Ensomme mænd – en forsømt målgruppe?

Hvem de er, hvorfor de ender i ensomhed, og hvad det betyder for smerter og mental trivsel

Ensomhed bliver ofte beskrevet som noget, der især rammer ældre kvinder. Men den største samlede gennemgang af forskningen, med næsten 400.000 deltagere, viser, at mænd og kvinder i gennemsnit er lige ensomme gennem livet (Maes et al. 2019). Forskellen ligger ikke i, hvor mange der er ensomme, men i hvordan ensomheden opstår, hvordan den viser sig, og hvor sjældent mænd søger hjælp til den (Seidler et al. 2016).

Det har betydning, fordi ensomhed ikke bare er en ubehagelig følelse. Den er forbundet med dårligere helbred, mere depression, stærkere smerter og kortere levetid (Holt-Lunstad et al. 2015; Che et al. 2018). Når ensomheden samtidig er skjult, bliver den let overset af både manden selv og de fagpersoner, han møder.

I Better Health møder vi mange mænd, hvor smerter, sygemelding og tab af arbejdsfællesskab har ført til, at hverdagen er blevet mindre. Vi arbejder ud fra, at smerte, psyke og sociale relationer hænger sammen, og vi tager derfor ensomhed alvorligt som en del af forløbet, også når den ikke bliver nævnt direkte.

1. Ensomhed er ikke det samme som at være alene

Ensomhed er oplevelsen af, at de relationer, man har, ikke dækker det behov, man har for nærhed og fællesskab. Man kan være omgivet af mennesker og stadig føle sig ensom, og man kan leve alene uden at være det. Social isolation beskriver derimod den faktiske mangel på kontakt. Begge dele har betydning for helbredet, men det er især den oplevede ensomhed, der hænger sammen med mental mistrivsel (Holt-Lunstad et al. 2015).

Denne skelnen er vigtig for mænd. Mange har kolleger og familie omkring sig, men ingen, de taler med om det, der er svært. Udefra ser det ud som et socialt liv. Indefra kan det føles som at stå alene.

2. Hvem er de ensomme mænd?

Der findes ikke én type ensom mand, og forskellene mellem mænd er større end forskellen mellem mænd og kvinder (Maes et al. 2019). Men forskningen peger på nogle træk, der går igen. En systematisk gennemgang af langtidsstudier fandt, at de mest konsekvente risikofaktorer for ensomhed er: ikke at have en partner eller at have mistet sin partner, et lille socialt netværk, lav social aktivitet, dårligt selvvurderet helbred og depression (Dahlberg et al. 2022).

Oversat til hverdagen er det ofte mænd, der:

• er blevet skilt eller har mistet deres partner
• har mistet arbejdet gennem sygemelding, ledighed eller pension og dermed det sted, hvor det meste af deres sociale liv foregik
• lever med længerevarende smerter eller sygdom, der gør det sværere at deltage
• har få eller ingen, de betror sig til, selvom de har mennesker omkring sig

Flere af disse forhold forstærker hinanden, fx når en mand både er sygemeldt med smerter og netop skilt.

3. Hvorfor ender mænd i ensomhed?

3.1 Når partneren er den eneste fortrolige

For mange mænd er partneren den primære og nogle gange den eneste person, de deler bekymringer med. Venskaberne handler ofte om fælles aktiviteter frem for fortrolige samtaler, så når parforholdet ophører, forsvinder den fortrolige relation med det. Tab af partner er da også en af de stærkeste og mest konsekvente risikofaktorer for ensomhed (Dahlberg et al. 2022).

3.2 Når arbejdsfællesskabet forsvinder

For mange mænd er arbejdspladsen den vigtigste sociale arena. Det er her, de har daglig kontakt, fælles opgaver og en fast plads i et fællesskab. Når arbejdet forsvinder, forsvinder det sociale netværk ofte med. Forskningen i fællesskabstilbud til mænd peger netop på pension, ledighed og langvarig sygdom som overgange, hvor mænd er særligt sårbare over for isolation (Foettinger et al. 2022).

3.3 Normer om at klare sig selv

En systematisk gennemgang af 37 studier har vist, at traditionelle forestillinger om, hvad det vil sige at være en mand, som at være stærk, selvstændig og ikke vise sårbarhed, påvirker mænds mentale helbred på tre måder (Seidler et al. 2016):

• Mistrivsel viser sig anderledes. Frem for tristhed kan den komme til udtryk som irritabilitet, vrede, tilbagetrækning eller øget brug af alkohol. Det gør den sværere at genkende, også for manden selv
• Mænd søger sjældnere hjælp. Det at bede om hjælp kan opleves som et nederlag
• Mænd håndterer det oftere alene. Man bider tænderne sammen, trækker sig og venter på, at det går over

4. Ensomhed, smerte og mental mistrivsel

4.1 Ensomhed forstærker smerter

Smerte opleves altid i en sammenhæng. Ensomhed holder kroppen i et vedvarende beredskab, og derved bliver nervesystemet mere følsomt, og smerter kan føles stærkere. Omvendt viser en systematisk gennemgang, at social støtte kan dæmpe smerter, både direkte og ved at beskytte mod den stress, der ellers forværrer dem (Che et al. 2018).

Sammenhængen går begge veje. Smerter kan få en mand til at melde fra til aktiviteter og besøg, og færre kontakter gør igen smerterne sværere at bære. Det bliver en ond cirkel.

4.2 Ensomhed, depression og mørke tanker

En gennemgang af 22 langtidsstudier viser, at ensomhed forudsiger senere tanker om selvmord og selvmordsadfærd, og at depression er en væsentlig del af forklaringen (McClelland et al. 2020). Ensomhed kan altså føre til depression, og depression kan føre til mørke tanker. Når mistrivslen samtidig er skjult bag vrede eller tilbagetrækning, øges risikoen for, at ingen griber ind i tide.

4.3 Ensomhed og helbred

En stor metaanalyse af 70 studier med over tre millioner deltagere fandt, at ensomhed øger risikoen for tidlig død med omkring 26 procent. Det er på niveau med kendte risikofaktorer som rygning og overvægt (Holt-Lunstad et al. 2015). Ensomhed er med andre ord ikke kun et spørgsmål om trivsel, men om helbred.

5. Hvad virker?

En metaanalyse af indsatser mod ensomhed har sammenlignet fire typer tilgange: at øge antallet af sociale kontakter, at styrke social støtte, at træne sociale færdigheder, og at arbejde med de tanker og forventninger, man har om andre mennesker. Den sidste type havde klart den største effekt (Masi et al. 2011). Det skyldes, at ensomhed ofte vedligeholdes af tanker som »de gider mig nok ikke« eller »jeg er bare til besvær«, som får én til at trække sig, også når der faktisk er muligheder for kontakt.

For mænd viser forskningen desuden, at det virker bedre at mødes om noget konkret end at mødes for at tale om følelser. Mænd foretrækker ofte handlingsorienteret og samarbejdende hjælp (Seidler et al. 2016). Et eksempel er Men’s Sheds, som er værksteder, hvor mænd mødes og arbejder side om side. En systematisk gennemgang fandt, at deltagelse især var forbundet med mindre social isolation og bedre mental trivsel (Foettinger et al. 2022). I Danmark findes lignende tilbud under navnet Mænds Mødesteder.

5.1 Betydningen for professionelle aktører

For sagsbehandlere, sundhedspersonale og andre fagpersoner betyder evidensen, at ensomhed hos mænd sjældent præsenteres direkte. Den skal ofte spørges ind til. Det gælder særligt ved overgange som skilsmisse, sygemelding og tab af arbejde, og hos mænd med længerevarende smerter. Irritabilitet, tilbagetrækning og øget alkoholforbrug kan være tegn på mistrivsel snarere end »dårligt humør« (Seidler et al. 2016).

6. Kliniske implikationer

Evidensen peger samlet på, at:

• Mænd er ikke mere ensomme end kvinder, men deres ensomhed er oftere skjult og bliver sjældnere behandlet
• Tab af partner, tab af arbejde og længerevarende smerter er centrale veje ind i ensomhed hos mænd
• Ensomhed og smerte forstærker hinanden, og ensomhed øger risikoen for depression og mørke tanker
• De mest effektive indsatser arbejder med de tanker, der får én til at trække sig, og for mænd virker det ofte bedst, når fællesskabet er bygget op om konkrete aktiviteter

