidsthed ofte forbindes med en skade. Men smerter kan opstå af mange årsager og er ikke altid ensbetydende med en strukturel vævsskade. Ved en akut strukturel skade vil der være inflammation (betændelse) til stede, som er en lokal reaktion i vævet, der oftest medfører smerte og er en helt naturlig del af skades- og helingsprocessen. Det er en god ting og et sikkert tegn på, at din krop fungerer som den skal, da dens celler reagerer på en potentiel trussel. Den er også en del af et advarselssystem, hvis formål det er at få os til at stoppe og reagere, så vi ikke gør den potentielle skade værre. 

Smerte behøver dog ikke nødvendigvis være forårsaget af en fysisk skade som følge af belastning. I dag ved vi, at smerte i høj grad er en individuel oplevelse, som er multifaktoriel, hvilket betyder at den kan reduceres eller øges af et samspil af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Pludseligt opståede smerter uden kendt årsag, behøver derfor ikke at betyde at du har en skade. Frygt, tidligere oplevelser, kontekst og overbevisninger har en stor betydning, fordi hjernen tolker på alle de sanselige indtryk den får og ud fra de tidligere erfaringer den har. Det betyder at hvis den vurderer at der er fare på færde, så fungerer smerte som et advarselssignal og indvirker på hvor voldsomme dine smerter føles og hvordan din adfærd omkring dem udfolder sig (1,2).

Forestil dig en situation, hvor du vågner om morgenen og har voldsomt ondt i ryggen eller nakken. Har du lavet noget mens du sov, som kunne have forårsaget en skade? Nej, vel! Hvorfor skulle det så være en skade? 

Kroppen er heldigvis mere robust end det, ellers var der ikke mange af os der stadig kunne stå og gå. Hvis du er sikker på, at du ikke faldt ud af sengen, så behøver det altså ikke resultere i total hvile, sygemelding og lægebehandling. 

I et andet scenarie løber du f.eks. i skoven og er så uheldig at træde på en rod og vride om i din ankel. Den hæver hurtigt op, bliver rød, varm og du kan ikke støtte på den. Der er altså tale om et akut traume, som medfører hævelse og misfarvning. Dette er et tegn på en eller anden grad af strukturel skade i vævet. Hvad gør du? Det mest fornuftige vil nok være at stoppe, samt undgå at støtte på foden i det omfang det er muligt. Desuden gør det rigtig ondt. 

 

Den gamle behandling af akut skade

RICE-princippet kender de fleste til, som den grundlæggende førstehjælp ved akut skade. Nogle har måske også hørt om PRICEM-princippet, som er en udbygget model med tilføjelse af nogle ekstra elementer. Følgende akronymer er forskellige tilgange til at behandle akut skade i bevægeapparatet (3,4).

PRICEM

• P: Beskyttelse handler om at passe på den beskadigede kropsdel så skaden ikke forværres. Det kunne f.eks. være en skinne, krykke, tape m.m., samt undgåelse af aktiviteter som belaster området for meget og for hurtigt.

• R: Hvile er et af de oprindelige stadier og handler om at give den beskadigede kropsdel ro og mulighed for at hele. Dette giver i en vis udstrækning mening, men skal vurderes ud fra skadens omfang, da behovet for restitution versus aktivitet er individuelt, og heling af en muskel tager kortere tid end knogler, og sener og brusk tager endnu længere tid.
• I: Is er oprindeligt blevet anvendt som en måde at begrænse blødningen fra den beskadigede struktur og dermed hævelsen, men man ved dog i dag, at is kan have en negativ effekt på hævelsen. Det skal derfor primært bruges til at dæmpe smerter og er ikke essentielt for behandlingen som sådan (5,6).
• C: Kompression anbefales for at reducere hævelse i det skadede område og f.eks. gøres med et elastikbind. Det er vigtigt at pointere, at hævelse er en del af kroppens naturlige helingsproces og ikke skadelig. Det kan dog give mening at begrænse hævelsen, hvis den er medvirkende til at blodgennemstrømningen mindskes i vævet (7).
• E: Elevation anbefales for at facilitere til blodets naturlige tilbageløb mod hjertet, hvilket bidrager til at forebygge og mindske hævelse og øge blodcirkulationen til og fra det skadede område. Det gøres ved at hæve den skadede kropsdel over hjertehøjde. 
• M: Bevægelse er seneste punkt som er kommet til, fordi man har fundet ud af, at bevægelse af den skadede kropsdel stimulerer til en hurtigere heling.

