Har du fået trukket penge af “Better Health”?

Vi modtager mange henvendelser om betalinger fra et firma, der ligner vores navn, men som ikke er os.

Smertediagnose

Smerte som følge af smertestillende – Opioid-paradokset

Smerte som følge af smertestillende – Opioid-paradokset

Kan smertestillende medicin gøre dine smerter værre?

Det lyder paradoksalt, men netop det kan ske ved længerevarende brug af opioider som morfin og oxycodon. Fænomenet kaldes opioid-induceret hyperalgesi (OIH): i stedet for at dæmpe smerte gør medicinen nervesystemet mere følsomt, så smerterne breder sig og føles stærkere.

OIH kan være svært at opdage, fordi symptomerne ofte ligner enten tolerance eller en forværring af den oprindelige lidelse. Resultatet er, at patienten risikerer både manglende smertelindring og en forværring af smerterne.

Hos Better Health møder vi ofte borgere, som får ordineret stærk smertestillende medicin gennem længere tid – nogle gange uden en klar plan for opfølgning eller udtrapning. Det bekymrer os, fordi vi ser, hvordan det kan fastholde mennesker i en uheldig spiral af stigende medicinforbrug, tab af funktionsevne og øget risiko for bivirkninger som OIH.

Denne bekymring deles i de nationale anbefalinger: Sundhedsstyrelsen og flere faglige miljøer understreger, at opioider kun bør anvendes i særlige tilfælde, altid med en tydelig behandlingsplan, fastlagt varighed, tæt kontrol og plan for aftrapning. Langvarig højdosisbehandling frarådes, da effekten ofte er begrænset, mens risikoen for bivirkninger stiger.

I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvad OIH er, hvordan det opstår, og hvilke alternativer der findes, når smertestillende paradoksalt nok bliver en del af problemet.

Et paradoks i smertebehandling

I relation til langvarige smerter findes et paradoks som går imod den gængse forståelse af smertestillende medicins antagelige effekt på smertesymptomer. Dette paradoks kaldes i fagtermer: Opioid-induceret Hyperalgesi (OIH). Fænomenet blev opdaget i klinisk praksis i slutningen af det 20. århundrede og der er publiceret flere kliniske studier omkring det besynderlige fænomen. Termen betyder i bredere forstand, at indtagelsen af et smertestillende præparat, som eksempelvis morfin der er et opioid-præparat, kan medvirke til, at ens smerteoplevelse bliver intensiveret, vel og mærke uden at der nødvendigvis er tale om en underliggende skade, der kan forklare smerten. 

Hvad er opioidinduceret hyperalgesi? 

OIH betegner en tilstand, hvor kroppen reagerer paradoksalt på opioider: i stedet for at dæmpe smerte, øger medicinen smertesensitiviteten. Denne øgede følsomhed kan vise sig som mere diffuse, brændende eller udbredte smerter, der ikke kan forklares ud fra den givne oprindelige diagnose. 

Tilstanden adskiller sig fra tolerance-fænomenet, hvor patienten gradvist har behov for højere doser for at opnå samme smertelindrende effekt. Ved OIH kan selv en stabil eller stigende dosis medføre mere smerte. Dette gør fænomenet og følgerne heraf komplekse, da symptomerne kan forveksles med forværring af den underliggende sygdom eller manglende effekt af medicinen. 

Mekanismer bag paradokset 

Forskningen peger på flere biologiske mekanismer som delvist kan forklare OIH: 

  • Ændringer i centralnervesystemet: Opioider kan påvirke smertesignaler i rygmarven og hjernen, så signalveje forstærkes frem for at dæmpes. 
  • Glia-aktivering: Immunceller i centralnervesystemet (glia-celler) kan frigive inflammatoriske signalstoffer, som er med til at forstærke smerteoplevelse. 
  • NMDA-receptorer: Overaktivering af visse receptorer i nervesystemet kan bidrage til en form for “overbelastning” af smertenetværket. 

Forekomst og udbredelse 

Hvor ofte OIH forekommer, er fortsat genstand for debat, og der findes ikke én entydig rate for forekomst. En væsentlig udfordring er, at tilstanden ofte kan forveksles med opioid-tolerance eller med en forværring af den oprindelige smerteproblematik. I eksperimentelle studier med raske frivillige, hvor opioider gives i kontrollerede rammer, ses dog en relativt hurtig udvikling af hyperalgesi, hvilket underbygger fænomenets eksistens.  

