Forløb

Funktionsevnevurdering i eget hjem (AMPS)

Funktionsevnevurdering i eget hjem (AMPS)

Indholdsfortegnelse

Funktionsevnevurdering i eget hjem (AMPS – Assessment of Motor and Process Skills)
– når det er i hverdagen, det bliver tydeligt, hvad der skal til for at komme videre

AMPS er et lovmæssigt individuelt tilpasset forløb, der giver et realistisk billede af, hvordan du klarer hverdagsaktiviteter og arbejdsopgaver i eget hjem. Når din fysiske funktion er udfordret, kan vurderingen afdække både dine nuværende ressourcer og de områder, hvor der er behov for støtte. Formålet er at skabe klarhed over, hvordan du bedst muligt kan styrkes gennem øget viden, fx træning, hjælpemidler for en periode og/eller andre hensyn, så du bevarer eller genvinder din funktion i hverdagen og på sigt på arbejdsmarkedet. 

Hvorfor er det vigtigt?

Mange borgere med fysiske lidelser er hjemmet det sted, hvor både begrænsninger og ressourcer træder tydeligt frem. En vurdering i eget hjem skaber et realistisk og nuanceret billede af funktionsevnen, som kan være afgørende for både jobafklaring og generel trivsel.   

Når du har fysiske udfordringer, kan det være svært selv at forklare, hvad du oplever fungerer – og hvor du har brug for yderligere støtte. Flere føler sig misforstået eller usikre på, hvad de skal kunne. Ved at se, hvordan du faktisk klarer hverdagen for nuværende, får vi et langt mere præcist og brugbart billede af din funktionsevne.

Det giver et stærkt grundlag for, at både du og jobcenter kan tage et næste skridt – med realistiske mål og den rigtige støtte. 

Tilgangen

Hos Better Health arbejder vi med respekt og faglig nysgerrighed. Vi møder dig i øjenhøjde og ser på, hvordan du fungerer i dine vante omgivelser – uden at presse eller teste unødigt.

Vi fokuserer ikke kun på nuværende begrænsninger, men også på dine ressourcer, og vi har blik for, hvordan funktionsevne kan styrkes over tid. Målet er at skabe klarhed og støtte din fremdrift – på en tryg og realistisk måde.

Metoden

Vurderingen kan bl.a. tage afsæt i metoden AMPS (Assessment of Motor and Process Skills) eller andre relevante værktøjer. Det afhænger af, hvilke aktiviteter der giver mening vi observerer på.

Vi ser bl.a. på:

  • Hvordan du udfører hverdagsaktiviteter i praksis

  • Hvor der opstår belastninger, besvær eller behov for støtte

  • Om der er behov for træning, hjælpemidler eller andre hensyn

  • Hvordan din funktionsevne kan styrkes i forhold til job og hverdagsliv

Hvad får du ud af det?

  • Observation i trygge og velkendte omgivelser

  • En vurdering, der tager afsæt i din hverdag og dine udfordringer

  • Klarhed over, hvor du har brug for støtte – og hvor du har styrker

  • En faglig vurdering, som kan bruges til at støtte din sag og din vej mod beskæftigelse

  • Oplevelsen af at blive taget alvorligt – som den, du er

Opstart 

  • Du vil blive tilbudt opstart indenfor 10 hverdage 
  • Skriftlig tilbagemelding til sagsbehandler sker umiddelbart kort efter vi har aflagt besøg

Forløbet – trin for trin

  • Henvisning fra din sagsbehandler

  • Vi kontakter dig for at aftale tid

  • Vi besøger dig i dit hjem 1–2 gange

  • Vi observerer udvalgte aktiviteter og taler med dig om dine oplevelser

  • Vi laver en faglig vurdering og sender skriftlig tilbagemelding til jobcenter

Til dig som sagsbehandler

Funktionsevnevurdering i eget hjem – et nuanceret og praksisnært beslutningsgrundlag

Når borgerens funktionsevne er udfordret, er det ikke altid muligt at vurdere begrænsninger og potentiale ud fra samtaler alene. Denne vurdering skaber et realistisk og fagligt forankret billede af borgerens evne til at mestre dagligdags aktiviteter – direkte i hjemmet, hvor både ressourcer og barrierer bliver tydelige.

Vurderingen er særligt relevant ved:

  • Fysiske helbredsudfordringer med uklar betydning for funktions- og arbejdsevne

  • Behov for afklaring ift. træning, støtte, hjælpemidler eller hensyn

  • Forberedelse til rehabiliteringsteam, praktik eller ny beskæftigelsesrettet indsats

  • Borgere, som har svært ved at beskrive deres funktionsevne selv

Forløbets indhold – kort fortalt:

  • 1–2 hjemmebesøg med observation og samtale

  • Fokus på ADL (aktiviteter i dagligdagen) – fx personlig pleje, madlavning, rengøring

  • Faglig vurdering med blik for både ressourcer og begrænsninger

  • Skriftlig tilbagemelding med vurdering af arbejdshensyn og støttemuligheder

  • Hurtig opstart og tæt dialog med både borger og jobcenter

Henvisning og kontakt

Henvisning sker via kontakt til vores sundhedsfaglige visitatorer:
Telefon: 71 74 17 21
Sikker mail: sikkermail@betterhealth.dk

Vi:

  • Kontakter borgeren inden for 24 timer

  • Afholder hjemmebesøg hurtigt

  • Leverer brugbar vurdering med anbefalinger

  • Følger op og står til rådighed for dialog undervejs

Vi tager ansvar hele vejen – med blik for funktion, progression og beskæftigelse.

Indholdsfortegnelse

Se andre forløb

Læs mere om forløb til..

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig