Sådan forbereder du dig bedst til en operation

Hos Better Health ser vi igen og igen, hvordan god forberedelse – både fysisk og mentalt – gør en reel forskel for forløbet efter en operation. God forberedelse gør en stor forskel – både for selve indgrebet og for hvor hurtigt du kommer dig bagefter. Her får du en enkel og brugbar guide til, hvordan du bedst forbereder dig fysisk, mentalt og praktisk, så du står stærkest muligt før og efter din operation. 

Få klar besked
Sørg for at forstå, hvad operationen indebærer. Spørg lægen om: 

• Hvad sker der før, under og efter indgrebet? 

• Hvilke bivirkninger og risici er der? 

• Hvor lang helingstid kan du forvente? 

• Kan du gøre noget forkert efter operationen? 

• Hvornår må du genoptage dine daglige aktiviteter? 

• Hvornår skal du starte genoptræning?  

• Hvornår kan/må du vende tilbage i arbejde på fuld eller deltid? 

Der findes ingen dumme spørgsmål – det handler om din krop og dit helbred.
Læger har informationspligt og skal fortælle dig om alle fordele, ulemper og alternativer, så du kan træffe en beslutning på et informeret grundlag 

Følg lægens anvisninger 

• Overhold eventuel faste op til operationen. 

• Stop medicin som fx blodfortyndende, hvis du får besked om det. 

• Undgå rygning og alkohol – det hæmmer heling og øger risikoen for komplikationer. 

Hvis du er i tvivl om noget, så spørg – små justeringer kan have stor betydning for både sikkerhed og helingsproces. 

Tænk heling ind allerede nu 
Spis sundt og næringsrigt i ugerne op til operationen – kroppen har brug for energi og næringsstoffer til at hele.  

Få desuden en stabil døgnrytme, nok søvn (7-9 timer) og god søvnkvalitet. Det styrker både immunforsvaret og dit generelle velbefindende. 

Forbered muligheder for at kunne være fysisk aktiv med resten af kroppen i det omfang det er muligt. Det kan f.eks. være nogle elastikøvelser for overkroppen, hvis du er blevet opereret i knæet eller en motionscykel, hvis du er blevet opereret i skulderen. 

Forbered dig mentalt
Det er normalt at være nervøs. Tal med en ven, en pårørende eller sundhedspersonale om dine tanker. Afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning eller let meditation kan hjælpe. Skriv gerne dine spørgsmål og bekymringer ned, så du husker dem. 

Find balance og mindre mentalt stress. Tænk aktiviteter ind som du godt kan lide og kan optage dig i perioden, hvor du er nødt til at være sygemeldt efter operationen. 

Vær realistisk med, hvornår du kan genoptage arbejde og aktiviteter, men gør det du må og kan ud fra dette. 

Tal med din arbejdsgiver
Det er faktisk en rigtig god idé at tage en tidlig dialog med din arbejdsgiver om, hvordan din tilbagevenden til arbejde kan se ud – også inden operationen. Det viser ansvarlighed og giver både dig og din arbejdsplads mulighed for at planlægge og undgå unødig stress i forbindelse med din sygemelding og tilbagevenden. 

Informér din arbejdsgiver så tidligt som muligt om: 

• Operationsdato og forventet sygefravær 

• Hvornår må du vende tilbage til arbejde helt eller delvist – og hvilke opgaver du kan lave fra starten? 

Fordele ved at aftale det på forhånd er at:  

• det giver ro i maven for både for dig og din leder.  

• skaber en forventningsafstemning om hvad kan du realistisk kan håndtere i opstartsfasen? 

• Muliggør gradvis tilbagevenden, fx med færre timer, lettere eller færre opgaver og hjemmearbejde. Arbejdsgiver kan dermed planlægge ressourcer og fordele opgaver midlertidigt. 

En åben dialog inden operationen skaber tryghed og giver jer mulighed for at planlægge: 

• Hvornår og hvordan du kan vende tilbage 

• Hvilke muligheder er der for nedsat tid, hjemmearbejde eller færre opgaver i starten? 

• Hvor meget kontakt du ønsker under sygemeldingen? 

• Opnå enighed om at aftalerne kan justeres, hvis din helbredstilstand ændrer sig. 

Se arbejdet som en del af din genoptræning
Arbejde kan i høj grad betragtes som en form for genoptræning – både fysisk, psykisk og socialt – når det tilpasses din situation. Det er ikke en erstatning for fysioterapeutisk genoptræning, men det kan være en vigtig del af at komme tilbage til et normalt liv i alle henseender. 

Det kan være svært når hverdagens normale rutiner brydes og vi pludselig står overfor nye udfordringer. Hurtig normalisering af dagligdagen i form af arbejde og almindelige aktiviteter kan i høj grad være med til at bedre den fysiske og psykiske tilstand. 

Det er vigtigt, at du og din arbejdsgiver aftaler en tilpasset opstart, hvor du ikke presser dig selv unødigt. Du skal have lov til pauser, lave lette opgaver og kunne sige fra, hvis noget ikke fungerer.

Fysisk:  

• Hvis dit arbejde indebærer bevægelse, struktur eller rutiner, kan det være med til at aktivere kroppen gradvist, hvilket ofte anbefales efter operation. 

• Selv stillesiddende arbejde kræver, at du rejser dig, går lidt, sidder – alt sammen en mild form for funktionel træning og genoptræning til det du skal kunne gøre fremadrettet. 

• Det skaber døgnrytme og struktur, som hjælper kroppen med at komme i gear igen. Den naturlige træthed som kommer af at have brugt sin krop og sin hjerne, er medvirkende til at forbedre søvnkvaliteten.

Mentalt:  

• Arbejde giver meningsfuldhed, identitet og formål – noget mange savner under længere sygdomsforløb. 

• Det styrker selvtillid og handlekraft, når man oplever, at man stadig kan bidrage og gøre en forskel, selvom man ikke er 100 % tilbage. 

• Det hjælper med at flytte fokus væk fra smerter eller bekymringer og mod mere almindelige dagligdagsopgaver. 

Socialt:  

• Du møder kolleger og får daglig kontakt, hvilket kan mindske følelsen af isolation. 

• Små, uformelle samtaler eller sjov med kolleger, kan give stor psykologisk støtte. 

• Det kan forebygge ensomhed, styrke din tilknytning til arbejdspladsen og fællesskabet, så du ikke føler, at du starter helt forfra.

Kort sagt: 

Forberedelse handler ikke kun om det medicinske. Det handler også om din krop, dit sind, dit hjem og dit arbejde.
Arbejde kan være en vigtig del af din genoptræning, hvis det giver energi og ikke dræner dig. Det skal ses som et redskab – ikke en belastning – på din vej tilbage til fuld funktion. 
Når du gør dig klar i god tid, giver du dig selv de bedste betingelser for at få en god oplevelse, en hurtigere heling og dermed en kortere sygemeldingsperiode. 

Forfatter: Lars Rasmussen

Referencer:
McIsaac DI, Gillis C, et al. (2025).
Relative efficacy of prehabilitation interventions and their components: systematic review with network and component network meta-analyses of randomised controlled trials.
BMJ 2025; 388:e081164.
https://doi.org/10.1136/bmj-2024-081164