Når én tæt på dig lever med smerter – hvordan støtter du egentlig?

Hos Better Health oplever vi, at mange af de borgere, vi møder, har det svært med deres pårørende – ikke fordi kærligheden mangler, men fordi forståelsen ofte gør. Mange pårørende føler sig magtesløse, usikre på, hvordan de bedst kan støtte, og ender nogle gange med at trække sig eller fokusere på at ”finde en løsning”.
For den, der lever med kroniske smerter, kan det føles som at blive reduceret til sin sygdom – eller som om omgivelserne ikke helt ser, hvad der virkelig foregår. Det vil vi gerne hjælpe med at ændre.

Når én tæt på dig lever med smerter – hvordan støtter du egentlig? 

Hver femte dansker har kroniske smerter – du kender sikkert en. 

Du synes måske, de har forandret sig. Smilet når ikke længere helt op til ørerne. Gnisten mangler, samtalerne går i stå, og de velkendte jokes falder sjældnere. Når du spørger: “Hvordan går det?”, svarer de “Det går fint” – men du kan mærke, at noget ikke er, som det plejer. 

Det er svært at være pårørende til en person, der har ondt hele tiden. Nogle dage glemmer man det og alt føles næsten normalt. Andre dage mærker man den tunge magtesløshed. For hvad skal man egentlig gøre, når én, man holder af, konstant skal navigere i en hverdag med smerter? 

Når du bliver berørt 

Når det for alvor synker ind at en person, du kender godt, altid har ondt – opstår der som regel et behov for at gøre noget. Du vil gerne hjælpe. Måske foreslår du behandlinger, sender artikler eller fortæller om nogen, der  blev  “helbredt” med noget alternativt. 

Men selvom det kommer fra et kærligt sted, hjælper det sjældent. De fleste med kroniske smerter har allerede tænkt det hele igennem. Mange gange. Det, de har brug for er ikke flere løsninger – men forståelse. 

Prøv i stedet med: “Jeg ved ikke, hvordan du har det – men jeg vil rigtig gerne prøve at forstå det. Vil du hjælpe mig?” 

Det handler ikke kun om smerterne 

Det vigtigste du kan forstå, er, at det ikke kun handler om selve smerterne. De er selvfølgelig centrale – men det egentlige tab ligger ofte i alt det, smerterne har taget fra personen: 

• Arbejde 

• Fysisk aktivitet 

• Glæden ved at bevæge sig 

• Deltagelse i sociale fællesskaber 

• Selvstændighed og frihed 

Derfor kan det være hjælpsomt at spørge: “Jeg kan høre, at det virkelig påvirker dig – hvordan kan jeg bedst støtte dig i det?” eller “Når jeg bliver bekymret for dig – hvordan vil du så helst have, at jeg spørger ind?” Når du stiller den slags spørgsmål, viser du, at du ser mere end bare smerterne – du ser mennesket bag. Du anerkender sorgen over det mistede uden at dvæle i den, og du inviterer til en relation, hvor der stadig er plads til liv, nærvær og udvikling. Det handler ikke om at løse noget, men om at stå sammen i den virkelighed, som vedkommende oplever.  Det kan være med til at skabe små lommer af lettelse – og måske også glæde – midt i det svære. 

Undgå at tage over – også selvom du gerne vil 

Som pårørende vil man gerne gøre livet lettere for personen med smerter. Det ligger lige for at sige: “Sæt dig ned, jeg ordner det.” Eller stille spørgsmål hver dag, som: “Hvor har du ondt i dag?” eller “Gør det meget ondt nu?” 

Men det kan faktisk forværre følelsen af hjælpeløshed og øge frustrationen hos personen med smerter. Personen med smerter kæmper i forvejen med at finde sig til rette med en ny virkelighed – og for meget fokus på smerterne kan fastholde dem i det. 

Hjælp ved at spørge åbent: “Hvordan vil du helst have, at vi taler om dine smerter – eller undgår at sætte smerterne i fokus?” Eller forsøg at igangsætte aktiviteter, der skaber nærvær og engagement – det kan være meningsfulde samtaler eller oplevelser, som får den smerteramte til at rette opmærksomheden mod noget helt andet end smerterne, der i forvejen fylder alt for meget i hverdagen. 

Hverdagen med kroniske smerter – små ting gør en stor forskel 

At leve med kroniske smerter handler ikke kun om at overleve dagen – det handler om at forvalte sin energi og få en meningsfuld hverdag. Mange smerteramte må hele tiden prioritere: Hvad er vigtigst i dag? Hvad må vente? 

Det kan være en stor støtte, hvis du spørger ind til, hvad der betyder mest for dem. Spørg f.eks.: “Jeg vil gerne støtte dig i at få mest muligt ud af din dag. Hvad er vigtigt for dig?” 

Vi har alle forskellige behov. Det kan være: 

• At bruge god tid på et morgenbad – uden at skulle skynde sig. 

• At få lov til at drikke sin kaffe i fred og ro – uden at skulle præstere. 

• At have selskab på sin gåtur – eller bare nogen, der går ved siden af uden at tale. 

• At få hjælp til at lave aftensmad – men stadig selv få lov at smage til og røre i gryden. 

• At kunne ligge ned midt på dagen uden dårlig samvittighed. 

• At få ryddet lidt op, så hjemmet føles rart at være i. 

• At se en film sammen – selvom man falder i søvn halvvejs eller skal op at stå. 

• At tale om alt det, der ikke handler om smerter. 

• At føle sig nyttig – få lov at hjælpe med noget, selv i små bidder. 

• At nogen spørger: “Har du lyst til at komme lidt ud?” 

Nogle dage kan det være de små ting, der gør forskellen. Ikke store løsninger – men at blive mødt i det, man længes efter i hverdagen. 

Når der er børn – vær ærlig, men nænsom 
Hvis du bor sammen med en, der lever med smerter – og især hvis der er børn i familien – er det vigtigt med ærlig, nænsom og tydelig kommunikation. Børn opfanger stemninger, også selvom vi tror, vi skjuler dem godt. Hvis vi ikke taler åbent om, hvad der foregår, kan børn begynde at lave deres egne forklaringer, som enten gør dem urolige – eller i værste fald giver dem skyldfølelse.

Det handler ikke om at give dem alle detaljer, men om at møde dem i deres oplevelse og give dem et enkelt, sandt og trygt sprog. Undgå at give smerterne skylden for alt. Det kan nemlig både forstærke barnets bekymring – og komme til at definere den voksne alene ud fra det, de ikke kan.
I stedet for at sige: “Far har for ondt til at lege med dig” eller “Du ved jo godt, at mor ikke kan spille fodbold, fordi hun har dårlig ryg”,
kan du prøve med: “Far har brug for lidt tid alene – jeg kan lege med dig” eller “Mor har lyst til ro – du kan jo spørge, om hun har lyst til at læse en bog for dig”. 

På den måde lærer barnet, at voksne også kan have brug for pauser, uden at det er farligt. At man godt kan være træt, have ondt eller have behov for ro – og stadig være en nærværende forælder. 

Afslutning: Du gør en forskel – bare ved at være der  

At være pårørende til én, der lever med kroniske smerter, kan være både krævende og sårbart. Du kan føle dig magtesløs, træt eller i tvivl om, hvad du egentlig kan stille op. Men husk: Det vigtigste er ikke, at du finder en løsning – men dyrker relationen. 

Du skal ikke fjerne smerten. Du skal ikke være terapeut eller behandler. Du skal bare være den, du er – og blive ved med at være til stede i relationen. 

Det, du bringer med dig – din ro, din interesse, din accept – betyder mere, end du måske tror. 

For selv når smerten ikke kan fjernes, kan nærvær give lindring.
Og selv når ordene slipper op, kan du stadig være en hånd at holde i.  

Nøglebudskabet i punktform

• Vær til stede – ikke problemløser
  Som pårørende er din vigtigste opgave ikke at finde en løsning, men at være til stede. Det handler om at give ro, tryghed og nærvær – også selvom smerten ikke kan fjernes. Det at blive mødt som menneske kan i sig selv give lindring. 

• Se hele mennesket – ikke kun smerterne
  Kroniske smerter påvirker meget mere end selve kroppen. De kan tage arbejde, sociale relationer, selvstændighed og glæden ved at bevæge sig. Vær opmærksom på, hvad personen savner mest, og støt dem i at finde små lommer af glæde og mening i hverdagen. 

• Tilpas støtten til det, der giver mest værdi
  Spørg åbent: “Hvad vil gøre din dag lidt bedre?” Det kan være praktisk hjælp, selskab, ro, frisk luft eller små aktiviteter, der giver energi. Når hjælpen matcher personens reelle behov og ønsker, føles den både respektfuld og styrkende. 

• Undgå at tage over – selvom det er velment
  Det kan virke nærliggende at overtage opgaver for at skåne den smerteramte, men for meget hjælp kan forstærke følelsen af afhængighed og tab af kontrol. Støt i stedet personen i at bevare mest mulig selvstændighed, og find en balance, hvor hjælpen ikke fratager handlekraft. 

• Kommunikér ærligt og nænsomt – også med børn
  Børn mærker stemninger og skal have et trygt, enkelt sprog for at forstå, hvad der foregår. Vær åben om situationen uden at give smerterne skylden for alt. Det hjælper både børn og voksne med at se personen som mere end sin sygdom. 

Find flere gode råd til pårørende til smerteramte på f.eks: 

Sundhedsstyrrelsen: Kroniske smerter – Afliv myter og fordomme.
https://www.sst.dk/da/Kroniskesmerter 

Smerteinfo: Børn og familieliv med smerter.
https://smerteinfo.dk/temaer/born-og-familieliv-med-smerter

Sundhed – Region midt: Kroniske smerter – Gode råd til dig som pårørende. https://www.sundhed.rm.dk/sundhedstilbud/nyhedsbrev-din-guide-til-sundhed/hvad-gor-jeg-nar-det-altid-gor-ondt2/kroniske-smerter-gode-rad-til-dig-som-parorende/