Menu
Hjernerystelse er en kendt og velbeskrevet diagnose, men dog stadig forbundet med en masse uvished. Op mod 25.000 danskere om året pådrager sig en hjernerystelse og da mange ikke får den rette hjælp, er det en problematik, der fortjener øget opmærksomhed og indsats efter den nyeste viden. Antallet af årlige pådragede hjernerystelse vurderes at være forbundet med en stor usikkerhed, da det ikke registreres systematisk.(1) Andre studier viser, at det kan tyde på, at dette tal er væsentligt højere.
Der findes begge ender af skalaen, dem som kommer sig hurtigt og forventeligt inden for prognosen, men også dem, som får længerevarende følger, og som ofte vil føre til en invaliderende tilstand, der får alvorlige konsekvenser i den enkeltes liv.
Årsagen til at man pådrager sig en hjernerystelse varierer, men de hyppigste måder, hvorpå det opstår, er faldulykker og ulykker i forbindelse med motorkøretøjer, men er heller ikke ualmindeligt ved fald, sportsudøvelse og i hverdagen hvis man f.eks. er uheldig at slå hovedet op i en bordkant.(2)
På trods af hyppigheden af denne skade, er diagnosen stadig præget af manglende viden på området. Dog besidder vi en viden, efter de nyeste retningslinjer, som desværre ikke endnu er nået ud til almen praksis.(3)
Når du har læst denne artikel, vil du have fået et større indblik i, hvad hjernerystelse er, hvad det ikke er, hvad vi ved om diagnosen og hvad den bedste intervention for dette er på nuværende tidspunkt.
Hjernerystelse er den hyppigste neurologiske diagnose som voksne, i den erhvervsdygtige alder, pådrager sig.(4)
Diagnosen har flere betegnelser, heriblandt let hovedtraume, mild/let traumatisk hjerneskade, let hovedskade og på latin commotio, men er bedst kendt som hjernerystelse på dansk.
I Danmark ved betegnelsen hjernerystelse og let hovedtraume, være synonymer, så hvis du støder på sidstnævnte betegnelse i sammenhæng med en mulig pådraget hjernerystelse, så vil der være tale om det samme.
Hjernen er et meget komplekst organ, og der er stadig meget vi ikke ved omkring hvordan hjernen fungerer. Derfor er der stadig uvished omkring hvad der sker fysiologisk ved en hjernerystelse.
Hjernerystelsen opstår, når hjernen bliver udsat for en udefrakommende dreven kraft, som kan være i forbindelse med f.eks. en trafikulykke, fald, eller under sportsudøvelse.
Som det ligger i ordet, sker der en rystelse af hjernen, når den bliver udsat for kraften, men det er sandsynligvis ikke rystelsen i sig selv, der giver symptomerne.
Forklaringen på hvorfor symptomerne opstår er komplekst, men kan bedst og på den simpleste måde, forklares ved at mange millioner nerveceller aktiveres på samme tid, og derfor tager alt stimuli ind på samme tid, og hjerne bliver et overaktivt system.(5)
Der beskrives mange forskellige symptomer ved hjernerystelse, men de mest kendte er hovedpine, træthed, svimmelhed, nakkesmerter, lysfølsomhed, lydfølsomhed, kvalme, balancebesvær, synsbesvær mm.
Symptomer, man måske kan forestille sig, som er meget invaliderende, og kan gøre det meget svært at leve et normalt liv. Nogle beskriver det som at have meget slemme konstante tømmermænd, som de fleste kan forholde sig til og sætte i perspektiv, hvis man ikke selv har oplevet en hjernerystelse.
Hjernerystelse er hyppigst forekommende blandt børn, unge voksne og ældre over 65 år.(2) Vores bud på hvorfor disse målgrupper er udsat, er at børn har en lavere tærskel for hvad der skal til for at pådrage hjernerystelse. Unge voksne ender ofte i situationer hvor de er i risikoen for hjernerystelse, f.eks. ved sportsudøvelse og fester. Ældre over 65 år er i højere faldrisiko, hvor de slår hovedet.
