Start med det basale først!

Af Johan Toftegård, stifter af Better Health

Jeg ser mig nødsaget til at komme med denne direkte opfordring til alle jer derude, der på daglig basis døjer med smerter, som direkte influerer på jeres privat- og arbejdsliv, hvilket er hver femte af jer – dvs. Knap 1,3 mio danskere (1).

Og jeg vil så absolut mene, at alle kunne have gavn af denne viden, ikke blot hvis du er en af de 1,3 mio. – nej, for er du ikke det, vil du stadigvæk før eller siden opleve smerter et eller andet sted i kroppen. Det er som sådan ikke så interessant for mig, hvilke briller du har på, når du læser dette – det afgørende for mig er, om du som de fleste straks vil søge ekstern hjælp til dine smerter. 

Og det er her, vi er nødt til at tænke helt anderledes både i forhold til forebyggelse og i behandlingsøjemed. Et nyere studie, der blev offentliggjort tilbage i 2020, viser desværre ligeså en kedelig statistik, nemlig det, at Danmark indtager en tredjeplads, når vi måler os med andre lande (2) hvis befolkning døjer med smerter. Det mener jeg er skræmmende, da vi er et velfærdssamfund i absolut topklasse på en lang række andre parametre – men lige her fejler vi stort. Jeg vil ikke i dette indlæg gå til angreb på de ældgamle behandlingsmodaliteter, der udøves. Og som ingen evidens har bag sig. Nej, dette er en appel til, at menigmand først forsøger at se indad. Og spørger, ‘hvad kan jeg gøre selv?’ 

Jeg har igennem de 7 år, jeg har drevet min virksomhed, Better Health, oparbejdet mig et datasæt fra lige over 12.000 individer. Alle disse personer bliver stillet 9 spørgsmål, inden de indgår et forløb ved os. Spørgsmålene er baseret ud fra den førende forskning indenfor smerter. Vi spørger bl.a. ind til deres: Søvn, Stress, Social trivsel, aktivitet/bevægelse i løbet af ugen, m.fl. 

Det, som har overrasket mig, og som fortsat gør, det er, at INGEN – og jeg mener INGEN, af de 12.000 personer, der har svaret, har scoret det vi vil betegne som acceptabelt – ofte falder de igennem på minimum 2 parametre. 

Hmm. tænker du – men hvad skal du bruge denne viden til? 

Jeg appellerer til, at inden du blindt kaster dig ud i behandlinger og tror, at fx det alene at få massage, tryk under fødder, knæk ved din kiropraktor, en magisk urt eller healing kan kurere dig, så skal du istedet gå en helt anden vej.  Start med, at du retrospektivt laver et tilbageblik på dine sidste 14 dage, og spørger dig selv, ‘er det sket noget andet, end der normalt foregår i min hverdag?’ Du skal være detektiv i dit eget liv, som du er eksperten i. 

Du kunne fx se på om: 

-Får du sovet mellem 7-9 timer? (individuelt betinget), og gerne i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag.

-Har du hovedsageligt den “gode” stress i din hverdag? 

-Trives du socialt? og med det mener jeg, er du omgivet af andre, og tager du initiativ til, at I skal ses? (kan være bias, hvis du er dybt introvert). 

– Får du en eller anden bevægelse ind i hverdagen? – og det at shofle bevægelse tæller ikke, og med det mener jeg, at du kun gør det ved nytårsskiftet, før sommeren og som træning til DHL-staffen. Al daglig bevægelse tæller – cykelturen til arbejdet, at tage trappen, lege med børnene, og ja, hvis du løber eller smider med vægte, er det også godkendt, såfremt du trives med det. 

– Spiser du varieret ? og mener jeg efter sundhedsstyrelsen anbefalinger, der er netop kommet nye og lettere revideret ud. Intet forbudt, alting med måde

– Holder du dig til at drikke efter sundhedsmyndighedernes anbefalinger?

– Og du ryger ikke. 

Og lur mig, om du ikke kan pege en ting eller to ud af ovenstående, som har ændret sig. Og det er så her, at vi vil sætte ind først, såfremt du kom igennem et forløb ved min virksomhed. Vi vil altså skabe basal balance i dit liv, og give dig sådanne værktøjer. 

Puha, jeg ved det for nogen kan være en mavepuster at læse ovenstående. Fordi i ovenstående står der nemlig ikke, “Her er din lette vej til et quick- fix”, for det findes ikke. Det er en lang og sej investering. Du ville skulle omlægge mange vaner i starten, men over tid vil det blive lettere. 

Start der, hvor der er færrest barrierer  – og skal du have hjælp, så ræk ud efter fagpersoner, der har speciale i vejlede dig i få øje på hvilke vaneændringer, der har færrest mulige barriere, og du så den vej kan få nogle helt konkrete værktøjer at give dig i kast med.

God fornøjelse

  1. https://www.sst.dk/da/viden/laegemidler/smerte
  2. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.41571

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig