Menu
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i den nyeste forskning samt teori indenfor PTSD og tager udgangspunkt i metakognitiv behandling udviklet af Dr. Adrian Wells.
PTSD er en psykisk lidelse, man kan udvikle, hvis man har været udsat for eller vidne til en traumatisk hændelse. I Europa lever 2 % af befolkningen med PTSD. Særlige faggrupper er ofte i større risiko for at udvikle PTSD fx politi- og fængselsbetjente, soldater, redningsfolk, personer i omsorgssektoren mm. PTSD kan også udvikles som reaktion på oplevelser som naturkatastrofer, ulykker, voldtægt, røveri, vold mm.
PTSD er en stressreaktion, der opstår som følge af en voldsom psykisk belastning, fx meget voldsomme eller livstruende oplevelser. Når mennesker oplever traumatiske begivenheder, kan de reagere meget forskelligt. Nogle reagerer ikke i særlig høj grad og vender forholdsvis hurtigt tilbage til dagligdagen, hvorimod andre tynges mere og plages muligvis af flashbacks, tankemylder eller skyldfølelse. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at reagere på, og det er ikke et problem at opleve symptomer på PTSD, flertallet kommer fint igennem disse oplevelser. Det bliver først et problem, hvis man har langvarige symptomer og har svært ved at give slip og blive fri af hændelsen.
PTSD inddeles i let, moderat eller svær grad. Dette afhænger af hvilket funktionsniveau man har, og hvor stærke symptomer der opleves. Hvis man lider af PTSD, kan det have indflydelse på mange domæner i ens liv. Hvis man fx er plaget af flashbacks, ses det ofte, at man undgår steder, dufte, stemninger eller lyde, der minder én om traumet. Man kan også komme til at lukke sig ind i sig selv og trække sig socialt, som følge af de symptomer man oplever. Fordi man ofte er meget plaget af symptomerne, udvikler flere med PTSD et misbrug af fx alkohol eller stoffer.
PTSD udvikles grundet en blokering af vores sinds naturlige evne til at regulere sig selv. Dette sker pga. et specifikt mønster i vores tænkning kaldet ‘kognitivt opmærksomhedssyndrom’ (CAS), som er en samlet betegnelse for de metakognitive overbevisninger, der gør, at vi overhåndterer vores tanke- og følelsesliv, og herved vedligeholder det akutte stresssyndrom, som forhindrer vores sind i at vende tilbage til ‘normalen’.
Dette mønster i vores tænkning består ofte af bekymringer fx om mulige trusler i fremtiden og grublerier, hvor man fx sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor episoden skete, om man kunne have gjort noget anderledes, eller hvorfor man har det på denne måde mm. Nogle forsøger også at udfylde de huller, som de ikke erindrer ved at gå minderne igennem gentagne gange, for at opnå en komplet hukommelse af traumet. Dette kan være problematisk, fordi det er umuligt at skabe en komplet hukommelse. Det er os selv, der skaber en historie om det, vi oplever. Det er helt normalt at have en mangelfuld og forvrænget hukommelse. CAS i PTSD består også ofte af trusselsmonitorering, hvor man fx har en overdreven opmærksomhed på potentielle farer i omgivelserne eller kropslige signaler, som gør, at man konstant er i alarmberedskab. CAS indebærer derfor også undgåelsesadfærd eller tankeundertrykkelse i forsøg på at gøre sig fri af traumet. Disse strategier er dog kun med til at øge fokus på alt det, man forsøger at fjerne.
Ved PTSD ses der ofte stærke positive metakognitive overbevisninger som indebærer, at man føler, at det har stor værdi for én at bekymre sig og gruble for at være bedre forberedt og mere klar i hovedet. De negative metakognitive overbevisninger, fx at man ikke føler, man har kontrol over sin tænkning, eller at man er bange for, at man kan blive sindssyg eller er svag og unormal, fordi man tænker sådan, har også stor indflydelse på, at man fastholdes i et uhensigtsmæssigt tankemønster.
Typiske symptomer ved PTSD:
Behandling af PTSD gennem metakognitiv terapi fokuserer på at ændre de metakognitive overbevisninger, der kan være med til at vedligeholde PTSD (CAS). Gennem konkrete øvelser arbejder ders med at skabe mere mentalt overskud, dette ved at afkoble sig fra tankerne og forstærke den metakognitive kontrol. Der arbejdes med selve håndteringen af tankerne, og der behøver fokus ikke være på selve indholdet af den traumatiske hændelse. Mange vil derfor opleve, at det er en meget skånsom behandlingsmetode. Fokus er på, hvordan man fremadrettet kan skabe et mere hensigtsmæssigt adfærds- og tankemønster, når man møder udfordringer i sit liv.
Når man har lært at afkoble sin opmærksomhed fra de påtrængende tanker, arbejdes der videre med at modificere opmærksomheden, som ofte kan være indstillet på potentielle trusler. Det er meget almindeligt, at man efter et traume bliver ekstra opmærksom på potentielle farer, men der arbejdes med at komme tilbage til en mere balanceret måde at anskue verden på.
Hvad kan du tage med dig fra denne artikel:
Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle metakognitive forløb i København, Slagelse eller online. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk.
Kilder:
Wells, A. (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression.
https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/ptsd
Forskning:
Normann, N. & Morina, N., (2018): The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis. doi: 10.3389/fpsyg.2018.02211
Wells, A., Walton, D, Lovell, K & Proctor, D. (2015). Metacognitive therapy versus prolonged exposure in adults with chronic post-traumatic stress disorder: A parallel randomized controlled trial. Cognitive Therapy and Research, 39, 70-80.
Callinan, S., Johnson, D., & Wells, A. (2015). A randomized controlled study of the effects of the attention training technique on traumatic stress symptoms, emotional attention set shifting and flexibility. Cognitive Therapy and Research, 39, 4-13.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresse:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
CVR 40363394