Metakognitiv VS. Kognitiv adfærds terapi

Kognitiv terapi 

I Danmark har kognitiv terapi været en af de mest udbredte former for psykoterapi de sidste mange år. Den kognitive terapi blev udviklet i 1960’erne af psykiateren Aron Beck. Her opstod et større fokus på klienternes aktuelle problemer frem for tidligere oplevelser i deres liv. 

Den kognitive terapi bygger på, at man har nogle grundlæggende kognitive strukturer kaldet ‘skemaer’, som beskriver vores grundlæggende tænkning om os selv, andre og omverdenen. Man arbejder ud fra, at der sker en forvrængning i ens kognitive skema, som gør, at man ændrer opfattelse af virkeligheden, ved at udvælge og forme den information man bliver præsenteret for. Denne kognitive proces fastholder os i det specifikke skema. 

I kognitiv terapi arbejder man med de negative automatiske tanker, som klienterne har. Man bruger tid på at identificere problemet og skabe forståelse for den lidelse man har. 

Derudover vil man bruge tid på at finde årsagssammenhænge og komme med svar på, hvad der kan have medvirket til, at man er havnet i den pågældende situation. Herefter afgrænses problemet og man ser på dets indflydelse på tænkning, følelser, adfærd og kroppen. Der reflekteres over sammenhængen mellem disse, og man udvikler en plan for at ændre den dysfunktionelle tænkning samt problemløse og ændre uhensigtsmæssige handlemønstre. 

For at ændre de dysfunktionelle tankemønstre forsøger man i terapien, at realitetsteste de forståelser man har eller ændre på dem for at finde nye fortolkningsmuligheder. Kognitiv adfærdsterapi har ofte terapiforløb på mellem 10-15 sessioner og vil ofte indebære hjemmearbejde, hvor klienten skal øve sig på at omstrukturere sine tanker og eksponere sig selv for de ting man er bange for. 

 

Metakognitiv terapi 

Metakognitiv terapi, som er en nyere metode, er udviklet på baggrund af Adrian Wells’ mange års forskning i sindet siden 1990’erne. I 2009 udkom den metakognitive manual og der er sidenhen skabt overbevisende resultater ved behandling af flere psykiske lidelser. 

Den metakognitive teori baserer sig på modellen om den selvregulerende eksekutive funktion (S-REF). Denne beskriver vores sinds evne til at hele sig selv efter psykisk ubehag. Ligesom at kroppen kan hele sig selv, hvis vi har slået os, fungerer psyken på samme måde. Vi er derfor skabt til at overkomme mentale udfordringer på egen vis. Svære og ubehagelige tanker og følelser vil naturligt være forbipasserende, medmindre vi holder fast i dem. 

Modellen præsenterer i denne forbindelse begrebet ‘Kognitivt opmærksomhedssyndrom’ (CAS), som er en samlet betegnelse for et universelt og vedvarende negativt tankemønster, som fører til psykiske lidelser. Dette er forbundet med bekymringer, grublerier, trusselsmonitorering og uhensigstmæssige handlemønstre, som vedligeholdes af dysfunktionelle metakognitive overbevisninger.

Man har fokus på metakognitioner, fordi det handler om vores tanker om den måde, vi tænker på. De negative metakognitive overbevisninger kan fx handle om at man ikke føler, man selv kan styre sin overtænkning eller at man er bange for, at det direkte kan være skadeligt for én. De positive metakognitive overbevisninger kan også være med til at fastholde en i dette mønster, fordi man fx føler man er nødt til at gennemtænke tingene igen og igen for at føle sig tryg. Når dette mønster er aktiveret fastholdes fokus på det svære og ubehagelige, hvilket gør det umuligt, at blive fri af de negative tanker, fordi det forhindrer dem i naturligt at forsvinde. 

