Stress

Denne artikel er skrevet på baggrund af den nyeste forskning samt teori indenfor stress og tager udgangspunkt i behandling med metakognitiv terapi udviklet af Dr. Adrian Wells.

 

Lidelsen

Siden år 2010 er der sket en stor stigning på over 8 % i antallet af folk, der oplever at have et højt stressniveau. I en rapport om danskernes sundhed fra 2021 rapporterede 29,1 % et højt stressniveau. Flere kvinder end mænd i Danmark oplever et højt stressniveau. Desuden oplever mellem 47-56 % af folk uden for arbejdsmarkedet et højt stressniveau sammenlignet med 23 % blandt de beskæftigede. Stress betegnes ofte som en ‘folkesygdom’ og koster årligt samfundet 14 milliarder kroner og giver 1,5 millioner ekstra fraværsdage. Stress defineres dog ikke som en sygdom, og dermed heller ikke en klinisk diagnose, der kan stilles. Men som en belastningstilstand der opstår, når man har en oplevelse af, at de krav, man føler, der er til én, både indre som ydre, overstiger de ressourcer, man føler, at man besidder.

 

Hvad er stress?

Alle vil på forskellige tidspunkter i deres liv opleve stress, fx hvis man skal til eksamen, har en deadline på arbejdet eller er i en konflikt. Stress er en helt normal reaktion, når vi befinder os i pressede situationer. For at hjælpe os bedst muligt aktiveres vores overlevelsesmekanisme, som er designet til at hjælpe os med at præstere vores ypperste. 

Der kan både være indre faktorer, som forventninger til sig selv, og ydre faktorer, som mængden af arbejdsopgaver på jobbet, man kan opleve, er med til at presse én, men noget helt afgørende for ens stressniveau er ens tilgang til situationen. 

Fx hvis man skal holde et oplæg for en masse mennesker kan én tænke “åh nej, gør jeg det nu godt nok” hvorimod en anden kan tænke “hvor er det dejligt, der er kommet så mange”. Den måde, vi oplever, tænker og coper med vores udfordringer på, har altså stor betydning for vores oplevede stressniveau. Derfor er det meget individuelt, hvad og hvor meget der presser individet, og hvornår de vil opfatte sig selv som stressede. 

 

Hvad består stress af?

Stress medfører ofte forskellige symptomer som konsekvens af, at vi er på mentalt overarbejde. Dette kan fx være hjertebanken, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, træthed, synsforstyrrelser, manglende energi mm. 

Stress har ofte indflydelse på flere domæner i ens liv. Når man oplever stress, kommer mange ofte til at fravælge de ting i ens liv, der normalt plejer at gøre en glad og er med til at beskytte én mod stress. Eksempelvis fravælger mange i stressede perioder motion eller socialt samvær og har måske nemmere ved at forfalde til ‘dårlige’ vaner, pga. manglende overskud og engagement. 

Ved stress ses ofte en tendens til bekymringer eller overtænkning, fx ift. hvordan det hele mon skal gå, om man kan nå det, man skal, eller hvad der vil ske, hvis ikke man lever op til kravene. Det skyldes ofte, at man ikke føler man kan lade være, eller at man er overbevist om, at det er nødvendigt at overveje alle tænkelige scenarier for at være bedst muligt forberedt. Dette mønster i vores tænkning kaldes ‘kognitivt opmærksomhedssyndrom’ (CAS) og er en samlet betegnelse for de metakognitive overbevisninger, der fastholder os i at ‘overhåndtere’ vores tanke- og følelsesliv, som vedligeholder stressen. CAS kan bestå af trusselsmonitorering, hvilket kan indebære, at man monitorerer indre symptomer, man måske opfatter som faretruende eller ydre omstændigheder, der kan presse én yderligere. Derudover er CAS også ofte præget af uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre fx tankeundertrykkelse, undgåelse, bekymringer mm. Mange oplever, at de ikke føler, de kan styre deres overtænkning og føler, at tankerne bare kører af sted helt af sig selv. Flere oplever også at være bange for, om det kan være skadeligt for dem både fysisk og mentalt at bekymre sig i meget høj grad. Disse kaldes negative metakognitive overbevisninger, da vi har en opfattelse af, at vores tænkemåde har negative konsekvenser for os. Nogle kan også opleve stress fordi deres positive metakognitive overbevisninger fylder enormt meget. Fx kan man være meget overbevist om, at det er vigtigt altid at være ét skridt foran, og man derfor føler sig nødsaget til at tænke alle scenarier igennem eller overforberede sig for at skabe tryghed. 

