Hvordan hormonelle, biologiske og psykosociale forandringer i overgangsalderen påvirker smerteoplevelse, smertefølsomhed og funktionsevne
Længerevarende smerter kan ikke forstås alene ud fra vævsskade eller strukturelle forandringer. En voksende mængde forskning inden for smertevidenskab peger på, at smerteoplevelsen påvirkes af et komplekst samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, der ændrer sig gennem livet. Overgangsalderen er en sådan livsfase: den gradvise nedgang i produktionen af østrogen og progesteron ledsages hos mange kvinder af en stigning i muskuloskeletale smerter eller en forværring af allerede eksisterende smerteproblematikker i peri- og postmenopausen. Smerterne ses hyppigst i nakke, skuldre, ryg, hænder og knæ og optræder ofte sammen med øget stivhed, ømhed og nedsat fysisk funktion (Strand et al. 2025).
For klinisk praksis og rehabilitering betyder dette, at smerter i overgangsalderen ikke bør forstås som udtryk for én enkelt årsag – hverken nye vævsskader, degenerative forandringer eller faldende hormonniveauer alene. Manglende forståelse af det samlede samspil mellem hormonelle ændringer, søvn, fysisk aktivitet og psykisk trivsel kan føre til unødig bekymring, uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd og nedsat funktion over tid (Strand et al. 2025; Raja et al. 2020).
I Better Health arbejder vi med længerevarende smerter ud fra en evidensbaseret smertevidenskab, hvor smerte ses som et komplekst samspil mellem krop, psyke og social kontekst. Vi anerkender, at overgangsalderen kan påvirke smerteoplevelsen gennem både hormonelle, neurobiologiske og biopsykosociale mekanismer, og vi inddrager dette perspektiv i vores forløb. Gennem smerteuddannelse, gradueret aktivitet og fokus på funktion og deltagelse hjælper vi kvinder med at forstå og håndtere smerter i denne livsfase – og dermed styrke mestring, funktion og livskvalitet.
Moderne smerteforståelse beskriver smerte som et komplekst output fra centralnervesystemet, der opstår gennem integration af sensoriske signaler med kognitive, emotionelle og kontekstuelle faktorer. Smerte er således ikke en direkte måling af vævsskade, men en beskyttende oplevelse, som skabes på baggrund af hjernens vurdering af trussel og behov for beskyttelse – påvirket af tidligere erfaringer, følelser, forventninger og den aktuelle kontekst (Raja et al. 2020; IASP 2020).
Inden for denne ramme kan overgangsalderen betragtes som en livsfase, hvor flere af de faktorer, der indgår i kroppens smertesystem, ændrer sig samtidig. Hormonelle forandringer, søvnforstyrrelser, ændringer i fysisk aktivitetsniveau og psykisk belastning kan hver især og i samspil påvirke nervesystemets bearbejdning af smerte. Det er med til at forklare, hvorfor smerteoplevelsen hos nogle kvinder ændrer sig markant i denne periode, mens andre oplever få eller ingen gener (Strand et al. 2025).
Overgangsalderen er en naturlig biologisk livsfase, hvor ovariernes produktion af østrogen og progesteron gradvist aftager. Processen omfatter typisk tre faser: perimenopause, hvor hormonproduktionen begynder at variere, og menstruationscyklus bliver uregelmæssig; menopause, som defineres retrospektivt efter 12 sammenhængende måneder uden menstruation; og postmenopause, som beskriver perioden herefter (NICE 2024).
De mest kendte symptomer er hedeture, nattesved, søvnforstyrrelser, humørforandringer og genitourinære gener. Muskuloskeletale symptomer som led- og muskelsmerter er imidlertid også almindelige og anerkendes i internationale kliniske retningslinjer som en del af symptombilledet (NICE 2024). Flere epidemiologiske studier viser, at forekomsten af muskuloskeletale smerter stiger i peri- og postmenopausen, og at kvinder, der allerede lever med længerevarende smerter, kan opleve symptomerne som mere udtalte i denne periode (Strand et al. 2025).
Det er samtidig vigtigt at understrege, at overgangsalderen ikke i sig selv er en sygdom, og at øgede smerter ikke nødvendigvis skyldes nye vævsskader eller degenerative forandringer. Der findes ikke én enkelt forklaring på, hvorfor nogle kvinder oplever flere smerter end andre; smerteoplevelsen påvirkes af et samspil mellem hormonelle ændringer, søvnkvalitet, fysisk aktivitetsniveau, psykisk trivsel og øvrige biologiske og psykosociale faktorer (Strand et al. 2025).
Østrogen spiller en rolle i flere af de netværk, der indgår i reguleringen af smerte. Eksperimentelle studier viser, at østrogen påvirker neurotransmittere som serotonin og noradrenalin, der indgår i hjernens descenderende smertemodulerende systemer, og at det desuden påvirker endogene opioide mekanismer og immunologiske processer med betydning for smertefølsomhed (Craft 2007; Chen et al. 2021). Når østrogenniveauet falder i forbindelse med overgangsalderen, kan disse regulerende mekanismer ændres. Det betyder ikke, at alle kvinder udvikler smerter, men kan være én af flere biologiske faktorer, der bidrager til ændringer i smerteoplevelsen (Strand et al. 2025).
Søvnforstyrrelser er blandt de hyppigste symptomer i overgangsalderen og skyldes ofte hedeture og nattesved. En omfattende forskningslitteratur viser, at utilstrækkelig søvn kan svække kroppens evne til at regulere smerte og øge risikoen for både udvikling og vedligeholdelse af længerevarende smerter (Finan et al. 2013). Overgangsalderen kan desuden være forbundet med øget psykisk belastning, stress og humørforandringer, som er velkendte bidragsydere til smerteoplevelsen. Moderne smertevidenskab betragter derfor søvn, stress og psykisk trivsel som centrale faktorer, der kan påvirke smertesystemets følsomhed – uden at smerterne dermed bliver mindre reelle (Raja et al. 2020).
Den nuværende evidens peger på betydelig individuel variation. To kvinder kan have næsten samme hormonniveau og alligevel opleve vidt forskellige smerter, hvilket understreger, at hormonelle ændringer ikke alene kan forklare smerteudviklingen. Smerteoplevelsen formes af det samlede samspil mellem hormoner, søvn, fysisk aktivitet, tidligere smerteerfaringer og den generelle livssituation (Strand et al. 2025; Craft 2007).
Forskningen peger på, at faldende østrogenniveauer kan ændre aktiviteten i kroppens smertemodulerende systemer og hos nogle kvinder bidrage til øget smertefølsomhed. Der er moderat evidens for, at hormonelle ændringer bidrager til smerteoplevelsen, men bred enighed om, at de kun udgør én del af forklaringen (Craft 2007; Chen et al. 2021; Strand et al. 2025).
Søvnforstyrrelser, træthed og smerter kan i overgangsalderen føre til et lavere aktivitetsniveau. Over tid kan dette påvirke funktionsevnen og øge risikoen for en negativ spiral med yderligere inaktivitet, dekonditionering og funktionsbegrænsning. Da dårlig søvn samtidig kan sænke smertetærsklen og øge nervesystemets reaktivitet, kan søvn, stress og inaktivitet i samspil øge sårbarheden for vedvarende smerter (Finan et al. 2013; Geneen et al. 2017).
Overgangsalderen illustrerer tydeligt, hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer påvirker hinanden. Hormonelle ændringer kan påvirke kroppens smertemodulerende systemer, mens søvnforstyrrelser, psykisk belastning, ændringer i fysisk aktivitet, arbejdsliv og sociale relationer samtidig kan påvirke smerteoplevelsen og den enkeltes funktionsevne. En biopsykosocial forståelse gør det muligt at integrere de biologiske mekanismer med den enkelte kvindes livssituation og understøtter dermed en mere helhedsorienteret tilgang til behandling og rehabilitering (Raja et al. 2020; Strand et al. 2025).
Da smerter i overgangsalderen sjældent kan forklares eller behandles ud fra én enkelt årsag, anbefaler internationale retningslinjer og den moderne smertevidenskab en helhedsorienteret tilgang, hvor både biologiske, psykologiske og sociale faktorer inddrages (NICE 2024; Raja et al. 2020). For mange kvinder handler behandling derfor ikke kun om at reducere smerter, men også om at forbedre funktion, livskvalitet og evnen til at deltage i de aktiviteter, der er vigtige i hverdagen.
Fysisk aktivitet er blandt de bedst dokumenterede indsatser ved længerevarende muskuloskeletale smerter. Træning kan forbedre muskelstyrke, kondition, funktionsevne og livskvalitet, samtidig med at mange oplever mindre smerte over tid. Det vigtigste er ikke typen af træning, men at aktiviteten opleves meningsfuld, kan gennemføres regelmæssigt og gradvist tilpasses den enkelte (Geneen et al. 2017).
Smerteuddannelse kan være et værdifuldt supplement til den øvrige behandling. Viden om, hvordan smerter påvirkes af blandt andet hormoner, søvn, stress og fysisk aktivitet, kan hjælpe kvinder til bedre at forstå deres symptomer og skabe tryghed i forhold til at være fysisk aktive. Målet er ikke at signalere, at smerterne “sidder i hovedet”, men at formidle, at smerte er en kompleks oplevelse, som påvirkes af mange faktorer. Rehabilitering bør derfor ikke alene fokusere på smerteintensitet, men også på funktion, deltagelse og den enkeltes mulighed for at leve et aktivt og meningsfuldt liv.
Kvinder i overgangsalderen kan opleve, at smerter, søvnproblemer og træthed påvirker deres arbejdsevne og deltagelse i hverdagslivet. For sundhedsprofessionelle og medarbejdere i beskæftigelses- og rehabiliteringssystemet er det derfor væsentligt at have en nuanceret forståelse af, hvordan overgangsalderen kan påvirke både funktion og trivsel. En helhedsorienteret vurdering bør omfatte den samlede livssituation frem for udelukkende at fokusere på smerter eller hormonelle forandringer, og det kan være relevant at spørge ind til søvn, fysisk aktivitetsniveau, psykisk trivsel, arbejdsforhold og øvrige menopausale symptomer. En sådan tilgang kan bidrage til at identificere de faktorer, der påvirker borgerens funktion, og skabe grundlag for en målrettet indsats, realistiske forventninger og relevante arbejdspladstilpasninger (NICE 2024).
Evidensen peger samlet på, at:
Robust evidens og internationale kliniske retningslinjer viser, at mange kvinder oplever flere muskuloskeletale smerter i forbindelse med overgangsalderen, men at der sjældent findes én enkelt forklaring. Smerterne opstår gennem et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer, hvor hormonelle ændringer kan spille en rolle, men hvor også søvn, fysisk aktivitet, stress, tidligere smerteerfaringer og den generelle livssituation har stor betydning for, hvordan smerter opleves og udvikles.
En smertevidenskabelig tilgang understreger derfor vigtigheden af at forstå og behandle smerter i overgangsalderen bredt – ikke udelukkende som et spørgsmål om hormoner eller aldring. Ved at kombinere smerteuddannelse, gradueret fysisk aktivitet, støtte til søvn og trivsel kan man forbedre funktion, tryghed og livskvalitet, også når smerterne ikke kan fjernes fuldstændigt.
En væsentlig pointe er, at længerevarende smerter kræver en helhedsorienteret biopsykosocial tilgang. En behandling, der udelukkende fokuserer på de biologiske aspekter af smerte – herunder hormonniveauer alene – risikerer at overse de psykologiske og kontekstuelle faktorers betydning for både smerteoplevelse og funktionsevne. Når søvn, fysisk aktivitet, psykisk trivsel og den enkelte kvindes livssituation ikke integreres som centrale faktorer, kan det være vanskeligt at opnå varige forbedringer, da netop disse faktorer er med til at forme og vedligeholde smerteoplevelsen i overgangsalderen.
Strand NH, D’Souza RS, Gomez DA, Whitney MA, Attanti S, Anderson MA, et al. Pain during menopause. Maturitas. 2025 Jan;191:108135. doi: 10.1016/j.maturitas.2024.108135. Epub 2024 Oct 31. PMID: 39500125.
Raja SN, Carr DB, Cohen M, Finnerup NB, Flor H, Gibson S, et al. The revised International Association for the Study of Pain definition of pain: concepts, challenges, and compromises. Pain. 2020 Sep 1;161(9):1976-1982. doi: 10.1097/j.pain.0000000000001939. PMID: 32694387.
International Association for the Study of Pain. IASP terminology: pain. Washington (DC): IASP; 2020. Tilgængelig fra: https://www.iasp-pain.org/resources/terminology/
National Institute for Health and Care Excellence. Menopause: identification and management. NICE guideline [NG23]. London: NICE; 2024.
Craft RM. Modulation of pain by estrogens. Pain. 2007 Nov;132 Suppl 1:S3-S12. doi: 10.1016/j.pain.2007.09.028. Epub 2007 Oct 24. PMID: 17951003.
Chen Q, Zhang W, Sadana N, Chen X. Estrogen receptors in pain modulation: cellular signaling. Biol Sex Differ. 2021 Feb 10;12(1):22. doi: 10.1186/s13293-021-00364-5. PMID: 33568220; PMCID: PMC7877067.
Finan PH, Goodin BR, Smith MT. The association of sleep and pain: an update and a path forward. J Pain. 2013 Dec;14(12):1539-1552. doi: 10.1016/j.jpain.2013.08.007. PMID: 24290442; PMCID: PMC4046588.
Geneen LJ, Moore RA, Clarke C, Martin D, Colvin LA, Smith BH. Physical activity and exercise for chronic pain in adults: an overview of Cochrane Reviews. Cochrane Database Syst Rev. 2017 Apr 24;4(4):CD011279. doi: 10.1002/14651858.CD011279.pub3. PMID: 28436583; PMCID: PMC5461882.
The North American Menopause Society. The 2023 nonhormone therapy position statement of The North American Menopause Society. Menopause. 2023 Jun 1;30(6):573-590. doi: 10.1097/GME.0000000000002200. PMID: 37252752.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Hovbygade 1, 4640 Faxe
Grønlandsgade 3c, 4690 Haslev
CVR 40363394