Et hjerneskadeforløb er et individuelt og struktureret forløb á 15 ugers varighed – det er designet specielt til dig med vedvarende senfølger efter en hjernerystelse eller lettere traumatiske hjerneskader.
Du får en fast mentor – en fysioterapeut med specialviden i langvarige følger efter hjernerystelse og lettere traumatisk hjerneskade. I et samarbejde skaber I struktur, ro og realistiske skridt mod bedre funktion, overskud og tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Forløbet har ikke fokus på symptombehandling alene, men på at give dig redskaber, viden og støtte til at mestre en hverdag.
Fysiske: Hovedpine, svimmelhed, træthed, følsomhed for lys og lyd, nakkesmerter
Kognitive: Hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, mental “tåge”
Psykiske/emotionelle: Irritabilitet, angst, nedtrykthed, søvnforstyrrelser
Over 40 % oplever en eller flere symptomer i mere end 3 måneder efter en hjernerystelse, og uden målrettet støtte risikerer man, at symptomerne sætter sig fast og begrænser både arbejdsevne og livskvalitet.
Hvert år rammes estimeres det at knap 20.000 danskere rammes af en hjernerystelse – og for mange går symptomerne ikke bare over. En betydelig andel oplever langvarige følger som hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, lyd- og lysfølsomhed, søvnproblemer og stressintolerance. Symptomer, der kan gøre det svært at vende tilbage til arbejde, tage sig af familien eller finde ro i hverdagen.
Tidligere har man ofte anbefalet stilstand og fuld hvile, men i dag ved vi, at overdreven ro og undgåelse faktisk kan forværre symptomerne. Det kan føre til øget usikkerhed, isolation og en oplevelse af at være fastlåst.
Ifølge Sundhedsstyrelsen, WHO og Ontario Neurotrauma Foundation anbefales i dag en gradvis, individuelt tilpasset tilgang med fokus på funktionsevne, energiforvaltning og realistisk belastning – hvor kroppen og hjernen vænnes til selvsamme aktivitet igen.
Derfor tilbyder vi et forløb, hvor du ikke skal presses – men støttes. Hvor målet ikke er at fjerne alle symptomer, men at hjælpe dig med at genopbygge funktion, retning og håb. Med konkrete redskaber, tæt kontakt og fokus på netop din hverdag.
Efter en hjernerystelse kan det føles, som om alt er sat på pause – men det behøver ikke være permanent. Mange oplever gradvis bedring, og for nogle forsvinder symptomerne helt. For andre handler det om at finde en ny og velfungerende måde at leve og arbejde på – med eller uden resterende symptomer.
Vejen frem er den samme: At forstå og håndtere det, du mærker, og at tage skridt mod det, der betyder noget – med støtte, struktur og realisme.
Du får en fast mentor med specialviden i senfølger efter hjernerystelse. Sammen arbejder I på at skabe ro og retning, styrke din funktion og genopbygge tillid til din krop og dine evner. Målet er ikke at undgå belastning – men at øge din kapacitet og livskvalitet.
Og omkring dit arbejdsliv? Det er ikke et problem, der skal undgås – men en del af løsningen. Vi hjælper dig med at finde veje tilbage til deltagelse og beskæftigelse i et tempo og med en struktur, der passer til dig.
Metoden
Hjerneskadeforløbet bygger på en helhedsorienteret og neurorehabiliterende tilgang – inspireret af internationale retningslinjer for senfølger efter hjernerystelse (bl.a. Sundhedsstyrelsen, WHO og ONF).
Forløbet trækker på viden og værktøjer fra flere fagområder – herunder fysioterapi, psykologi og arbejdsrettet rehabilitering – og sammensættes individuelt med fokus på funktion, mestring og progression.
Det kan bl.a. indeholde:
Trinvis og individuelt tilpasset aktivitetstilpasning og pacing
Strategier til energi- og belastningsstyring (inkl. flare-up håndtering)
Viden om symptomer og restitution – fx hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær
Guidance i søvn, døgnrytme, sanseregulering og skærmbrug
Gradvis reintroduktion til bevægelse og hverdagsaktiviteter
Mentale redskaber til at reducere frygt, overtænkning og stress (fx ACT- og MCT-elementer)
Rehabiliterende støtte i tilbagevenden til arbejdsliv – med eller uden praktik
Koordinering og dialog med arbejdsgiver, hvis relevant
Alle forløb tilpasses individuelt og kan foregå både fysisk og online – i dit tempo og med din virkelighed som udgangspunkt.
Hvad får du ud af det?
