Bliv tryg ved at bruge kroppen samt forstå dine muligheder for komme tilbage i arbejde.
Smerter eller fysiske gener kan skabe usikkerhed om, hvad kroppen kan holde til. Måske bliver du mere forsigtig med bestemte aktiviteter, eller du bliver i tvivl om, om du kan varetage et arbejde, før smerterne er væk.
I dette korte sundhedsfaglige forløb får du viden om smerter, krop og bevægelse, så du bedre kan forstå dine symptomer og blive mere tryg ved at bruge kroppen.
Vi tager udgangspunkt i din situation og undersøger sammen, hvad der står i vejen for dig, og hvad der kan hjælpe dig videre. Du behøver ikke være smertefri, før arbejde igen kan være realistisk. Med den rette viden, støtte og gradvise opbygning kan aktivitet og arbejde være en del af vejen frem.
Forløbet varer 2-6 uger og foregår primært online. Sammen arbejder vi blandt andet med:
Målet er, at du efter forløbet har større forståelse og tryghed, konkrete redskaber og en tydelig retning for dine næste skridt mod arbejde.
En tidlig, kort og arbejdsrettet smertehåndteringsindsats til nyledige
Indsatsen er et tidligt, kort og beskæftigelsesrettet sundhedsfagligt forløb til nyledige A-dagpengemodtagere, hvor smerter, fysiske gener eller bekymring for kroppens funktion påvirker jobsøgning, handlekraft eller troen på at kunne vende tilbage til arbejde. Borgeren behøver ikke have en specifik diagnose eller være i et længerevarende smerteforløb.
En tidlig indsats kan være afgørende for, at smerter og usikkerhed ikke når at udvikle sig til en større barriere for arbejde. Derfor sætter vi tidligt ind med viden, tryghed og støtte til at fastholde aktivitet og troen på egne muligheder. Tilbagevenden til arbejde behøver ikke afvente symptomfrihed eller afsluttet behandling – med den rette støtte, gradvise opbygning og eventuelle midlertidige tilpasninger kan aktivitet og arbejde være en aktiv del af vejen mod større funktion, tryghed og tillid til egen kapacitet.
Varighed: 2–6 uger
Form: Strukturerede online videomøder og løbende digital opfølgning via telefon og e-mail
Fagperson: Aut. fysioterapeut med speciale i moderne smerteforståelse og en bio-psyko-social tilgang
Metode: Viden, tryghed i bevægelse, gradvis eksponering samt borgerens egne mål og motivation
Indsatsen kan blandt andet understøtte:
Målet er at styrke borgerens egen forståelse, tryghed og handlekraft, så smerter ikke unødigt bliver en langvarig barriere for tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Ved afslutning modtager sagsbehandleren en sundhedsfaglig tilbagemelding med fokus på udvikling, aktuelle barrierer og ressourcer samt anbefalinger til den videre arbejdsrettede indsats.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Hovbygade 1, 4640 Faxe
Grønlandsgade 3c, 4690 Haslev
CVR 40363394