Kroniske smerter

 

Hvis du kan genkende én eller flere af ovenstående, så har du muligvis diagnosen kroniske smerter.

Læs med, og du vil blive klogere på at det er muligt for dig at få hjælp.

På nuværende tidspunkt estimeres det at omkring 1,3 millioner af den danske befolkning har kroniske smerter. Det er en tilstand som koster samfundet dyrt hvert år, i form af behandling i sundhedssystemet, tabte arbejdstimer, førtidspensioner mm.
I 2019 anerkendte WHO kroniske smerter som en diagnose, hvilket vil sige at, man kan få konstateret dette, når ens smerter har stået på i 3 måneder eller mere og medfører nedsat funktion, der forhindrer dig i at deltage i hverdagsaktiviteter og i dit sociale liv. Der er altså ikke taget en beslutning om at dine smerter, er, af en særlig kronisk karakter, men ud fra varigheden af hvor længe det har stået på. Dermed betyder det ikke, at disse smerter skal vare for altid.
Dette er en misforståelse, som vi ofte møder og som er potentielt skadelig, da den risikerer at fastholde dig i en forståelse af at skulle leve med smerterne resten af livet.
Her ligger der et stort ansvar hos de sundhedsfaglige, i at gøre det klart for dig, hvad kroniske smerter egentlig betyder og hvad det ikke betyder.

I mange år, når man har behandlet smerter, har det udelukkende været med fokus rettet mod kroppens væv, eller i bredere forstand vores biologi.
Det har været ud fra den tanke at når vi oplever smerte, så er det fordi at vi har fået en skade. Altså en direkte årsagssammenhæng mellem skade og smerte, og hvor skadens omfang afgører hvor meget smerte vi oplever.
I første omgang, giver dette også rigtig god mening. Især da vi også er vokset op med denne forståelse, når vi f.eks. som barn har faldet og slået knæet. Det gjorde ondt, og efterfølgende kunne vi også se at der var kommet en skramme.
Men den seneste tid, tegner der sig et billede af, at det ikke er så simpelt som man længe har troet.
Hvis du har børn, har du måske oplevet at dit hjem, i perioder, har været dækket af børnenes legetøj. Her har du måske, ved et uheld, kommet til at tråde på en legoklods eller andet legetøj, som sikkert har gjort skrækkeligt ondt. Det samme gælder hvis du har prøvet at gå på græs i bare fødder, og du har trådt på en sten.
Dette opleves som meget smertefuldt, men kort efter er smerten væk igen og der er ingen skade at se. Hvordan hænger dette så sammen?

Forklaringen på at vi kan opleve smerte uden skade og omvendt, er, at vi i dag ved at smerte er et udtryk for kroppen gerne vil beskytte dette område. Vi kan altså kalde smerte for et beskyttelsessignal.
Ordet smerte har en negativ klang, og også noget vi forbinder med noget skidt, men det er faktisk en rigtig god ting, hvis man ser på det med de biologiske og evolutionære briller.
Smerte er en funktion, såvel som sult og mange andre funktioner, i vores smarte krop, som skal sikre vores overlevelse. Hvis ikke vi kunne mærke sult, ville vi ikke få spist det som vi har brug for, såvel som hvis vi ikke kunne mærke smerte, så ville vi hele tiden komme til skade og til sidst omkomme af vores kvæstelser.
Når vi faktisk kommer til skade, så øges følsomheden i vævet, så vi bedst muligt undgår at forværre skaden.
Dette kan forklares som en røgalarm der kan justeres i følsomhed. Når den står på 10 som det højeste, så går den først i gang når det brænder, men når den står på 1, så går den igang ved blot lidt damp fra madlavningen.
Sådan fungerer det også i vores krop. Når skaden opstår øges følsomheden i vores væv, og udløser smerter ved en meget lille stimuli.
Du kender det måske, hvis du har prøvet at vrikke om på foden, bare tanken om at nogen kommer i nærheden af foden, eller måske bare et lille prik kan udløse smerte.