En fast mentor med specialviden om hjernerystelse og tilbagevenden til funktion
Viden om dine symptomer – og hvordan du kan håndtere dem med ro og realisme
Konkrete redskaber til at styre energi, belastning og hverdagsaktiviteter
Støtte til gradvist at nærme dig arbejde, praktik eller anden afklaring
En plan, der matcher din kapacitet og giver dig retning
Mulighed for at inddrage arbejdsgiver eller netværk, hvis det giver mening
En oplevelse af fremdrift, mestring og håb – i dit eget tempo
Når vi modtager din henvisning, kontakter vi dig som regel inden for 24 timer og inviterer til en visiteringssamtale med en sundhedsfaglig konsulent.
Formålet med samtalen er at afklare, om forløbet passer til dine behov – og om du kan se dig selv i det, både i forhold til indhold og aktiv deltagelse. Samtidig vurderer vi fagligt, om hjerneskadeforløbet er det rette tilbud.
Hvis vi sammen beslutter at gå videre, starter forløbet som udgangspunkt op inden for 10 hverdage.
Hjerneskadeforløb – et individuelt og beskæftigelsesrettet forløb til borgere med vedvarende følger efter hjernerystelse
Det typiske match er en borger, der har været sygemeldt – helt eller delvist – efter en hjernerystelse eller let traumatisk hjerneskade, og som stadig oplever kognitive, fysiske eller mentale følger, der begrænser funktions- og arbejdsevne.
Symptombilledet kan fx omfatte:
Hovedpine, træthed og svimmelhed
Lyd- og lysfølsomhed
Hukommelses- og koncentrationsbesvær
Overbelastningsreaktioner ved almindelige hverdagsaktiviteter
Utryghed og usikkerhed ift. arbejdsevne og fremtid
Mange har forsøgt at “vente på bedring” og fået besked om at hvile – men står nu med langvarige symptomer og behov for støtte til at genopbygge funktion, struktur og tro på egne muligheder.
Forløbet bygger på den nyeste viden og kliniske retningslinjer for håndtering af postcommotionelt syndrom (PCS) og senfølger efter hjernerystelse. Fokus er ikke kun på symptomlindring – men på funktion, fremdrift og tilbagevenden til en hverdag med mening.
Det er en helhedsorienteret indsats, der kombinerer:
Energi- og aktivitetsforvaltning
Rehabiliterende struktur og pacing
Mentale strategier og psykoedukation
Progressiv belastningstilpasning ift. arbejdsliv
Borgeren får en fast mentor (fysioterapeut med specialviden), som følger dem tæt og skaber tryghed og udvikling over tid.
Er sygemeldt eller i risiko for længerevarende sygemelding efter hjernerystelse eller mild traumatisk hjerneskade
Har funktionstab og kognitive/psykiske følgevirkninger, som forhindrer arbejdsdeltagelse
Har svært ved at finde balancen mellem hvile, aktivitet og forventninger
Har brug for at genopbygge struktur, selvtillid og realistisk retning
Ønsker en konkret, støttende og beskæftigelsesfokuseret indsats
18 ugers individuelt forløb
Fast tilknyttet fysioterapeut med specialviden om hjernerystelse og tilbagevenden til arbejde
Fokus på energiforvaltning, symptomhåndtering og opbygning af funktion
Redskaber til at mestre belastning i både hverdag og arbejdsliv
Mulighed for inddragelse af arbejdsgiver og netværk
Afrapportering ved opstart, midtvejs og afslutning
Du kan med fordel sige:
“Det her er et forløb med en mentor, som har stor erfaring med hjernerystelse og senfølger – og som kan hjælpe dig med at få mere ro, overskud og retning. Det handler ikke om at presse dig, men om at finde det rigtige tempo – og tage skridt mod arbejde, praktik eller afklaring på en tryg og realistisk måde.”
At borgeren får én fast fagperson gennem hele forløbet
At forløbet er fleksibelt og tilpasses både indhold og tempo
At forløbet ikke kræver, at borgeren er “klar til job” – kun motiveret for at samarbejde og udvikle
At opstart sker hurtigt – typisk inden for 10 hverdage
Henvisning sker via kontakt til vores sundhedsfaglige visitatorer.
Tlf. 71 74 17 21
sikkermail@betterhealth.dk
Vi:
Kontakter borgeren inden for 24 timer
Afholder visiteringssamtale
Giver dig besked om opstart
Følger op undervejs og afrapporterer ved afslutning
Hos Better Health ved vi, at vejen tilbage til arbejde sjældent er lineær. Derfor tilbyder vi forløb, der skaber ægte bevægelse – med viden, relation og målrettet støtte.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Kavalerivej 10, 8900 Randers
CVR 40363394