Hos patienter i længerevarende behandling med morfin eller oxycodon er OIH beskrevet i op mod 5–15 % af tilfældene, men sandsynligheden er højere ved højdosisbehandling. I kirurgiske forløb, hvor der anvendes ultrakortvirkende opioider som remifentanil i store doser, er forekomsten rapporteret til at kunne ligge mellem 30 og 50 %. Dette tyder på, at især intensiv, kortvarig eksponering kan udløse en markant, men forbigående, smertesensibilisering. Samtidig vurderer flere forskere, at OIH formentlig er underdiagnosticeret, da symptomerne let kan mistolkes som tolerance eller behandlingssvigt. 

Diagnostiske udfordringer 

Et væsentligt problem er, at der ikke findes en enkel klinisk test, som kan bekræfte OIH. Diagnosen stilles primært ud fra udelukkelse og klinisk vurdering: når stigende opioidmængder ikke giver smertelindring, men i stedet fører til mere diffuse og udbredte smerter. Dette gør det svært for både patienter og klinikere at navigere, og det understreger behovet for øget opmærksomhed og agtpågivenhed. 

Implikationer og patientperspektivet 

For personer med kroniske smerter kan OIH være en betydelig byrde, fordi situationen kan opfattes som et dobbelt svigt: smertestillende medicin, der både mister sin effekt og samtidig forstærker ens smertetilstand. Dette stiller høje krav til både klinikere og personer med OIH, da åben dialog, fælles beslutningstagning og realistiske forventninger til behandlingen er yderst nødvendige elementer for at komme den uønskede tilstand til livs. 

I klinisk praksis kan OIH håndteres ved: 

  • Gradvis reduktion eller seponering af opioider. 
  • Skift til ikke-opioide præparater. 
  • Multimodal smertebehandling – herunder smertehåndtering, smertedukation og fysioterapi. 
  • Supplerende interventioner som fx metakognitiv terapi. 

Perspektiv 

At opioider kan skabe den modsatte effekt end tiltænkt, rejser store spørgsmål for fremtidens smertebehandling. I takt med at kroniske smerter udgør en stigende samfundsudfordring, er der behov for bedre forståelse af, hvordan OIH kan forebygges og håndteres. Flere forskningsmiljøer arbejder på at identificere biomarkører, der kan forudsige, hvilke patienter der er mest sårbare, og på at udvikle behandlingsstrategier, der kombinerer lavere doser opioider med non-farmakologiske metoder. En mere individualiseret tilgang til smertebehandling vurderes at være en vigtig vej fremad, herunder flere, lettere tilgængelige og højt kvalificerede tilbud om smertehåndteringsforløb. 

Take aways 

  • OIH er en tilstand, hvor opioider paradoksalt kan forværre smerter. 
  • Tilstanden skal adskilles fra tolerance, hvor højere dosis blot giver mindre effekt. 
  • Biologiske mekanismer involverer bl.a. ændringer i nervesystemet, glia-aktivering og receptorpåvirkning. 
  • Behandlingen kræver ofte reduktion af opioiddosis, smertehåndteringsstrategier strategier og tværfaglige tiltag. 
  • Kommunikation og inddragelse af vedkommende med OIH er afgørende for fremadrettet og gradvis opnåelse af succes. 

Til den smerteramte: hvad du kan gøre nu?

Hvis du eller en pårørende oplever stigende smerter trods brug af opioider, er det vigtigt at tale med en læge og/eller andre sundhedsprofessionelle smertespecialister.

Næste skridt kan være: 

  • At drøfte en plan for gradvis reduktion af opioider med henblik på at trappe ud på sigt. 
  • At udforske ikke-opioide behandlingsmuligheder. 
  • At søge at blive henvist til smertehåndteringsforløb. 
  • At søge mere viden gennem anerkendte kilder, fx: 
  • Better Health’s vidensbank 
  • Smerteforeningen 
  • Danish Pain Research Center 
  • Internationale reviews i tidsskrifter som Pain eller Journal of Opioid Management. 

Referenceliste


Internetkilder:

Better Health – https://www.betterhealth.dk
Smerteforeningen – https://www.smerteforeningen.dk
Danish Pain Research Center –  https://dprc.au.dk
International Association for the Study of Pain (IASP) – https://journals.lww.com/pain
Journal of Opioid Management – https://wmpllc.org/ojs/index.php/jom

Forfatter: Daniel Düring
Redaktør: Simon Larsen

Billedet til artiklen er genereret med kunstig intelligens

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig

Vigtig information om svindel

Vi modtager henvendelser om uventede betalinger, hvor der står Better Health på kontoudtoget.
Disse betalinger kommer fra hjemmesiden bedresundhed.com og ikke fra os.

Er du berørt?

  • Kontakt din bank
  • Politianmeld bedresundhed.com
  • Hold øje med dine kommende betalinger


Vi beklager den forvirring, navneligheden skaber.
Kontakt os gerne ved yderligere spørgsmål.