 

PEACE & LOVE
Er de nyeste principper til behandling af akut skade, og er en mere helhedsorienteret tilgang, hvor flere af punkterne er de samme som i PRICEM, men samtidig fokuseres der på både den akutte og langsigtede behandling, samt de mere psykologiske faktorer, hvor patienten inddrages aktivt gennem viden og uddannelse (8).

PEACE er det som skadede område har behov for de første 1-3 dage er den akutte fase, hvor vævet skal have fred og beskyttelse under sikre forhold:

• Protect: beskyt (se PRICEM)
• Elevate: elevér (sei PRICEM)
• Avoid anti-inflammatories: anti-inflammatoriske midler, som NSAID skal undgås, da de kan hæmme helingsprocessen. Paracetamol kan anvendes efter behov (9)
• Compress: kompression (se PRICEM)
• Educate: uddannelse og viden om skaden og helingsprocessen, samt vigtigheden af aktiv deltagelse i deres egen rehabilitering (10).

 

LOVE skal tilføres når det skadede område efter ca. 3 dage er kommet igennem den mest akutte fase, og den subakutte fase starter og længerevarende behandling skal tilrettelægges:

• Load (belast): Gradvis genoptagelse af belastning og aktivitet er vigtig for heling. Øvelser skal introduceres tidligt for at fremme bevægelighed og styrke (11,12).
• Optimism (optimisme): Psykologiske faktorer som optimisme og en positiv indstilling kan forbedre helingen (13).
• Vascularisation (vaskularisering): inkludér kredsløbsøvelser for at forbedre blodtilførslen til det skadede område og fremme heling (14).
• Exercise (øvelser): Gennemfør specifikke og målrettede øvelser for at genopbygge styrke, mobilitet og funktionalitet i det skadede område (15,16,17).

 

 

Den mest effektive behandling af en akut skade – step-by-step:

De første 1-3 dage:

1. Håndtering af en skade handler i første omgang altid om at standse ulykken og beskytte mod yderligere skade. 
2. Det kan hjælpe at elevere og lægge kompression på området for at reducere hævelse og øge blodgenmemstrømningen. 
3. Viden om skaden eller hvad det ikke er, forventet prognose, hvile- og helingstid, samt anbefalinger til aktivitet er essentiel ift. forståelse, tryghed og egen håndtering.
4. Undgåelse af anti-inflammatorisk medicin er desuden et vigtigt element, så helingsprocessen ikke hæmmes unødigt og kroppen regulerer sig selv mere normalt.

 

Efter ca. 3 dage:

1. Vi ved at belastning og gradueret eksponering til aktiviteter (12) er vigtige for at facilitere helingen. Hvor vi førhen troede, at skader skulle have ro indtil hævelsen og smerten fortog sig, ved vi nu at disse ting faktisk forbedres på længere sigt, hvis vi begynder at bevæge og belaste området hensigtsmæssigt tidligere i processen. Bevægelse og aktivering af musklerne omkring skaden og i resten af kroppen fungerer desuden som en pumpe, der medvirker til at hævelsen hurtigere forsvinder, ophobede affaldsstoffer bringes hurtigere væk og nye fysiologiske byggesten kan komme til. Som nævnt kan smerten være forårsaget af mange ting, og den er derfor generelt en dårlig rettesnor. Smerter vil i et vist omfang være uundgåelige i et genoptræningsforløb. 
2. Tro på at din krop er robust, i stand til at hele og tilpasse er vigtigt for at opretholde den optimisme, som er nødvendig når en skade/smerte opstår. Mange tanker, frygt og bekymringer om fremtiden sættes i gang. Faktisk kan en positiv indstilling forbedre helingen. 
3. Kredsløbstræning skaber øget blodgennemstrømning, som er vigtig for en hurtigere og mere optimal heling. Det afgørende er at finde en aktivitet, som du kan udføre uden at belaste eller bevæge området for meget, hvilket vil være meget individuelt. Det kan f.eks. være at du har en skade i anklen, som medfører at du ikke kan stå, gå eller støtte fuldt, men godt kan cykle eller bruge en crosstrainer. Har du behov for at starte på et lavere, kan svømning måske være en idé at starte med.
4. Efterhånden som de mere generelle ting begynder at fungere og det skadede område kan tolerere mere belastning, er næste skridt at introducere mere specifikke og målrettede øvelser mhp. på konkret øgning af bevægelighed, styrke, udholdenhed og funktion. Tages den skadede ankel som eksempel, er der måske begrænset bevægelighed pga. hævelse som besværliggør landing og afsæt når du skal gå. Den første specifikke øvelse kan være at bevæge foden op og ned med elastik som modstand, efterfulgt af en stående bevægelse op på tæerne og ned i knæ med den mængde kropsvægt og bevægelsesudslag, du kan tolerere. Dette kan igen overføres til mere funktionelle øvelser, som er en mere direkte afspejling af det, du gerne vil kunne igen – f.eks. gå, løbe, cykle, squatte eller spille badminton etc.. 