Smerte er altid en subjektiv oplevelse, produceret alene af vores hjerne. Når vi slår os, eller bliver påført en stimuli f.eks. at blive prikket på skulderen, så bliver der sendt signal via nerverne ind til rygmarven og videre op til vores hjerne, hvor denne vil vurdere hvilken stimuli dette er. Hvis den vurderer at et prik på skulderen er til fare, vil dette udløse smerte, men hvis den ikke vurdere det som en fare, så vil det blot føles som et helt normalt prik på skulderen.

Når man har kroniske smerter, så er ens beskyttelsessystem overfølsomt, og der skal meget lidt stimuli til for at det udløser smerter. Man har altså fået en nedsat smertetærskel- og tolerance. Vi kan bruge den metafor fra før, omkring den følsomme røgalarm. Røgalarmen vil konstant stå på mere end normalt. Hvis du har kroniske smerter, kender du måske til at en simpel bevægelse eller en lille gåtur giver smerter, som det ellers ikke gjorde førhen.
Hvorfor disse smerter vedbliver og ikke forsvinder, vides endnu ikke helt, men alligevel er der noget man kan gøre ved det, som vi kommer lidt nærmere ind på.

Kroniske smerter kan opstå både som følge af en ulykke, men også uden nogen forudgående hændelse. Hvordan smerterne er opstået, er, ikke afgørende for om det kan betragtes som kroniske smerter.
Kroniske smerter er altså ikke er udtryk for en specifik tilstand i dit væv. Hvis smerterne er opstået efter en hændelse, f.eks. et fald ned af en trappe, så vil evt. beskadiget væv være helet, men smerterne vedbliver. Diagnosen vil ofte først komme på tale, når du er blevet udredt ved diverse speciallæger, og der ikke kan findes en god forklaring udfra et scanningsbillede om hvorfor du oplever disse smerter.

Diagnosen kroniske smerter er ofte forbundet med en vis mystik, da vi ikke kan give en sikker enkeltstående forklaring på hvorfor de opstår. Det er nærmere et sammensurium af årsager til hvorfor smerterne vedbliver. Der er altså flere bidragsydere til, hvorfor man bliver ved med at opleve smerterne.
Den bedste måde vi kan forklare smerter på i dag, er, ud fra den bio-psyko-sociale model, som vil sige at der er mange faktorer som er afgørende for vores smerter.
I den nedenstående model kan man se blot et udpluk af faktorer.

 

En af bidragsyderne til kroniske smerterne kan altså også være en uvished og bekymringer omkring hvad disse smerte kan skyldes, og derved en evig søgen efter hvilken årsag der ligger bag.

Forestil dig du kører i din bil, og der kommer en gentagende mærkelig lyd fra fronten af bilen. Du har aldrig hørt denne lyd før, og ser dig nødsaget til at køre ind til siden og stoppe, i bekymring for hvad det kan være. Hvis du var mekaniker eller bare vidste at det ikke var noget alvorligt, kunne du måske i fred og ro have kørt videre, og taget bilen til mekanikeren når det lige passede dig.
I denne fortælling var den mærkelige lyd en begrænsning, for at du kunne fortsætte din dag. Ligesom med kroniske smerter, kan de også være en begrænsning for at fortsætte dagen og endda at leve livet som man ønsker, grundet bekymring omkring hvad der er galt. Med andre ord, så er det svært at være bange for noget som man godt ved hvad er.
Det er også en af årsagerne til, at patientuddannelse og undervisning i smerte, er en del af de forløb vi tilbyder.

Du tænker måske nu, det kan lyde indviklet at der er så mange ting der påvirker dine smerter, men det er faktisk en fantastisk nyhed.
Som tidligere nævnt, har man før i tiden udelukkende kigget på den fysiske tilstand i kroppen, når man har behandlet smerter, men nu ved man at den fysiske tilstand ikke behøves ændret, for at opnå en bedring. Vi kan derfor rette vores fokus mod alle de faktorer som vi godt kan ændre på, som f.eks. søvn, adfærd, overbevisninger, følelser osv. frem for de fysiske som kan være svære at lave om på, eller slet ikke muligt.
Du kan også tænke på smerter som en kop. Der kan være mange ting i denne kop uden at det flyder over, f.eks. vævsforandringer, stresset hverdag og bekymringer. Men med tiden tilføjer livet måske mangel på bevægelse, nedsat søvn, presset økonomi og din kop begynder at flyde over og så er det du oplever smerte.
Løsningen på dette, kan være enten at fjerne ting fra sin kop, eller gøre sin kop større.

En given diagnose som f.eks. fibromyalgi, slidgigt eller “skæv bækken”, er ikke afgørende for om man kan komme af med kroniske smerter. Når man behandler kroniske smerter, kigger man på det hele menneske, fremfor at målrette behandlingen mod en diagnose.
Selvom to personer har fået stillet diagnosen slidgigt og har kroniske smerter, så vil behandlingsforløb altid se forskelligt ud, da alle mennesker er forskellige.
Fælles for alle med kroniske smerter, er, at der kan gøres noget ved det. Kroniske smerter handler ikke blot om smerterne i sig selv, men også nedsat social liv, dårlig søvn, nedsat bevægelse eller med andre ord bare nedsat livskvalitet.
Derfor er det vigtigt at fortælle, at når kroniske smerter behandles, er det ikke sikkert at man kommer af med smertene, men man kan lykkes med, at de er en mindre begrænsning i at leve sit liv, eller slet ingen begrænsning, gennem en dybere og bredere forståelse af smerte. I bedste fald kan man komme af med smerterne.

Så hvad kan man selv gøre ved kroniske smerter?

Udfordr din bevægelse

Du har hørt det før. Motion er godt. Motion er sundt. Du har måske endda blevet fortalt, at du bare skal komme igang. Hvis det var så simpelt, så havde vi nok ikke denne enorme smerteproblematik, for så havde alle bare trænet smerterne væk.
Et typisk mønster vi ofte ser, er, at man har haft smerter i længere tid, og været meget inaktiv, og én dag beslutter man sig for at det skal være slut. Man lægger hårdt ud, med høj træningsintensitet på en enkelt dag. Dagen efter er man helt ødelagt med smerter, og må ligge på sofaen i flere dage. Derefter vælger man at bekræfte sig selv i, at træning var det forkerte at gøre og fortsætter med at være inaktiv som før.
Her skal vi have fat i det kendte ordsprog “use it or loose it”, eller når du ikke bruger det mister du det. Her menes at når du ikke bruger din krop, så mister du også dens funktioner. Det er vores nervesystem, der fortæller os at så meget pludselig træning er ikke godt, fordi det ikke er vant til det. Det er altså helt forventeligt, at noget gør ondt, hvis man ikke har gjort det i lang tid, fordi vores væv ikke er klar til det.
Hvis man altid ligger på sofaen, så bliver man rigtig god til det, og kroppen tilpasser sig til det.
Det handler om at finde den rigtige dosering af bevægelse, og så gradvis eksponere dig for den. Start i det små og gør det nemt at inkorporere i dagligdagen.
Det kan være at sidde i den stilling, som provokerer smerten i 1 minut om dagen til en start. Tag trapperne én gang om dagen. Brug den smertefulde arm til tage tallerkner ud af skabet én gang om dagen.

