Lænderygsmerter

Lænden er en del af en robust og stærk rygsøjle, som er skabt til at bevæge sig i alle retninger. Ryggen kan inddeles i flere dele, hvor nederst finder vi lænden der udgøres af 5 ryghvirvler med diskskiver imellem, som skal sikre bevægelse og affjedring.

Ifølge Sundhedsstyrelsen, lever op mod 880.000 danskere med lænderygsmerter og de fleste vil opleve dette på et tidspunkt i deres liv. Lænderygsmerter har store samfundsøkonomiske konsekvenser hvert år. Det koster næsten 5 mia. i tabt produktion, 1,8 mia. i behandling og hvert år bliver der tilkendt 880 nye førtidspensioner.
Op mod 95% af smerterne der opstår i lænden, vil være uspecifikke, hvilket vil sige at der ikke kan findes nogen enkeltstående årsag, til at disse smerter er tilstede.
Når man går til lægen med ondt i lænden, vil praksis være at der udelukkes en alvorlig sygdomstilstand, som f.eks. brud eller tumor og hvis dette mistænkes sendes man altid videre til yderligere udredning, hvilket er meget sjælendt. Når der ikke er mistanke om en alvorlig tilstand, har Sundhedsstyrelsen lavet Nationale Kliniske Retningslinjer “Behandling af nyopståede lænderygsmerter”, som er baseret på den bedste forskning på området, og som vi her har kaldt for de gode råd.

De gode råd:

(Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje “Behandling af nyopståede lænderygsmerter”)

• Hold dig vanlig aktiv som du plejer, frem for sengeleje.
• Patientuddannelse som består af information omkring tilstanden, som f.eks. at smerten ikke er farlig, og at den sandsynligvis vil blive bedre gradvist inden for kort tid, også uden nogen behandling.
• Undgå rutinemæssig scanning for dine lændesmerter, da man alene ikke vil kunne se årsagen til smerterne. Scanningsresultatet vil ikke afgøre hvilken behandling der skal til og det kan lede til unødig og endda skadelig behandling.
• Ledmobilisering hos en fysioterapeut kan overvejes, men der bør ses bedring inden for en kort periode.
• Ved svære smerter i starten, kan der overvejes smertestillende præparater, men kun for en kort periode.

Vanlig aktivitet kan betyde noget forskelligt, afhængigt af hvem man spørger. Det betyder at du bibeholde dit sædvanlige aktivitetsniveau på trods af smerter. Hvis du plejer at gå en tur hver dag, eller går til en bestemt træning, bør du fortsætte med dette.

Det er selvfølgelig okay at tage flere pauser end man plejer, men man skal være bevidst om at hvile ikke skal være den primære strategi, og at det ikke løsningen.
Hvis man hviler sig i 14 dage, med nyopståede lændesmerter, er der dog stor sandsynlighed for at smerterne er væk til den tid. Men man har et dårligere udgangspunkt for at komme tilbage til hverdagen igen, større risiko for at det tager længere tid at komme sig og større risiko for at smerterne vedbliver.
Hvis du har prøvet at have ondt i lænden, har du måske eftersøgt den magiske øvelse til at komme disse smerter til livs. Den dårlige nyhed, er, at den findes desværre ikke. Det er også derfor at når du søger på dette, så kommer der et væld af forskellige forslag frem. Den gode nyhed, som opvejer den dårlige, er, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert aktivitet eller øvelse. Det vil sige at du selv kan vælge.

Hvis du får nyopståede lænderygsmerter, bør du derfor lave den aktivitet som du synes bedst om, og som der er størst chance for at du får lavet. Hvis du ikke er stor tilhænger af øvelser på en måtte, så gå en tur i stedet, eller slå græsset, som alligevel skulle gøres.
Det vigtigste er at du får lavet aktiviteten.

Et af råd der kan dele vandene, er, rådet om at undgå rutinemæssig scanning. Dette skyldes at der længe har været en forståelse af, at smerter altid skyldes, at der er noget galt med vævet i vores krop, og at hvis ikke det kan ses uden på vores krop, så må det findes indeni ved hjælp af en scanning.
Èn af grundene til, at denne forståelse stadig lever, og er stadig den foretrukne måde at behandle på i dag, er, at den giver rigtig god mening. Derudover bliver man let bekræftet i det, fordi hvis man får scanningen, så vil der med stor sandsynlighed være et fund på den scanning, f.eks. slidgigt og man siger til sig selv:

“Der var svaret, det er jo fordi jeg er slidt ned!”.

Problemet er bare, at vi også kan gøre disse fund, på mennesker som ingen smerter har. Smerterne opstod for en uge siden, og scanningen viser nu slidgigt. Er slidgigten så opstået pludseligt samtidig med smerterne? Næppe. Vi kan derfor ikke sige, at der er en direkte sammenhæng mellem scanningsfund og smerter.

At opsøge behandler, som f.eks. fysioterapeut, kiropraktor, zoneterapeut, akupunktør mm. på grund af nyopståede lænderygsmerter, er ikke nødvendigt for bedring, og kan i værste fald forværre din situation. Hvis behandlingen, som du opsøger, strider imod ovenstående “De gode råd”(Nationale Kliniske Retningslinjer), øger det risikoen for et længere forløb med smerter eller at smerterne vedbliver.
Det kan måske lyde underligt, men forklaringen lyder at hvis du bliver fortalt at du skal passe på din ryg, du må ikke bevæge dig, du skal hvile og at du skal have en scanning som skal fortælle hvad der er galt, så er denne information direkte modstridende mod den bedste forskning på området.
Forestil dig, eller du har måske selv prøvet, at gå til behandling og blevet fortalt at der er noget galt i ryggen, og det skal have en udefrakommende påvirkning, i form af tryk, knæk eller noget tredje for at blive godt igen, og at du desuden også skal scannes.
Forestil dig nu, at du går til en behandler, som godt forstår at det gør ondt, men at det er helt ufarligt. Du kan gøre helt som du plejer. Gå nogle ture og så vil smerten snart være væk helt af sig selv.
Hvilket af to ovenstående scenarier, er du mest tryg ved?
Problemet med det første scenarie er også, at med den viden vil du fastholdes i behandling, grundet hver gang du oplever at have ondt i ryggen, så vil du opsøge behandling, fordi du blev fortalt at det var nødvendigt for at det skulle blive godt igen.
Man bør også være opmærksom på, at det tidspunkt man opsøger en behandler, der er smerten ofte på sit højeste, og med den viden om at smerten forsvinder af sig selv, så er smerten med stor sandsynlighed dalende, i de næstkommende dage, behandling eller ej.
Derfor bør du nøje overveje, om du vil opsøge behandling næste gang du får ondt i ryggen, både for dit helbred og for din økonomi.

Overvej derfor næste gang du får ondt i ryggen, at slå koldt vand i blodet, tag en dyb indånding og tænk på “De gode råde”, inden du ringer til din ellers foretrukne behandler.

 

Hos Better Health arbejder vi altid udfra en patientcentreret tilgang, hvilket vil sige patienten er i fokus og denne bliver taget i hånden hele vejen i mål.
Patienten skal lære at køre denne nye bil, hvor vi sidder ved siden af og viser hvordan den virker og hvilken vej den skal køre.
Vi giver tryghedsskabende budskaber, som f.eks. at det er ikke farligt at bevæge dig, smerten er ikke farlig, du kan godt opnå bedring mm. 

Derudover giver vi håb om fremtiden, frem for at fjerne det. Vi forsøger at normalisere en tilstand, for at man kan føle sig normal og som en del af fællesskabet igen, som vi ved er vigtigt for at opnå bedring.

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle smertehåndteringsforløb i hele landet samt som onlineforløb. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk. 

 

Hvad du kan tage med dig fra denne artikel:

• Du bør forblive aktiv, selvom det gør lidt ondt. Hvile er IKKE løsningen.
• Langt de fleste smerter i lænden er ufarlige.
• Tidlig rutinemæssig scanning, anbefales IKKE. Det kan ikke vise hvad der er galt.