 

Hvad kan du tage med dig fra denne artikel?

• Akut opståede smerter behøver ikke at være ensbetydende med en strukturel vævsskade, hvis der ikke har været traume eller ulykke.
• Du skal gå til lægen hvis et traume har forårsaget deformitet, unormal bevægelse, nedsat følelse, infektionstegn, åbne sår, blødning, intens smerte eller kraftig hævelse som ikke har fortaget sig efter 48 timer, manglende forbedring eller yderligere forværring
• En skade gennemgår en akut, subakut fase og længerevarende fase, som kræver forskellige tiltag afhængig af hvor du  er i helingsforløbet.
• Behandlingen skal have psykologisk vinkel med fokus på optimisme og inddragelse af den skadede og dennes forståelse, erfaringer, værdier og mål.
• Behandlingen skal være aktiv for at opnå reduktion af hævelse og progressiv belastning, bevægelse og kondition med det formål at fremme helingen og øge funktionsevnen.
• Du bliver god til det du øver, og kroppen er meget tilpasningsdygtig under den rette påvirkning og progression over tid.

---

Referencer:

1)  Lewis J, O’Sullivan P. Is it time to reframe how we care for people with non-traumatic musculoskeletal pain? Br J Sports Med2018;epub ahead of print, 25 June 2018.

2)  Webster BS, Choi Y, Bauer AZ, et al. The cascade of medical services and associated longitudinal costs due to nonadherent magnetic resonance imaging for low back pain. Spine2014;39: 1433-40.

3)    van den Bekerom MPJ, Struijs PAA, Blankevoort L, et al. What is the evidence for rest, ice, compression, and elevation therapy in the treatment of ankle sprains in adults. J Athl Train2012;47: 435-43.

4)    Bleakley CM, Glasgow PD, Phillips N, et al. Guidelines on the management of acute soft tissue injury using protection rest ice compression and elevation. London: ACPSM, 2011.

5)    Yerhot P, Stensrud T, Wienkers B, et al. The efficacy of cryotherapy for improving functional outcomes following lateral ankle sprains. Ann Sports Med Res2015;2: 1015.

6)    Singh DP, Barani Lonbani Z, Woodruff MA, et al. Effects of topical icing on inflammation, angiogenesis, revascularization, and myofiber regeneration in skeletal muscle following contusion injury. Front Physiol2017;8: 93.

7)    Hansrani V, Khanbhai M, Bhandari S, et al. The role of compression in the management of soft tissue ankle injuries: A systematic review. Eur J Orthop Surg Traumatol2015;25: 987-95.

8). Dubois, B., & Esculier, J.-F. (2020). “Soft-tissue injuries simply need PEACE and LOVE.”

9)    Duchesne E, Dufresne SS, Dumont NA. Impact of inflammation and anti-inflammatory modalities on skeletal muscle healing: From fundamental research to the clinic. Phys Ther Sport2017;97: 807-17.

10). O’Dowd, J., Gladwell, P., & Bartlam, R. (2015). “Patient education and self-management in soft tissue injuries: A critical review.”

11)    Doherty C, Bleakley C, Delahunt E, et al. Treatment and prevention of acute and recurrent ankle sprain: An overview of systematic reviews with meta-analysis. Br J Sports Med2017;51: 113-25.

12) https://betterhealth.dk/sygdomme/gradueret-eksponering/

13)  Bialosky JE, Bishop MD, Cleland JA. Individual expectation: An overlooked, but pertinent, factor in the treatment of individuals experiencing musculoskeletal pain. Phys Ther2010;90: 1345-55.

14)  Khan KM, Scott A. Mechanotherapy: How physical therapists’ prescription of exercise promotes tissue repair. Br J Sports Med2009;43: 247-52.

15)  Lin I, Wiles L, Waller R, et al. What does best practice care for musculoskeletal pain look like? Eleven consistent recommendations from high-quality clinical practice guidelines: Systematic review. Br J Sports Med2019;Epub ahead of print; 2019 Mar 2.

16)  Roy JS, Bouyer LJ, Langevin P, et al. Beyond the joint: The role of central nervous system reorganizations in chronic musculoskeletal disorders. J Orthop Sports Phys Ther2017;47: 817-21.

17) Briet JP, Houwert RM, Hageman MGJS, et al. Factors associated with pain intensity and physical limitations after lateral ankle sprains. Injury2016;47: 2565-9.