I den metakognitive terapi arbejder man gennem konkrete øvelser med at forstærke en metakognitiv kontrol og være ’afkoblet’ overfor tankerne og afbryde videre tænkning ved at adskille sig selv fra tankerne. Man bruger derfor ikke tid på at dykke ned i selve indholdet af tankerne, men arbejder med, hvordan man kan håndtere disse nu og her samt fremover. Det handler derfor om, hvordan man oplever og regulerer sindet. Ved at opnå større kontrol over sine tanke- og handlemønstre vil man blive bedre i stand til at håndtere, når man møder udfordringer i sin dagligdag. 

 

Hvilken terapiform skal du vælge?

Overordnet ligger de store forskelle i, at der i den metakognitive terapi arbejdes med at ændre tankemønstre, hvilket vil sige, at fokus er på et metakognitivt niveau. I den kognitive terapi vil der i højere grad være fokus på ‘objekt niveau’, hvor man har større fokus på at udfordre selve indholdet af tankerne. 

I den metakognitive terapi fokuseres der på at bruge mindre tid på det negative, så hjernen vænner sig til at beskæftige sig mindre med det. Hvorimod man i den kognitive terapi vil bruge tid på at dykke ned i og analysere indholdet af tankerne. 

 

Her ses nogle eksempler på, hvordan metakognitiv terapi adskiller sig fra kognitiv terapi:

Metakognitiv terapi	Kognitiv terapi
Fokus på håndtering af tanker (tankeprocesser)	Fokus på indhold af tanker
Minimere tid med uhensigtsmæssige tanker	Realitetsteste uhensigtsmæssige tanker
Fokus på mental kontrol	Fokus på omstrukturering af tanker
Fokus på hvad du kan gøre nu og fremover	Søge efter svar i tidligere oplevelser

 

Her er eksempler på nogle typiske spørgsmål man kan møde i hhv. metakognitiv terapi og kognitiv terapi:

Metakognitiv terapeut	Kognitiv terapeut
Kan du lade den negative tanke ligge?	Hvad er det værste der kan ske?
Hvad er formålet med at bruge tid på den tanke?	Hvilke beviser har du for/imod den tanke?
Hvad er pointen i at analysere det?	Hvad er sandsynligheden for at det sker?

 

Hvad gør vi?

I vores arbejde benytter vi os af den metakognitive metode, da den har et solidt evidensgrundlag og er en meget skånsom metode, fordi vi ikke behøver at dykke ned i gamle traumer for at skabe forandring. Den metakognitive metode er desuden en transdiagnostisk metode, hvilket gør den anvendelig til mange problemstillinger. Metoden kan også være med til at støtte klienten i at skabe større autonomi. Fordi der netop arbejdes med selve håndteringen af tankerne frem for indholdet, bliver klienten i stand til at kunne håndtere, hvis en ny problematik skulle opstå fremover ved hjælp af de værktøjer, der benyttes i terapien. Fokus er desuden på at bruge mindre tid på tankerne, så hjernen lærer, at det ikke er nødvendigt at være så opmærksom på det negative og ubehagelige. Ved at lade dem være vil hjernen naturligt forstå, at det ikke er noget, der skal have lov til at fylde hele vores sind, og den vil derfor sænke aktiviteten omkring emnet. Det handler derfor ikke om, at vi konstant skal være på mentalt arbejde for at lære os selv at realitetsteste eller snakke anderledes til os selv, men i stedet skabe mentalt overskud ved at give slip på tankerne og få plads til det, vi hellere vil bruge energi på. 

Hvis du ønsker at få større kontrol over, hvor meget dine negative tanker og følelser skal få lov til at fylde, og hvordan du kan arbejde med det nu og her samt fremadrettet, vil metakognitiv terapi være noget for dig. Gennem konkrete øvelser vil du lære en ny måde at forholde dig til dine tanker og følelser på og lære at ændre på dine uhensigtsmæssige tankemønstre, så du bliver bedre rustet ift. de udfordringer, du møder i dit liv.

 

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle smertehåndteringsforløb i hele landet samt som onlineforløb. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk.