Har du fået trukket penge af “Better Health”?

Vi modtager mange henvendelser om betalinger fra et firma, der ligner vores navn, men som ikke er os.

Den rette indsats fra start: Vores tilgang til visitation og forløbsvalg

Den rette indsats fra start: Vores tilgang til visitation og forløbsvalg

Sådan visiterer vi

Når en skadelidt eller borger bliver henvist til Better Health, er vores vigtigste opgave at matche vedkommende med det forløb, der bedst understøtter deres livsomstændigheder, beskæftigelsesstatus, funktionsniveau og personlige behov. Forløbene varierer i intensitet og kompleksitet, og en grundig visitation er nøglen til at sikre det rette afsæt for progression. Denne artikel giver et samlet overblik over vores vurderingskriterier og forskellene mellem de forløb, vi tilbyder.

Vores centrale vurderingskriterier

Visitationen tager udgangspunkt i en systematisk og helhedsorienteret vurdering, der sikrer, at vedkommende får præcis den støtte, der matcher deres funktionsevne og aktuelle udfordringer. I nedenstående følger en ikke udtømmende liste for omdrejningspunkterne i visitationssamtalerne. Tyngden af udfald under de forskellige fokusområder er med til at guide os til at visitere til et MentorPlus-, MentorBasic-, eller kombinationsforløb (fx MentroPlus og Jobhjælp, eller MentorBasic og Metakognitiv Terapi).

Skader, smerter og symptomprofil

I den visiterende samtale kortlægger vi, hvordan de givne symptomer eller givne diagnosepræsenterer sig; hvor kraftige er symptomerne, hvordan reagerer de på givne aktiviteter, hvad er deres varighed, udbredelse, lokalisation, hvordan er deres kvalitet (fx skarpe, diffuse, intermitterende eller konstante) og hvordan har de udviklet sig over tid? Vi vurderer også, om symptomerne hænger tydeligt sammen med en konkret skade eller given diagnose. Dertil spørger vi ind til, hvordan der er blevet reageret på andre eventuelle behandlingstiltag.

Medicinsk status og medicinforbrug

Her vurderer vi, om er der er eventuelle differentialdiagnoser med inde i billedet, og om disse  påvirker kompleksitetsgraden i vedkommendes tilstand som denne er blevet henvist for. Betydeligt, og i så fald på hvilke områder. Ligeledes er det gavnligt for os at spørge vedkommendeind til eventuelt medicinforbrug. Vi vurderer om der lader til at være et hensigtsmæssigt brug på tale, eller om der er tegn på overforbrug og eventuelle bivirkningsproblematikker som kan adresseres, og som muligvis kræver lægelig handling. Hertil sikres det også der ikke er tale om medicinprovokeret smerte, som i så fald vil medføre at flere sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer kommer til orde mhp. iværksættelse af udtrapningsplan.

Personer med mange tidligere behandlingsforløb, stort behov for medicinsk intervention eller komplicerede medicinske forløb for behandling af differentialdiagnoser har ofte behov for tættere støtte, og behov for hjælp til at navigere ud fra ikke-medicinske tilgange, hvis det lader sig gøre.

Konsekvenser i hverdagen

Vi ser på, hvordan symptomer påvirker daglige funktioner: energi, humør, aktivitetsniveau, struktur, søvn, sociale relationer og evnen til at opretholde sundhedsbefordrende rutiner. Undgåelsesadfærd, overbevisning om sammenhænge mellem givne dagligdagsaktiviteter eller bevægelser eller udtalte udsving i funktionsniveau peger på behov for en mere intensiv og formentlig længerevarende indsats.

Beskæftigelsessituation og historik

En stabil arbejdshistorik tyder typisk på lavere kompleksitet, hvorimod længerevarende sygemeldinger og/eller talrige sygemeldinger indikerer behov for et længerevarende forløb,eventuelt kombineret med et produkt med socialfagligt udgangspunkt. Vi vurderer i visitationen, hvad der lægger til grund for beskæftigelseshistorikkens indhold, så vi kan visitere uden skævvredne antagelser.

Psykiske og sociale forhold

Vi vurderer, om der er samtidige psykiske belastninger, stress, nedtrykthed, bekymringsreaktioner eller sociale udfordringer som isolation eller familiemæssige vanskeligheder. Som på de andre områder er det essentielt at afdække dette, da vi ved at udfald på disse parametre i sig selv er markører for mere komplicerede forløb og dermed også for mere omfangsrig sundhedsprofessionel handling. Eksempelvis kan en isoleret set uproblematisk strukturel skade på en vævstype i kontekst af mange konfliktende forhold på det mentale og sociale område skabe grobund for en ihærdig smerteproblematik, som har lige så meget med kontekst at gøre som selve det skadede område.

Motivation, mestring og forventninger

Et centralt område i visitationen er vedkommendes tilgang til forløbet. Har personen i centrum umiddelbart aktive mestringsstrategier, eller præges hverdagen af bekymring, undgåelse eller resignation? Er forventningerne til forløbet realistiske, og er der motivation til at arbejde dedikeret med de redskaber og strategier som bliver givet? Manglende forståelse for nødvendigheden af at sigte mod egenmestring og urealistiske mål peger ofte på MentorPlus-forløb som havende en passende tidsramme til at arbejde gradvist med omlægning af perspektiver som har vist sig uhensigtsmæssige i forhold til bedring totaltilstand.

Ressourcer, netværk og støttebehov

Vi vurderer også borgerens samlede ressourcer: støttende netværk, overskud i hverdagen, evne til at etablere struktur og selvstændigt arbejde med nye vaner. Ressourcestærke individer har ofte gavn af MentorBasic, mens individer med en lavere grad af ressourcestyrke har behov for en mere omfattende og tætvævet indsats.

MentorBasic og MentorPlus

MentorBasic: lavere kompleksitet og flere ressourcer

MentorBasic er målrettet individer med let til moderat funktionsnedsættelse. Symptomerne er ofte kortvarige og direkte relateret til skaden. Individet har typisk realistiske forventninger, god motivation og et velfungerende netværk.

Varighed: 10 uger

MentorPlus: højere kompleksitet og færre ressourcer

MentorPlus er et intensivt og helhedsorienteret forløb målrettet individer med moderat til svær funktionsnedsættelse – ofte med psykosociale aspekter og signifikant manglende overskud i hverdagen. Mange har tidligere gennemført adskillige behandlingsforløb uden tilstrækkelig effekt.

Varighed: 26 uger

Kombinationer – fleksibilitet efter behov

I og med vi arbejder helhedsorienteret og lægger vægt på tværprofessionalitet og tværfagligtsamarbejde ynder vi at kombinere vores smertehåndteringsrettede produkter med vores andre psykologi- og socialfagligt forankrede produkter. Mange af vores skadelidte og borgere står i komplekse situationer, hvor de kan profitere betydeligt af adressering af multifacetterede fagtilgange.

Forløbene kan frit kombineres for at sikre optimal effekt. Eksempler:

  • MentorPlus + Metakognitiv Terapi
  • MentorBasic + Jobhjælp

Takeaways

  • Vores visitation bygger på en helhedsorienteret vurdering af symptomer, funktionsevne, ressourcer og psykosociale forhold.
  • MentorBasic er målrettet individer med lav kompleksitet; MentorPlus er til individer med høj kompleksitet og større støttebehov.
  • Metakognitiv Terapi og Jobhjælp kan både stå alene og supplere Mentor-forløb.
  • Online- og fysiske møder giver samme kvalitet – det handler om at tage forbehold for pragmatik og præferencer ud fra individets livskontekst.
  • Kombinationer af forløb giver maksimal effekt.

Forfatter: Daniel Düring

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig

Vigtig information om svindel

Vi modtager henvendelser om uventede betalinger, hvor der står Better Health på kontoudtoget.
Disse betalinger kommer fra hjemmesiden bedresundhed.com og ikke fra os.

Er du berørt?

  • Kontakt din bank
  • Politianmeld bedresundhed.com
  • Hold øje med dine kommende betalinger


Vi beklager den forvirring, navneligheden skaber.
Kontakt os gerne ved yderligere spørgsmål.