7. Praktiske anbefalinger til mænd, der føler sig ensomme

• Læg mærke til tegnene: Ensomhed føles ikke altid som ensomhed. Den kan vise sig som rastløshed, irritation, søvnproblemer, mere alkohol eller en følelse af, at alting er ligegyldigt.
• Start med noget konkret: Du behøver ikke begynde med at tale om følelser. Et hold, en klub, et værksted eller frivilligt arbejde giver kontakt til andre gennem noget, I laver sammen. Samtalerne kommer ofte af sig selv.
• Genoptag én gammel kontakt: Tænk på én person, du har mistet kontakten til, og send en besked. De fleste bliver glade for at høre fra én, også selvom der er gået lang tid.
• Udfordr tanken om at være til besvær: Tanker som »de gider mig ikke« er ofte forkerte, men de får os til at trække os. Prøv at handle, som om den anden faktisk gerne vil høre fra dig.
• Pas på, at smerterne ikke bestemmer det hele: Det er forståeligt at melde fra, når det gør ondt. Men prøv at finde en tilpasset måde at deltage på, fx kortere tid, et andet sted eller en anden aktivitet, frem for at blive helt væk.
• Søg hjælp i tide: Det er ikke et tegn på svaghed at bede om hjælp. Hvis tankerne bliver mørke, så tal med din læge, eller ring til Livslinien på 70 201 201.

8. Konklusion

Forskningen viser, at mænd ikke er mere ensomme end kvinder, men at deres ensomhed følger nogle særlige mønstre. Den opstår ofte, når de få og bærende relationer forsvinder. Det kan være partneren, arbejdspladsen eller evnen til at deltage på grund af smerter. Samtidig forbliver den ofte skjult, fordi den viser sig som vrede eller tilbagetrækning frem for tristhed, og fordi mange mænd ikke søger hjælp.

Ensomhed er forbundet med stærkere smerter, depression og kortere levetid, men den kan brydes, især gennem arbejde med de tanker, der fører til tilbagetrækning, og gennem fællesskaber om konkrete aktiviteter.

Det er denne viden, der ligger til grund for Better Healths kombinationsforløb, hvor en fysioterapeut, en psykolog og en jobkonsulent arbejder sammen i ét koordineret forløb. Fysioterapeuten hjælper med at genvinde tilliden til kroppen, så smerterne ikke længere afgør, hvad man kan deltage i. Psykologen anvender metakognitiv terapi til at mindske de bekymringer og det grubleri, der får mange til at trække sig. Og jobkonsulenten arbejder med vejen tilbage til arbejdsfællesskabet, som for mange mænd er det vigtigste sociale holdepunkt, de har. Ved at arbejde med krop, tanker og fællesskab samtidig kan den onde cirkel mellem smerte og ensomhed brydes.

Referenceliste

Maes M, Qualter P, Vanhalst J, Van den Noortgate W, Goossens L. Gender differences in loneliness across the lifespan: a meta-analysis. Eur J Pers. 2019;33(6):642-654. doi: 10.1002/per.2220.

Dahlberg L, McKee KJ, Frank A, Naseer M. A systematic review of longitudinal risk factors for loneliness in older adults. Aging Ment Health. 2022 Feb;26(2):225-249. doi: 10.1080/13607863.2021.1876638. PMID: 33563024.

Seidler ZE, Dawes AJ, Rice SM, Oliffe JL, Dhillon HM. The role of masculinity in men’s help-seeking for depression: a systematic review. Clin Psychol Rev. 2016 Nov;49:106-118. doi: 10.1016/j.cpr.2016.09.002. PMID: 27664823.

Holt-Lunstad J, Smith TB, Baker M, Harris T, Stephenson D. Loneliness and social isolation as risk factors for mortality: a meta-analytic review. Perspect Psychol Sci. 2015 Mar;10(2):227-237. doi: 10.1177/1745691614568352. PMID: 25910392.

Che X, Cash R, Ng SK, Fitzgerald P, Fitzgibbon BM. A systematic review of the processes underlying the main and the buffering effect of social support on the experience of pain. Clin J Pain. 2018 Nov;34(11):1061-1076. doi: 10.1097/AJP.0000000000000624. PMID: 29794609.

McClelland H, Evans JJ, Nowland R, Ferguson E, O’Connor RC. Loneliness as a predictor of suicidal ideation and behaviour: a systematic review and meta-analysis of prospective studies. J Affect Disord. 2020 Sep 1;274:880-896. doi: 10.1016/j.jad.2020.05.004. PMID: 32664029.

Masi CM, Chen HY, Hawkley LC, Cacioppo JT. A meta-analysis of interventions to reduce loneliness. Pers Soc Psychol Rev. 2011 Aug;15(3):219-266. doi: 10.1177/1088868310377394. PMID: 20716644.

Foettinger L, Albrecht BM, Altgeld T, Gansefort D, Recke C, Stalling I, Bammann K. The role of community-based men’s sheds in health promotion for older men: a mixed-methods systematic review. Am J Mens Health. 2022;16(2):15579883221084490. doi: 10.1177/15579883221084490.