Stress kan have indvirkning på mange punkter i vores liv. Kortvarige symptomer der er forbigående er helt almindelige, men hvis man oplever at ens stresssymptomer bliver så hæmmende, at det forhindrer én i at gå på arbejde og kunne overskue sin dagligdag, bør man kontakte sin praktiserende læge.

Typiske symptomer kan være:

• Anspændthed/urolig
• Hukommelsesbesvær
• Aggressiv/irritabel
• Træthed/dårlig søvn
• Grådlabil
• Overtænkning/grublerier
• Indelukket
• Ændring i appetitmønster 
• Hjertebanken
• Trykken i brystet 

 

Behandling gennem metakognitiv terapi

Stress er ikke noget vi behøver at frygte, stress er en helt naturlig del af det at være menneske, og har til formål at hjælpe os godt igennem pressede situationer. Da stress er meget individuelt og i høj grad handler om, hvordan man opfatter situationen/stressen, er det vigtigt at være bevidst om, hvordan man håndterer pressede situationer. Livet kan byde på mange forskellige problemer, som hurtigt kan være med til at stresse os. Derfor er det betydningsfuldt, at vi ikke også begynder at bekymre os eller overtænke, selv når vi oplever reelle problemer, men snarere koncentrere os om at handle på dem, når tid er, så vi samtidig kan passe på os selv. 

I den metakognitive terapi arbejder vi med at undersøge CAS for at finde frem til, hvilke uhensigtsmæssige strategier der kan være med til at forværre stressen. Formålet er gennem konkrete øvelser at udfordre og afmontere de metakognitive overbevisninger, så man oplever en større kontrol over sine tanke- og handlemønstre. Fokus ligger på hvordan man fremadrettet kan håndtere de tanker og følelser, der opstår, når man møder udfordringer eller stressede situationer. Ved at arbejde på hvordan man forholder sig til sine tanker og ved at lære at kunne afkoble sig fra dem, vil man blive bedre rustet til at håndtere stress i sin dagligdag, da man bedre kan styre, hvor meget det skal have lov til at fylde. 

Udover at arbejde med sit tankemønster er der også flere domæner i omgivelserne fx både på arbejdspladsen eller i privatlivet, der kan have indflydelse på den oplevede stress:

• Arbejdsmiljø
• Tid og opgaver
• Rutiner
• Grænsesætning (evne til/mulighed for at sige fra) 

Disse ydre faktorer er gode at være opmærksom på for at skabe bedst mulige forudsætninger for, at vi kan fungere i en til tider travl og omskiftelig hverdag. Dog kan vi lave nok så mange praktiske tiltag, men hvis vi alligevel kommer til at være på overarbejde mentalt, vil stressen for mange vokse alligevel.

 

Gode råd:

• Forsøg at udskyde bekymringerne til et fast tidspunkt dagligt, så de ikke fylder hele dagen, dvs. gøre plads til ‘grubletid’
• Hold så vidt muligt fast i dit hidtidige aktivitetsniveau 
• Se om du kan holde fokus på det, du er i gang med, så du kun er ét sted ad gangen
• Priotér de opgaver der er vigtigst, eller forsøg evt. at få sparring fra din partner/chef/kollega til det

 

Hvad kan du tage med dig fra denne artikel:

• Stress er en tilstand ikke en kronisk sygdom 
• Det er almindeligt og ufarligt at opleve stressede situationer/perioder i ens liv
• Måden, vi forholder os til vores opgaver på, har afgørende betydning for vores oplevelse af stress
• Ved at blive bedre til at kontrollere hvor meget negative tanker og følelser skal fylde, kan vi beskytte os selv bedre mod stress 

 

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle metakognitive forløb i København, Slagelse eller online. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk. 

 

Kilder:

Wells, A. (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression. 

https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/stress

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Sundhedsprofil/Sundhedsprofilen.ashx

https://www.sundhed.dk/borger/forebyggelse/livsstil/stress/hvad-er-stress/

 

Forskning:

Normann, N. & Morina, N., (2018): The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis. doi: 10.3389/fpsyg.2018.02211