Om øget smertefølsomhed, allodyni og hyperalgesi ved længerevarende smerter, og hvad der kan dæmpe den
Mange med længerevarende smerter oplever, at kroppen er blevet mere følsom end før. Et kram kan gøre ondt. Dynen kan føles tung og ubehagelig. Et let tryk på huden kan give smerter, som ikke står mål med berøringen. Det er ikke indbildning. Det er udtryk for, at nervesystemet har ændret sig og er blevet mere følsomt over for signaler fra kroppen.
Forskningen viser, at denne øgede følsomhed er almindelig ved mange former for længerevarende smerter, og at den hænger sammen med kroppens evne til selv at dæmpe smerter (Lewis et al. 2012). Den kan også have betydning for, hvordan det går fremover (Georgopoulos et al. 2019). Det gode budskab er, at nervesystemets følsomhed ikke er fastlåst. Den kan påvirkes, blandt andet gennem træning, søvn og forståelse af smerterne (Belavy et al. 2021).
I Better Health arbejder vi med øget smertefølsomhed som en central del af smerteforløbet. Vi hjælper borgere med at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør, og vi arbejder med de faktorer, der kan dæmpe nervesystemets alarmberedskab, så smerterne fylder mindre i hverdagen.
Nervesystemet fungerer lidt som en lydforstærker. Signaler fra kroppen sendes op til hjernen, og undervejs kan de skrues op eller ned. Ved længerevarende smerter kan forstærkeren blive skruet op, så signalerne opleves kraftigere, end de egentlig er. I fagsproget skelner man mellem to former:
Når forstærkningen sker i rygmarven og hjernen, kaldes det central sensibilisering. Begrebet bruges meget, men en systematisk gennemgang har vist, at der endnu ikke er enighed om én fælles definition eller én bestemt måde at måle det på (den Boer et al. 2019). Det er derfor mere præcist at tale om øget smertefølsomhed end at stille det som en egentlig diagnose.
Øget følsomhed kan findes to steder. Den kan sidde lokalt, hvor smerten er, fx omkring et slidt knæ. Og den kan brede sig til områder af kroppen, der ikke fejler noget. En metaanalyse af personer med slidgigt viste, at de havde lavere smertetærskel end raske personer både ved det smertefulde led og på steder langt fra leddet (Suokas et al. 2012).
Den lokale følsomhed tyder på, at nerverne i det berørte område er blevet mere følsomme. Den udbredte følsomhed tyder på, at nervesystemet som helhed er blevet mere opmærksomt på faresignaler. Det forklarer, hvorfor nogle oplever smerter, der flytter sig, breder sig eller dukker op uden en tydelig årsag.
Kroppen har et indbygget system, der kan dæmpe smerter. Det er det system, der gør, at man kan løbe videre på en forstuvet fod, hvis man er i fare. En metaanalyse af 30 studier viste, at dette dæmpende system i gennemsnit fungerer markant dårligere hos personer med længerevarende smerter end hos raske (Lewis et al. 2012). Når bremsen virker dårligere, slipper flere smertesignaler igennem.
Forskerne understreger dog, at det ikke er afklaret, om den svækkede smertedæmpning er årsag til smerterne eller en følge af dem. Sandsynligvis påvirker det hinanden begge veje.
Søvn er en af de stærkeste påvirkninger af smertefølsomhed. En metaanalyse viste, at selv raske personer bliver tydeligt mere smertefølsomme efter søvnmangel (Schrimpf et al. 2015). For mennesker med længerevarende smerter, hvor søvnen ofte er forstyrret af netop smerterne, kan det skabe en ond cirkel. Smerterne forstyrrer søvnen, og den dårlige søvn gør nervesystemet mere følsomt.
Nervesystemet reagerer ikke kun på signaler fra kroppen, men også på, hvor farlig situationen opleves. Vedvarende stress, bekymring om smerterne og konstant opmærksomhed på kroppen kan holde alarmberedskabet aktivt. Når man hele tiden scanner kroppen for tegn på fare, giver man nervesystemet flere grunde til at være på vagt. Det betyder ikke, at smerterne sidder i hovedet. Det betyder, at hjernen er med til at bestemme, hvor kraftigt signalerne skrues op.
En metaanalyse har vist, at personer, der er mere smertefølsomme ved starten af et forløb, i gennemsnit har flere smerter og mere funktionsnedsættelse senere. Det gjaldt på tværs af flere tilstande, blandt andet ryg- og nakkesmerter, slidgigt og smerter efter operation (Georgopoulos et al. 2019). Øget følsomhed er altså ikke blot et symptom, men kan være med til at holde smerterne ved lige.
Lige så vigtigt er det at forstå, hvad følsomheden ikke betyder. Når et let tryk gør ondt, er det ikke tegn på, at der sker skade. Det er tegn på, at alarmsystemet er indstillet for følsomt. Den forståelse kan i sig selv gøre en forskel, fordi frygt for skade ellers kan føre til, at man undgår bevægelse, som igen kan gøre nervesystemet endnu mere følsomt.
Træning er den bedst dokumenterede vej. En metaanalyse viste, at træning hæver smertetærsklen og dæmper smertefølsomheden mere end behandlinger uden træning. Effekten var størst i det område, der gjorde ondt, men sås også ved udbredte smerter som fibromyalgi (Belavy et al. 2021). Det vigtige er, at træningen doseres, så den udfordrer kroppen uden at provokere for meget. Lidt og regelmæssigt er bedre end meget og sjældent.
Viden om smerter hjælper også. En systematisk gennemgang viste, at undervisning i, hvordan nervesystemet og smerter fungerer, kan mindske smerter, frygt for bevægelse og katastrofetanker (Louw et al. 2016). At forstå, at følsomheden er et overfølsomt alarmsystem og ikke tegn på skade, gør det lettere at bevæge sig trygt.
Endelig er søvn og bekymringer vigtige at arbejde med. Bedre søvn kan sænke følsomheden, og når bekymring og grubleri fylder meget, kan metakognitiv terapi hjælpe med at give slip på de tankemønstre, der holder alarmberedskabet aktivt. En metaanalyse har vist store effekter af metakognitiv terapi på angst og depression (Normann & Morina 2018).
For fagpersoner betyder evidensen, at øget smertefølsomhed bør genkendes som en reel og almindelig del af længerevarende smerter, også når der ikke findes forandringer på scanninger. Smerter ved let berøring eller smerter, der breder sig, er ikke tegn på overdrivelse. Samtidig bør følsomheden ikke føre til, at borgeren skånes for al aktivitet. Forskningen peger på, at gradvis, tryg aktivitet sammen med forklaring af smerterne er en bedre vej end hvile.
Evidensen peger samlet på, at:
Forskningen viser, at øget smertefølsomhed er en almindelig og reel del af længerevarende smerter. Nervesystemet kan blive så følsomt, at let berøring gør ondt, og smerter kan brede sig til områder, der ikke fejler noget. Det skyldes blandt andet, at kroppens egen smertedæmpning virker dårligere, og at søvnmangel, stress og bekymring kan skrue yderligere op for følsomheden.
Følsomheden er ikke fastlåst. Træning, viden om smerter, bedre søvn og arbejde med bekymringer kan dæmpe den. Det vigtigste budskab er, at ondt ikke er det samme som skade, og at tryg og gradvis aktivitet er en bedre vej end hvile.
Det er denne viden, der ligger til grund for Better Healths kombinationsforløb, hvor en fysioterapeut, en psykolog og en jobkonsulent arbejder sammen i ét koordineret forløb. Fysioterapeuten forklarer, hvordan nervesystemet fungerer, og tilrettelægger gradvis træning, der kan dæmpe følsomheden. Psykologen anvender metakognitiv terapi til at mindske den bekymring og kropsscanning, der holder alarmberedskabet aktivt. Og jobkonsulenten hjælper med at tilpasse arbejdet, så borgeren kan forblive aktiv uden at blive overbelastet. Ved at arbejde med krop, tanker og hverdag samtidig får nervesystemet de bedste betingelser for at falde til ro.
den Boer C, Dries L, Terluin B, van der Wouden JC, Blankenstein AH, van Wilgen CP, Lucassen P, van der Horst HE. Central sensitization in chronic pain and medically unexplained symptom research: a systematic review of definitions, operationalizations and measurement instruments. J Psychosom Res. 2019 Feb;117:32-40. doi: 10.1016/j.jpsychores.2018.12.010. PMID: 30665594.
Suokas AK, Walsh DA, McWilliams DF, Condon L, Moreton B, Wylde V, Arendt-Nielsen L, Zhang W. Quantitative sensory testing in painful osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Osteoarthritis Cartilage. 2012 Oct;20(10):1075-1085. doi: 10.1016/j.joca.2012.06.009.
Lewis GN, Rice DA, McNair PJ. Conditioned pain modulation in populations with chronic pain: a systematic review and meta-analysis. J Pain. 2012 Oct;13(10):936-944. doi: 10.1016/j.jpain.2012.07.005. PMID: 22981090.
Georgopoulos V, Akin-Akinyosoye K, Zhang W, McWilliams DF, Hendrick P, Walsh DA. Quantitative sensory testing and predicting outcomes for musculoskeletal pain, disability, and negative affect: a systematic review and meta-analysis. Pain. 2019;160(9):1920-1932. doi: 10.1097/j.pain.0000000000001590.
Schrimpf M, Liegl G, Boeckle M, Leitner A, Geisler P, Pieh C. The effect of sleep deprivation on pain perception in healthy subjects: a meta-analysis. Sleep Med. 2015 Nov;16(11):1313-1320. doi: 10.1016/j.sleep.2015.07.022.
Belavy DL, Van Oosterwijck J, Clarkson M, Dhondt E, Mundell NL, Miller CT, Owen PJ. Pain sensitivity is reduced by exercise training: evidence from a systematic review and meta-analysis. Neurosci Biobehav Rev. 2021 Jan;120:100-108.
Louw A, Zimney K, Puentedura EJ, Diener I. The efficacy of pain neuroscience education on musculoskeletal pain: a systematic review of the literature. Physiother Theory Pract. 2016 Jul;32(5):332-355. doi: 10.1080/09593985.2016.1194646. PMID: 27351541.
Normann N, Morina N. The efficacy of metacognitive therapy: a systematic review and meta-analysis. Front Psychol. 2018;9:2211. doi: 10.3389/fpsyg.2018.02211. PMID: 30487770.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Hovbygade 1, 4640 Faxe
Grønlandsgade 3c, 4690 Haslev
CVR 40363394