Undgå at undgå

Du har måske en bevægelse eller aktivitet, som du ikke laver, i frygt for at det skal gøre ondt. Dette kalder vi for undgåelsesadfærd eller fear-avoidance, som er ret normal både hvis man har kroniske smerter, eller bare har en bestemt bevægelse/aktivitet som udløser smerte. Det starter tit i forbindelse med en skade, hvor man aldrig genvinder bevægelsen igen. Fear-avoidance betyder direkte oversat “frygt-undgåelse”. Begrebet bruges når frygt er årsagen til at man undgår bevægelse, og når man tror at smerte er et tegn på alvorlig skade, og det antages at fysisk aktivitet vil forværre problemet.
Der kan være flere årsager til at du undgår en bestemt bevægelse. Det kan være at din erfaring siger dig at det vil gøre ondt, fordi det gjorde det sidst. Det kan være at en sundhedsfaglig, har fortalt dig at du ikke må lave den bevægelse. Det kan også være at du har katastrofetanker, som kan være at du tror din knæskal går af led, hvis du går på hug.
Med tiden som du undgår bevægelsen, bliver det sværere at genvinde denne bevægelse, fordi at din krop tilpasser sig til at undgå dette.
Måden at slippe frygten, vil blandt andet være at få en god oplevelse med bevægelsen eller aktiviteten, ved at blive klogere på hvad der ligger bag frygten.

Du kan forsøge at få klarlagt følgende ting:

• Hvad er årsagen til at jeg tror det kommer til at gøre ondt?
• Kan jeg ændre på denne årsag?
• Hvordan kan jeg ændre på den?
• Er det realistisk det jeg tror?

Ord gør ondt

De ord der bliver brugt om dig og dine smerter, har større betydning for hvordan dine smerter opleves, end du måske lige tror.
Du kender nok til begrebet placebo, som er en positiv forventningseffekt. Det betyder at bare alene forventningen, om at noget positivt vil ske, øger chancen for dette.
Modsat kender vi til nocebo, som vil sige at forventningen om at noget negativt vil ske, øger risikoen for dette.
Du har måske fået fortalt af en sundhedsfaglig, at du aldrig kommer til at løbe igen, eller at du ikke må bøje dig ned fordi din ryg er ødelagt. Med disse beskeder er du i øget risiko for at du ikke kommer til at løbe igen, eller bøje dig ned, især når beskederne kommer fra en autoritet, som en sundhedsfaglig. Hvis man tager sådanne beskeder til sig, vil man ændre på sin adfærd, f.eks. at man lader være med at bøje sig ned, og som tidligere nævnt så tilpasser kroppen sig til dette og mister bevægelsen med tiden.
Ord kan også bidrage til smerter, i form af hvilket fokus du har på dem og hvilke ord du eller andre bruger om dig.
Det kan f.eks. være at du på arbejdet er den med “den svage ryg”, et mærkat som du måske har accepteret og som er svært at bryde ud af. Det kan være i familien, at hver gang du skal løfte noget, at du får beskeden, “pas nu på ryggen”. En besked som selvfølgelig har en god intention, men som også kan fastholde dig i smerterne, fordi du bliver mindet om dine smerter hver gang du bevæger dig og måske får dig til at tænke, “Nårh ja, jeg skal jo passe på min svage ryg”.

Hvad kan du så gøre? Hvis du nogensinde får en meget indgribende besked, fra en sundhedsfaglig, som vil begrænse dig i bevægelse og dit liv, som f.eks. “Du kommer aldrig til at løbe igen” eller “du må ikke belaste din skulder”, så vær kritisk.
Det samme gælder hvis beskeden er meget sort/hvid uden nuancer, og personen er meget skråsikker, så skal du være opmærksom. Især hvis du spørger ind til hvad dette er baseret på af videnskabelig dokumentation, og vedkommende bliver fornærmet eller refererer til autoriteten som sundhedsfaglig.
Når en forsker eller person funderet i videnskab udtaler sig, er det sjælendt sort/hvidt, men nærmere kritisk. Derfor vil denne person nok nærmere komme med vendinger som,  “det tyder på at…” eller “der er en tendens til at…”.
Det paradoksale er, at du nærmere bør stole på fagpersoner der ikke udtaler sig definitivt og er kritisk over for sine egne undersøgelser, end fagpersoner som siger noget endegyldigt, selvom det er nemmere at forholde sig til dem som giver et endegyldigt svar.

Hvis du er familiemedlemmet med “den svage ryg” derhjemme, og ved spisebordet bliver der altid gjort status på, hvordan din ryg har haft det i dag, så forsøg at ændre denne vane. Tal om hvordan dagen har været, uden at nævne ryggen.
Prøv at ændre den måde du taler om din ryg på arbejdet. Undgå at starte dagen med at sige “så skal det gamle skrog i gang”, eller hvad du kunne finde på at kalde din krop.

Du er ikke den samme

Vi mennesker har en tendens til, at sammenligne os med den vi var engang. Typisk det tidspunkt, hvor vi var i bedst form, eller bare det bedste sted i livet.
Det kan være lidt problematisk, fordi vi kommer aldrig til at blive den samme igen. Vi ændrer os hele tiden, både biologisk, mentalt og socialt.
Hvis du har kroniske smerter, kan det være en stor begrænsning at sammenligne dig selv med den du var engang.
Du har måske før sat et mål om, at nu skal du tilbage til den som du var for 10 år siden, før du fik smerter, men lykkedes ikke med dette. Det kan der naturligvis være flere årsager til, men én af dem kan være at målet bliver for uoverskueligt.
Vejen mod at blive smertefri, er desværre ofte lang og sej.
Derfor bør du ikke forvente at vejen tilbage, er en lineær linje opad. Men der vil være bump på vejen, iform af dårlige dage, men at dette ikke betyder at du skal starte forfra.
Tag udgangspunkt i den du er i dag, og ikke den du var engang. På den måde vil du nemmere kunne opleve succes, som er nødvendigt for at du kan nå dine mål.
Sæt derfor små realistiske mål. Hvis du ikke har bevæget dig i flere år periode grundet smerter, er det urealistisk at løbe marathon om et halvt år. Start med en mål om at komme ud og tømme postkassen, eller gå ned og handle. Det kan synes meget nemt, men på den måde vil du nemmere lykkedes og opnå succes. Du vil sandsynligvis også blive motiveret til mere og du kan sætte dig et nyt mål.

 

Hos Better Health arbejder vi altid udfra en patientcentreret tilgang, hvilket vil sige patienten er i fokus og denne bliver taget i hånden hele vejen i mål.
Patienten skal lære at køre denne nye bil, hvor vi sidder ved siden af og viser hvordan den virker og hvilken vej den skal køre.
Vi giver tryghedsskabende budskaber, som f.eks. at det er ikke farligt at bevæge dig, smerten er ikke farlig, du kan godt opnå bedring mm. 

Derudover giver vi håb om fremtiden, frem for at fjerne det. Vi forsøger at normalisere en tilstand, for at man kan føle sig normal og som en del af fællesskabet igen, som vi ved er vigtigt for at opnå bedring.

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle smertehåndteringsforløb i hele landet samt som onlineforløb. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk. 

 

Hvad du kan tage med dig fra denne artikel:

• Kronisk betyder IKKE for altid, når vi taler smerter, men blot at det har stået på i mere end 3 måneder.
• Smerter er altid en subjektiv, virkelig følelse, som alene produceres af hjernen, og som i øjeblikket inddrager alt dens viden for at skabe denne oplevelse. Formålet og ønsket med dette er, at passe bedst muligt på dig.
• Smerter kan ikke kædes direkte sammen med en skade.
• Der er håb for at dine smerter kan blive mindre, eller at du kan komme helt af med dem.
• Ord har betydning for dine smerter. Tænk over hvilke ord du bruger om din krop.
• Sæt små realistiske mål. Du har brug for succes for at lykkedes.

 

Hvis du oplever smerter, som har stået på i mere end 3 måneder, råder vi altid til at søge egen læge inden du gøre brug af ovenstående råd, for at sikre at dine smerter ikke skyldes en alvorlig tilstand.