Man har forsøgt at afgøre, hvilken kraft der skal til for at få hjernerystelse, eller være i risiko for det, men som også er svært at svare konkret på, blandt andet fordi der er forskel på hvor meget der skal til afhængig af om man er barn, mand, kvinde, ældre mm.
Et studie siger at der er 95% risiko for at du får hjernerystelse, hvis din hjerne bliver udsat for en kraft på 82-115 G(6). Bemærk at hjernerystelse kan ske, uden at du nødvendigvis bliver ramt direkte i hovedet, men det er et krav, at din hjerne bliver udsat for en vis mængde kraft. Det ses dog at langt de fleste hjernerystelser sker ved direkte slag til hovedet.
Det er omdiskuteret om, hvorvidt hjernerystelse betragtes som en traumatisk hjerneskade eller ej.
Når man pådrager sig en hjernerystelse, vil man i nogle tilfælde få udført en CT- eller MR scanning, hvis der mistænkes, at der er sket strukturelle skader på hjernen, i forbindelse med uheldet, f.eks. en blødning.(7)
Oftest vil en CT eller MR scanning ikke vise nogle fund, som kan relateres til hjernerystelsen, men dette kan ikke afvise at der er tale om hjernerystelse(7).
En nyere mere sensitiv scanningsmetode, ved navn DTI, kan finde små fysiologiske og mikrostrukturelle forandringer i den hvide substans af hjernen(8).
Den hvide substans i hjernen, har vist sig at have en sammenhæng med en række kognitive egenskaber som koncentration og hukommelse, som er påvirket ved hjernerystelse. Dette argumentere for at vi kan kalde hjernerystelse for en hjerneskade, da den strukturelle forandring i hjernen hænger sammen med de symptomer der opleves(9).
Det kan synes meget simpelt at konstatere om man har pådraget sig hjernerystelse, men i praksis er der nogle helt særlige og konkrete kriterier der skal være opfyldt for at diagnosen kan stilles.
Det kan forklares på meget avanceret, men i nedenstående vil det beskrives så simpelt så muligt, for at man ikke behøver at være sundhedsfaglig for at det giver mening.
I 2023 udkom ny definition og nye kriterier for hvornår hjernerystelse kan konstateres.
I 2023 udarbejdede American Congress of Rehabilitation Medicine nye kriterier som skal være opfyldt for at hjernerystelse kan konstateres. Kriterierne kan ses i nedenstående tabel:
I den nye definition, blev det også afgjort at hvis følgende kriterier er opfyldt, skal det kaldes for moderat til svær hovedtraume og ikke hjernerystelse:
Hvis man pådrager sig hjernerystelse eller hører om nogle der har pådraget sig en, så bliver det ofte beskrevet som at være en lille, svær, slem eller andre ord som forsøger at dele den ind i grader. Dette er et levn fra tidligere praksis og dette gør man ikke mere. Hjernerystelse kan i dag kun beskrives som at man har hjernerystelse eller ej(11).
Hjernerystelsen bliver ofte gradinddelt, på baggrund af hvor slemme symptomerne er, men man er gået væk fra denne gradinddeling, fordi at symptomerne ikke fortæller særlig meget om prognosen(12).
Hjernerystelse er, for de fleste, forbundet med en vis bekymring og måske endda frygt. Dette hænger måske sammen med at vi alle har hørt om nogen, som har pådraget sig hjernerystelse, og stadig har gener af dette. Det kan måske også hænge sammen med, at det ofte er forbundet med en ulykke, som i sig selv er alvorligt.
Men er der i virkeligheden grund til så stor frygt og bekymring, når det kommer til hjernerystelse?
Hvis du spørger os, så vil det korte svar være nej. Dette grundet at prognosen for hjernerystelse er ret god, også bedre end det nogle gange bliver fremlagt.
Det anbefales endda også, at fagpersoner fremhæver, at prognosen er god, fordi de fleste kommer sig igen. Det kan også give anledning til unødig bekymring, hvis man er af overbevisningen, eller bliver fortalt at prognosen er dårlig.(3)
Der hvor bekymringen ligger for mange, er, når vi taler om de længerevarende følger efter hjernerystelse, og som med god grund kan være en bekymring, fordi det kan være stærkt invaliderende.
Man kan dele tiden efter hjernerystelse ind i forskellige faser, som beskriver, hvilken periode man er i.
5-75% voksne oplever længerevarende symptomer, funktionsnedsættelser eller forstyrrelser med indvirkning på dagligt funktionsniveau, efter hjernerystelse.
Grunden til det brede interval skyldes, at længerevarende symptomer inddeles i flere forskellige kategorier og at der er så mange forskellige symptomer, der kan opleves, når vi taler symptomer af længerevarende karakter.
Her kan man måske allerede blive bekymret når man læser, at op til 75% oplever længerevarende symptomer, men dette betyder blot at symptomerne har stået på i længere tid end 4 uger. Dermed ikke sagt, at symptomerne ikke kan gå væk igen.
Der bliver i noget litteratur også beskrevet en kronisk fase, hvor der findes en lille andel af fuldstændig bedring, men det er vigtig at understrege at man ikke kan udelukke positive ændringer ved denne tilstand.(3)
Prognosen er påvirket af mange forskellige faktorer, nogle af faktorerne står klart at have en betydning, og nogle er mere uklart.
Det er blevet langt mere klart at tidlig systematiseret information og rådgivning, samt tidlig gradueret fysisk aktivitet kan medvirke til kortere varighed af symptomer og øger chancen for at vende tilbage til en dagligdag, som før ulykken.(3)
Dette er ret modstridende, i forhold til den praksis man tidligere har gjort brug af, som beskrives nærmere i næste afsnit.
Som så mange andre tilstande inden for sundhed, så er hjernerystelse forbundet med rigtig meget misinformation og myter. Myter og misinformation, som kan være baseret på ekspertudtalelse, anekdoter eller at det måske engang har været den bedste forskning på området, men blot stadig hænger ved.
Heldigvis bliver der hele tiden forsket og derfor bliver vi hele tiden klogere på, hvad den bedste praksis er. Men selvom at der kommer ny viden og forskning til, så tager det ofte lang tid før at det bliver ordentlig implementeret i praksis. Dette ses desværre især ved hjernerystelse.
De fleste menneskers holdning til, hvad der skal gøres ved hjernerystelse, vil sandsynligvis være, at hvile meget, sove meget, passe på sig selv, afskærme sig fra stimuli, sygemelde sig fra arbejde osv. Generelt bare afholde sig fra alt, som provokerer de symptomer, man oplever.
Vi har bare nok evidens til at påstå, kort sagt, at det modsatte er det bedste at gøre, som vi også kommer nærmere ind på i.
Holdningen om at afholde sig fra alt stimuli, som provokerer symptomerne kommer selvfølgelig et sted fra, som sandsynligvis er fra en generel fejlagtig forståelse af hvordan kroppen fungerer. At hvis noget gør ondt, er ubehageligt, generer osv. så skal vi afholde os fra det, fordi det skader os og gør tilstanden værre. Dette skriver vi også mere om i vores artikel om kroniske smerter.
Her har vi med sundhedsfaglig baggrund et ansvar for at meddele korrekt information, og selvfølgelig ikke forældet og ukorrekt information omkring hjernerystelse, som desværre stadig foregår.
Mange oplever fortsat, efter hjernerystelse, at få anbefalingen om at de skal hvile, passe på sig selv og ikke eksponere sig for det som fremprovokerer symptomer.
En anbefaling som er baseret på manglende og forældet viden og nok også et forsigtighedsprincip, men som paradoksalt nok skader mere end det gør gavn og fastholder vedkommende mere i symptomerne end hjælper tilbage til tilstanden inden hjernerystelsen.
Med denne anbefaling, så man tiden som en faktor for at få det bedre. Tid er også en rigtig vigtig faktor for at opnå bedring generelt, når vi taler sygdom og skader, men når vi taler hjernerystelse, så er det lidt mere komplekst.
Ved hjernerystelse går man ikke ud fra, at der er en skade som skal hele, og det er også en af grundene til at man godt kan begynde genoptræning hurtigt efter hændelsen. Selvom der skulle være en skade til stede, ved vi at det stadig er godt at komme hurtigt i gang med genoptræning.
Dette afsnit handler først og fremmest om de generelle anbefalinger ud fra den nyeste evidensbaserede viden og hvad du selv kan gøre og hvad det ikke anbefales at gøre, hvis du har fået en hjernerystelse. Sidste del omhandler andre behandlingsmuligheder.
Vi anbefaler altid en personcentreret tilgang med fokus på både de biologiske, psykologiske og sociale aspekter. Der er selvfølgelig en række generelle anbefalinger vi som sundhedsfaglige kan give ud fra vores specialiserede viden, men det er lige så vigtigt at dit eget perspektiv, din motivation, præferencer, livsstil samt sociale livsvilkår er i fokus. Du er ekspert i eget liv og din oplevelse skal derfor fremhæves og inddrages. Dette inkluderer bl.a. også den individuelle belastningstærskel forbundet med symptomer og du skal altså selv være med til at identificere de afgørende faktorer, som påvirker og vedligeholder tilstanden, men også faktorer, som kan bidrage til bedringsprocessen.
Tidligere har ro og aflastning været anbefalet efter hjernerystelse, for at undgå forværring af de aktuelle symptomer i den tro at hjernen havde brug for denne hvile for at komme sig og fungere normalt igen. Kort fortalt så peger den nyeste viden nu i retning af at tidligere stimulering, eksponering og udfordring af de ting som forværrer symptomerne faktisk medfører hurtigere bedring og tilbagevenden til normalitet. Det betyder ikke at du bare skal presse sig selv og gøre alle de ting man gjorde før uden at reagere på de symptomer, men at meget tyder på at du ikke skader dig selv yderligere ved at udfordre din hjerne og nervesystem. Faktisk er det en fordel at “træne” og vores kroppe er fantastiske til at tilpasse sig og genopbygge sig selv, hvis vi gør det på en hensigtsmæssig måde. Det betyder at du gradvist skal eksponere dig selv for de ting du gerne vil være bedre til og det tager udgangspunkt i hvilke specifikke udfordringer du har efter hjernerystelsen.
Overordnet kan de forskellige udfordringer og symptomer opdeles i 4 kategorier, som kan ses på følgende illustration:
Viden og rådgivning om tilstanden, forventningerne til prognose og bedring, er et meget vigtigt første skridt. Det skal derfor fremhæves, at der er en positiv prognose efter et let hovedtraume og størstedelen vil opnå spontan bedring. Mange af de nævnte symptomer er almindelige, forventelige og forbigående i forløbet, hvilket forhåbentligt kan berolige og skabe optimisme. Forståelse af tilstanden, smerterne og mestringsstrategier har en betydning for det videre forløb og særligt negative forventninger til fremtiden og forvrænget forståelse for konsekvenser ved hovedtraumet er risikofaktorer for længerevarende følger. Studier har vist, at mestringsstrategier og en aktiv og problemløsende tilgang og mindre undgåelsesadfærd medfører en bedre prognose.
Tilpasset aktivitet, hensigtsmæssig håndtering af symptomer, energiforvaltning, pacing og relative hvileperioder og restitution er essentielle aspekter, som kan skabe en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til din egen situation og medvirke til en øget følelse af kontrol over tilstanden. Uanset om din udfordring er hovedpine, hukommelse, kvalme, lyd- og lysfølsomhed eller en kombination, så handler det om at finde ud af hvilke faktorer, der kan indvirke på disse ting. Det kan f.eks. være at høje lyde forværrer din hovedpine. Men frem for at undgå alle høje lyde, så må du gradvis eksponere dig selv mere og mere, så det igen bliver en normal oplevelse.
Allerede efter en relativ kort hvileperiode anbefales en gradueret genoptagelse af aktiviteter, hvis du kan tolerere det, og fysisk aktivitet og evt. træning kan faktisk påbegyndes allerede efter 2 dage. Meget forskning peger i retning af at der er positive effekter, hvis aktiviteterne tilpasses og øges gradvist, hvilket gælder både inden for hverdags- og arbejdsaktivitetet og inden for let progressiv konditionstræning. Let progressiv konditionstræning kan f.eks. inkludere gåture, cykling, svømning m.m., hvor man starter inden for et komfortabelt niveau i både mængde og intensitet.
Der er fortsat noget der tyder på, at et begrænset skærmbrug er hensigtsmæssigt i en periode, men hvor man før anbefalede 1 uge eller mere, så er det nu kun de første 24-48 timer. På samme måde som med træningen, så skal brugen genoptages gradvist og tilpasses ift. hvordan symptomerne påvirkes. Ved forværring kan man overveje at opdele skærmbrug i intervaller efter individuel tolerance.
Ved behov for smertelindring kan smertestillende håndkøbsmedicin kortvarigt benyttes, men det løser ikke problemet. Opioder anbefales dog ikke på kort sigt. Det er meget mere hensigtsmæssigt og effektivt med ikke-medicinske strategier til smertehåndtering på langt sigt. Det kan f.eks. være gåture i frisk luft, let fysisk aktivitet, afspænding, minimering af støjgener, varieret kost, optimalt væskeindtag og god søvnhygiejne, inkl. tilstrækkelig søvn. I denne forbindelse er det også gavnligt at være opmærksom på en optimal balance mellem aktivitet og hvile samt stressfaktorer, som kan have indflydelse på den samlede situation. Svimmelhed og balancevanskeligheder kan ofte være en udfordring, men denne vil typisk aftage inden for den første uge, og du kan derfor med fordel tilpasse den tidlige gradvise øgning af aktiviteter derefter.
Træthed kan være en invaliderende faktor for genoptagelse af hverdagens aktiviteter. Strategier som relativ hvile, pacing og kortere intervaller af aktiviteter kan være meget brugbare og ved vedvarende træthed kan det være nødvendigt, at du planlægger energiforvaltningen bedre hen over den enkelte time, dag, uge og måned. Samtidig kan det også hjælpe dig med at kategorisere aktiviteter, i forhold til hvor energikrævende de er for dig og evt. handle mere proaktivt på tidlige tegn på træthed. Bedre søvnhygiejne gennem normalisering af døgnrytmen, forbedring af søvnkvaliteten kan også medvirke til at reducere trætheden gennem øget restitution og medfører øget dagligt energiniveau.
Selvom tidlig gradueret fysisk aktivitet kan forbedre forløbet og virke lindrende på symptomer efter den første måned, så kan overdrivelse af fysisk og/eller mental aktivitet også være med til at vedligeholde tilstanden. Dette indikerer, at både overdrivelse og underdrivelse af aktivitet kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for forløbet. Nøgleordene er altså gradvis eksponering og tilpasset progression efter evne.
Genoptagelse af arbejde (og anden aktivitet generelt) kan medføre let symptomforværring, hvilket er forventeligt, ganske normalt og ikke farligt. Tempoet for den gradvise genoptagelse af aktivitet og arbejde er individuel. Generelt er tilbagevenden til arbejde eller studie forbundet med mere struktur, øget social kontakt, normalitet og personlig identitet, hvilket er positivt. For høje krav og forventninger til et højt præstationsniveau kan have en negativ indvirkning på de oplevede symptomer og dermed forhale bedringen. Disse krav og forventninger kan både komme fra personen selv og fra omgivelserne og hvis de ikke kan opfyldes, være forbundet med et højt niveau af selvoplevet belastning og stress og repræsenterer ekstra faktorer, som personen i så fald skal håndtere ud over de oplevede symptomer og påvirkning af dagligdagen. Der kan derfor være behov for støtte, tilpasninger og forventningsafstemning på arbejdspladsen/studiet, som kan hjælpe til en mere skånsom tilbagevenden og en gradvis fremgangsmåde kan medvirke til, at symptombyrden ikke forværres.
Hvis der fortsat er symptomer og funktionsnedsættelse efter 2-3 uger, tilrådes det at søge hjælp hos egen læge mhp. på opfølgning og eventuelt viderehenvisning til udredning eller anden behandling.
Gradueret fysisk træning som behandling inkluderer individuel eller gruppebaseret motion og/eller anden struktureret fysisk træning, og defineres her som individuelt tilpasset og gradvis øget i træningsvarighed og/eller -intensitet.
Hvis dine symptomer forværres, når du går på trapper, dyrker motion eller bøjer dig, så kan det skyldes at din hjernes evne til at regulere blodflowet er svækket efter hjernerystelsen. Det kan medføre symptomer som hovedpine, svimmelhed, søvn- og koncentrationsbesvær. Forskning har vist, at denne evne svækkes hos nogle, hvorved symptomer på senfølger efter hjernerystelse kan opstå, da hjernen får en forkert mængde blod i forhold til det optimale. Det kan medføre symptomforværring, som ofte forsvinder når aktivitetens ophør og i enkelte tilfælde kræver længere restitution og hvile. Det positive er at det er muligt at genoprette hjernens blodregulering gennem forsigtig gradueret pulstræning over en længere tidsperiode, så kroppen gradvist vænner sig til de øgede arbejdskrav igen.
Personer med vestibulære symptomer efter hjernerystelse har vertigo, svimmelhed og nedsat balance efter. Der bør udredes og evt. behandles for øresten med repositionsmanøvrer, hvis der er tegn og symptomer på Benign Paroksysmal Positionel Vertigo (BPPV) også kaldet ’ørestenssvimmelhed’. En stor del af svimmelheden og balancevanskelighederne forsvinder af sig selv inden for den første uge, og man kan derfor med fordel overveje først at igangsætte en undersøgelse og behandling ved tegn på vestibulære problemer efter ca. 10 dage.
Manuel behandling af nakke indebærer mobilisering eller manipulation af rygsøjlen og kan være relevant for personer med nakkesmerter med eller uden hovedpine efter en hjernerystelse.
Optometrisk samsynstræning inkluderer træning af øjenbevægelser og evnen til at stille skarpt for at reducere den synsmæssige funktionsnedsættelse.
Psykologisk behandling kan f.eks. være metakognitiv terapi og fokuserer på at hjælpe personen med at ændre adfærd, tankemønstre eller følelser i en mere hensigtsmæssig retning i forhold til bedringsprocessen og som personen oplever som ønskværdig. Personer, der lider af egentlige følgetilstande som fx angst eller depression, vil kræve en mere fokuseret terapeutisk behandling.
Voksne med let hovedtraume skal rådgives om mulig risiko for udvikling af medicinoverforbrugshovedpine (MOH).441 Jf. ICHD-3 defineres MOH som hovedpine i mere end 15 dage pr. måned gennem 3 måneder, hvor der samtidig er et højt indtag af smertestillende anfaldsmedicin
Hvad kan du tage med dig fra denne artikel:
Hos Better Health arbejder vi altid udfra en patientcentreret tilgang, hvilket vil sige patienten er i fokus og denne bliver taget i hånden hele vejen i mål.
Patienten skal lære at køre denne nye bil, hvor vi sidder ved siden af og viser hvordan den virker og hvilken vej den skal køre.
Vi giver tryghedsskabende budskaber, som f.eks. at det er ikke farligt at bevæge dig, smerten er ikke farlig, du kan godt opnå bedring mm.
Derudover giver vi håb om fremtiden, frem for at fjerne det. Vi forsøger at normalisere en tilstand, for at man kan føle sig normal og som en del af fællesskabet igen, som vi ved er vigtigt for at opnå bedring.
Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle smertehåndteringsforløb i hele landet samt som onlineforløb. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk.
Referencer:
Øvrige kilder:
Nationale Kliniske Retningslinjer Hjernerystelse
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresse:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
CVR 40363394