Depression

Denne artikel er udarbejdet på baggrund af den nyeste forskning vedrørende behandling af depression og baserer sig på behandling med metakognitiv terapi udviklet af Dr. Adrian Wells.

 

Lidelsen

10 % af den danske befolkning anslås at leve med en depression, hvilket gør det til en af de hyppigste psykiske sygdomme i Danmark. Der findes ydermere et stort antal af underrapporterede ‘milde’ depressioner, som ofte ikke opfanges i statistikkerne. Gennem livet vil op til 18 % af befolkningen opleve at få stillet diagnosen depression. 

 

Hvad er depression?

At have svære perioder i sit liv og mærke tristhed er helt almindeligt. Når man bliver diagnosticeret med depression skyldes det, at man over en længere periode har følt sig nedtrykt, energiforladt og ikke oplever at have samme lyst eller interesse som tidligere. 

Depression har ofte indflydelse på vores adfærd, og mange kommer til at indrette sit liv ud fra, hvor meget de tunge tanker fylder. Nogle kommer fx til at trække sig fra sociale aktiviteter eller undgår helt at deltage i aktiviteter, de tidligere har haft glæde af. Dette sker ofte grundet de mange symptomer. Mange oplever at være hæmmet af søvnproblemer og kan bruge lang tid på at blive liggende i sengen og fx tænke videre over mulige løsninger på situationen grundet deres manglende overskud, som bidrager til yderligere inaktivitet. Depression påvirker også ofte ens evne til at nyde de ting, man tidligere har sat pris på, hvilket også kan have indflydelse på ens overskud og evne til at indgå i relationer. Der ses desuden ofte symptomer som ændringer i ens appetitmønster, koncentrations- og hukommelsesbesvær, selvbebrejdelse og skyldfølelse, hvilket kan føre til en følelse af håbløshed og i alvorlige tilfælde selvmordstanker. 

Hvis du oplever selvmordstanker, kan du kontakte Livslinien på 70 201 201 for akut telefonrådgivning. 

 

Hvad består depression af?

Depression kan inddeles i let, moderat eller svær grad. Dette afhænger af hvilket funktionsniveau man har, og hvor stærke symptomer man oplever. Når man bliver diagnosticeret med depression, skyldes det, at omfanget af symptomerne begrænser én så meget, at det forhindrer én i at leve det liv, man ønsker. Ved depression ser man ofte en stor tendens til grublerier. Mange forsøger at søge svar på, hvorfor de har det på den måde og analyserer deres følelser og symptomer for at få klarhed. Nogle har ydermere en følelse af, at deres tanker kører rundt i en ond spiral og blot trækker dem endnu længere ned, uden at de kan komme ud af det. 

Dette tankemønster kaldes ‘kognitivt opmærksomhedssyndrom’ (CAS) og er en overordnet beskrivelse af de metakognitive overbevisninger der gør, at vi kontinuerligt engagerer os i den overhåndtering af vores tanke- og følelsesliv, der fører til psykiske lidelser. Ved depression kendetegnes CAS især ved overdreven engagement i negativ tænkning, specielt gennem grublerier og dvælen ved fortiden. CAS består ydermere af trusselsmonitorering, hvor man fx holder øje med og monitorerer sit humør eller sin sindstilstand. Derudover ses der ofte mange uhensigtsmæssige strategier som fx inaktivitet, undgåelse, misbrug, selvskade mm. 

CAS vedligeholdes af vores metakognitive overbevisninger som fx handler om, at man ikke føler sig i stand til at bremse grublerierne. Når man ikke føler, man har kontrol over sit sind, kan man nemt komme til at føle sig unormal eller svag. Disse overbevisninger om vores tænkning kaldes negative metakognitive overbevisninger, da det handler om de negative konsekvenser, vores måde at tænke på har for os. Man kan endvidere have en overbevisning om, at der er noget galt med ens hjerne eller gener, siden man har udviklet en depression og være bange for, at man aldrig vil få det bedre. Når man har en depression, ses der ofte også stærke positive metakognitive overbevisninger som handler om, at man føler en trang til at tænke tingene igennem og fx forsøge at forstå hvordan eller hvorfor man er havnet i den situation, og hvorfor andre har det bedre. Man prøver måske at analysere sine følelser eller symptomer for at finde et svar og komme videre. Nogle kan også føle, at de kan beskytte dem selv mod at blive skuffede, hvis de bliver ved med at have det skidt. Disse overbevisninger er årsag til, at man kan fastholdes i uhensigtsmæssige strategier i både ens tanke- og adfærdsmæssige ageren.

Typiske symptomer på depression:

• Nedtrykthed
• Manglende energi
• Grublerier
• Ændringer i appetitmønster
• Koncentrationsbesvær
• Dårlig hukommelse
• Selvbebrejdelse
• Skyldfølelse
• Social isolation
• Håbløshed
• Selvmordstanker

 

Behandling gennem metakognitiv terapi 

Til behandling af depression ved den metakognitive metode arbejder vi på at reducere CAS. Dette gøres ved at udfordre de metakognitive overbevisninger, der fastholder den depressive tilstand. Ved hjælp af konkrete værktøjer og øvelser skabes en øget metakognitiv kontrol, så man nemmere kan blive fri af de negative tanker og følelser. Fokus er på, hvordan man nu og her samt fremover bedre kan håndtere, når der opstår depressive symptomer. Derfor dvæler vi i terapien ikke ved tidligere oplevelser. Formålet er at opnå en ny måde at relatere sig til sine tanker og følelser på således, at de ikke tærer på ens livskvalitet, trods at der kan være svære perioder i livet. 

Opmærksomhedstræning

Ved behandling af depression med den metakognitive metode arbejdes der med at udforske klientens kognitive kontrol og opdage større fleksibilitet i deres tænkning. Ved at træne opmærksomheden lærer man at skifte fokus fra indre fornemmelser til eksterne faktorer, som gør det vanskeligt for én vedvarende at engagere sig i grublerierne. 

Formålet er ikke at lære at distrahere sig selv og fra triste tanker/følelser, men at fortsætte med det, man ønsker at bruge tid på, selvom de dukker op. På denne måde kan de indre hændelser passere, uden at man behøver bide særligt mærke i dem og lade dem sætte dagsordenen. Man bliver derfor selv i stand til selv at kunne vælge, hvad der skal have lov til at have ret til ens opmærksomhed. Herved bliver det nemmere at se ubehagelige tanker/følelser som forbipasserende støj end nogle vigtige tanker, man absolut skal tage sig af. Når man opdager, at man er i stand til at kontrollere sin opmærksomhed, vil den derfor ikke længere ubevidst være låst fast ved grublerierne.

 

Gode råd

• Forsøg at fastholde dit normale aktivitetsniveau, selvom du måske ikke føler, at du har lysten eller energien
• Prøv at træne dit fokus og lad tankerne/følelserne være der, men koncentrér din energi på dét, du er i gang med 
• Vælg et fastsat tidspunkt til daglig ‘grubletid’ hvor du kan forsøge at udskyde dine grublerier til, så du minimerer den tid, du bruger på dem
• Kontakt din læge eller en psykolog hvis du oplever, at du begrænses at depressive symptomer i din hverdag

 

Hvad kan du tage med dig fra denne artikel:

• Triste tanker og følelser er en naturlig og uundgåelig del af vores liv 
• Det handler om hvordan vi håndterer dem
• Depression skyldes vores metakognitive overbevisninger som fastholder os i de tunge tanker
• For at behandle depression arbejder man med konkrete øvelser til at få mere kontrol over sine tankeprocesser og slippe grublerierne

 

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle metakognitive forløb i København, Slagelse eller online. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk. 

 

Kilder:

Wells, A. (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression. 

https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/depression 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/depression/depression-en-oversigt/

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/depressioner/depression/ 

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2015/Sygdomsbyrden-i-Danmark—sygdomme.ashx  

 

Forskning:

Normann, N. & Morina, N., (2018): The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis. doi: 10.3389/fpsyg.2018.02211