Artrose (Slidgigt)

Slidgigt også kaldet artrose, osteoartrose eller bare slid, som alle betyder det samme, er en ting som vi alle kender til. Dette, hvad end du har hørt om det, har det selv, eller kender nogen, der har det. Det er derfor også noget som de fleste har en holdning til, som ofte er, at det for alt i verden er noget man skal undgå. Den holdning ønsker vi kraftigt at nuancere.
Over 300.000 danskere har fået stillet diagnosen slidgigt og 150.000 rapporterer selv at have slidgigt, så vi har at gøre med den mest hyppige lidelse i leddene. Det findes oftest i storetå, tommelfinger, knæ og hofte.
Der findes ingen enkeltstående faktor for hvorfor slidgigt opstår, men det er sikkert at forekomsten stiger i takt med alderen. Faktorer som alder, arv, lavt eller højt aktivitetsniveau, overvægt, tidligere traumer på kroppen f.eks. brækkede knogler og hvordan man bevæger sig på arbejde f.eks. hvis man har ensidigt gentagne bevægelser, er alle afgørende for udviklingen af slidgigt.
Slidgigt er degeneration i et givent led, hvilket vil sige at leddet og det omkringliggende væv nedbrydes, og er ofte forbundet med knogledannelse eller også kendt som osteofytdannelse.

Symptomerne, som man ofte mener er forbundet med slidgigt, er; smerter, hævelse, stivhed og nedsat bevægelighed. Smerte mønsteret kan typisk være, smerter om morgenen når leddet er koldt, smerte ved opstart af aktivitet, mindre smerte når man er kommet igang, og øget smerte igen når man har været igang længe.
Disse symptomer behøver dog ikke, være foreneligt med slidgigt. For endeligt at kunne afgøre om diagnosen kan stilles, bør der foretages en scanning, sammenholdt med symptombilledet.

Slidgigt er noget vi har kendt til i mange år, og der har længe været en forståelse af at slidgigt er meget foreneligt med smerter, fordi knoglerne støder mod hinanden og det er noget man bare skal leve med, måske man kan få gavn af en operation. Den forståelse lever faktisk desværre stadig på bedste vis i dag. Men vi er heldigvis blevet klogere, og meget viser at tingene ikke hænger helt sammen, som vi tidligere har troet.
Det viser sig nemlig, at tilstanden af slidgigt man finder på scanningsbilleder, har dårlig sammenhæng med hvor meget smerte der opleves. Det vil sige, at der findes mange eksempler på scanningsbilleder, der viser svær slidgigt, men hvor at vedkommende ingen smerter har. Omvendt findes der også mennesker, som har meget lidt slidgigt, men som har meget store og invaliderende smerter.
Vi kan derfor ikke sætte lighedstegn mellem slidgigt og smerter, men hvorfor gør det så kun ondt på nogen? Det er der desværre ingen, der ved præcist på nuværende tidspunkt, men det tyder på, at der er flere faktorer der afgører det. Det kan både være knoglevævs ændringer, inflammation i slimhinder og andre ændringer i vævet. Derudover beskrives det at være stærkt påvirket af psykologiske og sociale faktorer, som f.eks. adfærd, stress, depression, social arv, uddannelse mm. Med andre ord så påvirkes slidgigt af biopsykosociale faktorer, som er en mere moderne måde at forstå smerter på.
For nogen kan det være svært at forstå og acceptere, at der ikke er direkte sammenhæng mellem slidgigt og smerte, fordi det er man jo altid blevet fortalt, som åbner op for spørgsmålet om, hvorfor har jeg så ondt?
Det forstår vi godt kan være frustrerende, men det man skal tage med sig, er, at der faktisk er håb for at mindske smerterne, eller komme dem helt til livs, fremfor at skulle døje med smerterne for altid.

Der findes mange misforståelser, gammel viden og myter om slidgigt, som stadig florerer og som kan være årsag til, at mange kommer til at leve med disse smerter.
Vi kan starte med ordet slidgigt i sig selv, hvad betyder det egentligt?
Det lyder meget skræmmende, og man kan ikke lade være med at give det en negativ betydning. Forståeligt nok, så vil man antage at man har brugt det pågældende led for meget. Det vil opfordre til mindre bevægelse, fordi man selvfølgelig ikke vil slide mere på det. Ordet i sig selv, bidrager altså til at bevare misforståelser omkring tilstanden.
Danmark er et af de få lande som kalder det for slidgigt, hvor de fleste kalder det for osteoartrose, som betyder nedbrydning af knoglerne, som er langt mere retvisende.
Vi kunne med rette, kalde det for alderssvarende naturlige vævsforandringer, for at undgå misforståelser omkring tilstanden. På den måde kan ordet, i sig selv, fortælle at det er naturlige ændringer som kommer med alderen.
Så vel som der sker ændringer inde i vores krop, så sker der også uden på. Med årene, får vi rynker, grå hår, huden bliver sej og der kommer måske knopper eller andre gevækster, men det er ikke noget som vi tilskriver en forklaring på smerter.

Så hvad kan der egentlig gøres ved slidgigt? Er det en tilstand der bare er i progression og ikke kan stoppes? Både ja og nej.
Det første tiltag og behandling mod slidgigt, er den konservative vej, som består af træning, patientuddannelse, og derudover vil du blive anbefalet et vægttab, såfremt du er overvægtig. Tiltag med god videnskabelig dokumentation, for at gøre en væsentlig forskel.
Træningen vil, blandt andet, være med henblik på at øge styrken og funktionelle egenskaber. Det skal siges at det ikke er nogle magiske øvelser, men øvelser som bliver tilpasset dig som menneske, da en øvelse kan være til gavn for dig, men ikke en anden med samme grad af slidgigt.
Patientuddannelse vil være med henblik på at give dig indsigt i tilstanden, og lære dig om hvordan du skal håndtere de smerter, som du oplever.
Forskning viser, at med viden omkring tilstanden og hvad smerter er, så kan man mindske og forebygge smerterne.
Vægttab vil mindske den konstante belastning på det pågældende led. Belastning er, vel at mærke, et krav for at blive stærkere, men hvis den er konstant risikerer det at blive til overbelastning. Derudover vil der være mange andre sundhedsfremmende faktorer, ved et vægttab, som f.eks. mindre risiko for hjertekarsygdomme.
Der er to ting der er særligt bemærkelsesværdigt, omkring slidgigt og træning. Hvis vi tager udgangspunkt i tilstandens navn, så er leddet “slidt ned”, men det hjælper at bruge leddet endnu mere, fremfor at skåne det. Derudover så ændrer slidgigten i leddet sig ikke når man træner, men smerten bliver mindre.
Men hvorfor virker det så? Det er der ingen der rigtig ved, men vi ved i hvert fald at træning virker.
Forklaringer kan være, at leddet bliver stimuleret og får mere bevægelighed. Inflammationen dæmpes sandsynligvis også. Det kan også være, at gennem forståelse for tilstanden i kombination med træning, bliver man mere tryg ved bevægelse og at vores alarmsystem ikke er i konstant alarmberedskab.
Den mest sandsynlige forklaring vil være, at det er en blanding af flere ting.

Hvis der absolut ikke er noget der virker på dine smerter, så bliver du måske tilbudt en operation. Det kan være en ny protese indopereret i hofte eller knæ, kendt som alloplastik kirurgi.
Omkring 10.000, får hvert år indopereret en ny hofte- eller knæprotese. Operationen er et sikkert indgreb, men det bør ikke betragtes som den lette løsning.
Det er altid forbundet med opfølgende genoptræning og bivirkninger, som ved alle operationer.
Der kan opstå en blodprop, infektion i operationsområdet, protesen kan gå ud af led mm.
Derudover holder protesen ikke for altid, så det er muligt at man skal reopereres.
Når vi taler ryggen og nakken, kan man få tilbudt en stivgørende operation, som er til formål at stabilisere og mindske smerter.
Denne operation har mindre god successrate. Faktisk viser det sig, at operationen ikke virker bedre end træning. Derudover skal man medregne de komplikationer, der er forbundet med operation. Ved træning er der flere gavnlige effekter, end for blot det pågældende sted, men også en forbedring af en lang række livsstilsfaktorer.
Du bør derfor, af ovenstående grunde, overveje nøje inden du lægger dig under kniven. Du kan altid forhøre dig om hvad successraten og alternativet til operation er.

 

Hos Better Health arbejder vi altid udfra en patientcentreret tilgang, hvilket vil sige patienten er i fokus og denne bliver taget i hånden hele vejen i mål.
Patienten skal lære at køre denne nye bil, hvor vi sidder ved siden af og viser hvordan den virker og hvilken vej den skal køre.
Vi giver tryghedsskabende budskaber, som f.eks. at det er ikke farligt at bevæge dig, smerten er ikke farlig, du kan godt opnå bedring mm. 

Derudover giver vi håb om fremtiden, frem for at fjerne det. Vi forsøger at normalisere en tilstand, for at man kan føle sig normal og som en del af fællesskabet igen, som vi ved er vigtigt for at opnå bedring.

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle smertehåndteringsforløb i hele landet samt som onlineforløb. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk. 

 

Hvad du kan tage med dig fra denne artikel:

• Slidgigt behøves ikke at give smerte
• Bevægelse slider ikke på dine led
• Træning er den bedste og mindst risikofyldte behandling