Hvad CRPS er, hvad der sker i kroppen, og hvordan man kommer videre i hverdag og arbejdsliv
Komplekst regionalt smertesyndrom, ofte forkortet CRPS, er en smertetilstand, der typisk opstår efter en skade eller en operation, fx et brud på håndleddet. Den rammer oftest en arm eller et ben. Det særlige ved CRPS er, at smerterne er langt kraftigere og varer længere, end man ville forvente ud fra den oprindelige skade, og at de ofte ledsages af hævelse, ændret hudfarve og temperatur og nedsat bevægelighed (Goebel et al. 2019).
For mange er CRPS en skræmmende diagnose. Den er ikke særlig kendt, og man kan møde mange forskellige forklaringer. Forskningen viser dog, at mange får det markant bedre inden for det første år (Bean et al. 2014), og at nogle af de mekanismer, der holder smerterne ved lige, kan påvirkes. Samtidig er det vigtigt at være ærlig om, at der endnu ikke findes én behandling, som med sikkerhed virker for alle (Ferraro et al. 2023).
I Better Health arbejder vi med CRPS ud fra en evidensbaseret smertevidenskab, hvor smerte ses som et samspil mellem krop, psyke og livssituation. Vi tilrettelægger indsatsen individuelt med fokus på smerteforståelse, gradvis genopbygning af funktion og deltagelse i hverdags- og arbejdsliv, og vi justerer løbende, efterhånden som vi ser, hvad der virker for den enkelte.
CRPS kan vise sig på mange måder, og symptomerne varierer fra person til person. Typiske tegn er:
Der findes ikke en blodprøve eller scanning, der kan påvise CRPS. Diagnosen stilles ud fra et sæt kliniske kriterier, de såkaldte Budapest-kriterier, og forudsætter, at andre tilstande ikke bedre kan forklare symptomerne. Europæiske faglige standarder anbefaler, at diagnosen stilles tidligt, så indsatsen kan komme hurtigt i gang (Goebel et al. 2019).
En systematisk gennemgang af 18 studier med næsten 4.000 deltagere viste, at forløbet ved CRPS er meget forskelligt. De studier, der fulgte mennesker fra starten, fandt, at mange fik det markant bedre inden for 6 til 13 måneder. Andre udviklede vedvarende smerter og nedsat funktion. Hævelse samt ændringer i farve og temperatur var de symptomer, der oftest forsvandt, mens stivhed og nedsat kraft oftest blev ved (Bean et al. 2014).
Forskerne bemærkede, at kvaliteten af studierne var begrænset, og at man endnu ikke ved nok om, hvad der afgør, hvem der kommer sig. Budskabet er derfor både håbefuldt og realistisk: Mange får det bedre, men det er vigtigt at komme i gang med en indsats tidligt, så stivhed og tab af funktion ikke når at bide sig fast.
Der findes ikke én forklaring, der dækker alle tilfælde af CRPS. Forskningen peger på flere mekanismer, der sandsynligvis spiller sammen.
Efter en skade reagerer kroppen normalt med en kortvarig betændelseslignende reaktion, der hjælper vævet med at hele. Ved CRPS ser denne reaktion ud til at blive ved. En metaanalyse fandt forhøjede niveauer af betændelsesfremmende stoffer i blod og væv hos personer med CRPS, og at mønsteret var forskelligt i den tidlige og den sene fase (Parkitny et al. 2013). Det kan være med til at forklare hævelsen, varmen og den øgede smertefølsomhed.
Hjernen har et indre kort over kroppen, som den bruger til at mærke og styre de enkelte kropsdele. En metaanalyse af hjernescanninger fandt, at området i hjernen, der repræsenterer den berørte hånd, ser ud til at være mindre end området for den raske hånd hos personer med CRPS (Di Pietro et al. 2013). Det kan hænge sammen med, at mange beskriver, at den berørte arm eller ben føles fremmed eller svær at styre. Forskerne understreger dog, at fundet bygger på få studier.
Mange med CRPS oplever at blive mødt med en antydning af, at smerterne ”sidder i hovedet”. En systematisk gennemgang af 31 studier fandt ingen sammenhæng mellem udviklingen af CRPS og depression, angst eller bestemte personlighedstræk. Den eneste faktor, der så ud til at hænge sammen med CRPS, var at have oplevet mange belastende livsbegivenheder (Beerthuizen et al. 2009). CRPS er altså en reel tilstand i nervesystemet og kroppen, ikke et udtryk for psykisk sårbarhed. Det betyder dog ikke, at bekymring, frygt og dårlig søvn ikke kan gøre det sværere at leve med tilstanden, når den først er opstået.
Når en arm eller et ben gør meget ondt, er det naturligt at skåne den. Men ved CRPS kan skånen over tid føre til mere stivhed, mindre kraft og en kropsdel, der føles stadig mere fremmed. Samtidig kan frygten for at fremkalde smerter gøre det sværere at tage den i brug igen. Det kan blive en ond cirkel, hvor smerter fører til mindre brug, og mindre brug fører til mere stivhed og følsomhed.
CRPS kan derfor påvirke langt mere end selve kropsdelen. Det kan gøre det svært at klare personlig pleje, husarbejde, transport og arbejdsopgaver. Derfor bør indsatsen ikke kun handle om at mindske smerterne, men også om at bevare og genopbygge funktion og deltagelse (Goebel et al. 2019).
Det er vigtigt at være ærlig om, hvad vi ved. Et Cochrane-overblik over 17 systematiske reviews fandt ingen behandlinger mod CRPS med evidens af høj sikkerhed. For de fleste behandlinger var evidensen så usikker, at den hverken kan bekræfte eller afvise, at de virker (Ferraro et al. 2023). Det samme gælder fysioterapi. Et Cochrane-review af 34 lodtrækningsforsøg konkluderede, at effekten af fysioterapi på smerter og funktion er meget usikker (Smart et al. 2022).
Det betyder ikke, at behandling er nyttesløs, men at der mangler store og gode studier. Et overblik over systematiske reviews fandt lovende resultater for metoder, der træner hjernens kontrol med den berørte kropsdel, fx spejlterapi og gradueret motorisk billeddannelse, hvor man trin for trin genopbygger forbindelsen mellem hjerne og krop. Overblikket påpegede dog også klare begrænsninger i evidensen (Shafiee et al. 2023).
Europæiske faglige standarder anbefaler derfor en individuelt tilpasset og tværfaglig indsats, der starter tidligt. Den bør omfatte forklaring af tilstanden, gradvis genoptræning af bevægelse og funktion, støtte til at håndtere smerter, psykologisk støtte, når der er behov for det, og fokus på at bevare deltagelse i hverdags- og arbejdsliv (Goebel et al. 2019).
For fagpersoner i sundheds- og beskæftigelsessystemet betyder evidensen, at diagnosen alene ikke siger meget om, hvad borgeren kan. Indsatsen bør tage udgangspunkt i de konkrete funktionsbegrænsninger og tilpasses løbende. Det er vigtigt at undgå budskaber om, at tilstanden er psykisk betinget, og samtidig undgå langvarig skånen, der kan forværre stivhed og funktionstab. Tidlig, koordineret indsats med realistiske mål og mulighed for gradvis tilbagevenden til arbejde er i tråd med de faglige standarder.
Evidensen peger samlet på, at:
CRPS er en kompleks smertetilstand, hvor en vedvarende betændelseslignende reaktion og ændringer i nervesystemet og hjernens kort over kroppen ser ud til at spille sammen. Tilstanden er ikke psykisk betinget, og mange får det markant bedre inden for det første år, mens andre udvikler vedvarende smerter og nedsat funktion.
Der findes endnu ingen behandling med sikker evidens, og det er vigtigt at være ærlig om det. De faglige standarder peger derfor på en tidlig, individuelt tilpasset og tværfaglig indsats, hvor man gradvist genopbygger bevægelse og funktion, får hjælp til at håndtere smerterne og bevarer så meget af hverdags- og arbejdslivet som muligt.
Det er denne viden, der ligger til grund for Better Healths kombinationsforløb, hvor en fysioterapeut, en psykolog og en jobkonsulent arbejder sammen i ét koordineret forløb. Fysioterapeuten forklarer tilstanden og hjælper med gradvist at genopbygge brugen af den berørte kropsdel. Psykologen anvender metakognitiv terapi til at mindske den bekymring og frygt, der kan gøre det sværere at bevæge sig. Og jobkonsulenten arbejder tidligt med tilpasninger og en realistisk plan for arbejdslivet. Ved at arbejde med krop, tanker og hverdag samtidig og løbende tilpasse indsatsen får borgeren de bedste muligheder for at komme videre med CRPS.
Goebel A, Barker C, Birklein F, Brunner F, Casale R, Eccleston C, et al. Standards for the diagnosis and management of complex regional pain syndrome: results of a European Pain Federation task force. Eur J Pain. 2019;23(4):641-651. doi: 10.1002/ejp.1362.
Bean DJ, Johnson MH, Kydd RR. The outcome of complex regional pain syndrome type 1: a systematic review. J Pain. 2014;15(7):677-690. PMID: 24530407.
Parkitny L, McAuley JH, Di Pietro F, Stanton TR, O’Connell NE, Marinus J, et al. Inflammation in complex regional pain syndrome: a systematic review and meta-analysis. Neurology. 2013;80(1):106-117. PMID: 23267031.
Di Pietro F, McAuley JH, Parkitny L, Lotze M, Wand BM, Moseley GL, Stanton TR. Primary somatosensory cortex function in complex regional pain syndrome: a systematic review and meta-analysis. J Pain. 2013;14(10):1001-1018. doi: 10.1016/j.jpain.2013.04.001. PMID: 23726046.
Beerthuizen A, van ‘t Spijker A, Huygen FJ, Klein J, de Wit R. Is there an association between psychological factors and complex regional pain syndrome type 1 (CRPS1) in adults? A systematic review. Pain. 2009;145(1-2):52-59. doi: 10.1016/j.pain.2009.05.003. PMID: 19573987.
Ferraro MC, Cashin AG, Wand BM, Smart KM, Berryman C, Marston L, et al. Interventions for treating pain and disability in adults with complex regional pain syndrome: an overview of systematic reviews. Cochrane Database Syst Rev. 2023;6:CD009416. doi: 10.1002/14651858.CD009416.pub3.
Smart KM, Ferraro MC, Wand BM, O’Connell NE. Physiotherapy for pain and disability in adults with complex regional pain syndrome (CRPS) types I and II. Cochrane Database Syst Rev. 2022;5:CD010853. doi: 10.1002/14651858.CD010853.pub3. PMID: 35579382.
Shafiee E, MacDermid J, Packham T, Grewal R, Farzad M, Bobos P, Walton D. Rehabilitation interventions for complex regional pain syndrome: an overview of systematic reviews. Clin J Pain. 2023;39(9):473-483. doi: 10.1097/AJP.0000000000001133.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Hovbygade 1, 4640 Faxe
Grønlandsgade 3c, 4690 Haslev
CVR 40363394