Angst

Nærværende artikel er funderet i nyeste forskning indenfor behandling af angst og tager udgangspunkt i behandling med metakognitiv terapi udviklet af Dr. Adrian Wells.

 

Lidelsen

Ca. 400.000 danskere har symptomer, der opfylder kriterierne for angst, hvilket gør det til den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. Mindst hver tiende dansker rammes af angst i løbet af deres liv, og det er én af de hyppigste diagnoser, der gives ved de praktiserende læger. 

 

Hvad er angst?

At mærke angst er en helt normal reaktion, som opstår, når vi oplever frygt. Angsten aktiverer vores overlevelsesmekanisme, som præcist er designet til at kunne beskytte os bedst muligt og fortælle, at vi skal reagere, hvis der er fare på færde og i værste fald sikre vores overlevelse. At opleve angst er således ikke farlig størrelse, men kan føles enormt ubehagelig. Det kan fx give symptomer som hjertebanken, åndenød, muskelspændinger eller svimmelhed.

Den enkeltes reaktion på angst kan variere meget . Nogle reagerer ved at ‘flygte’ og fx skynde sig væk fra den farlige situation. Det kan være meget praktisk, hvis man eksempelvis står overfor en truende person, eller er ved at træde ud foran en bil, der kører over for rødt lys. Andre kan reagere ved at ‘kæmpe’ og måske forsøge aktivt at gøre noget for at ændre på situationen. Nogle reagerer i højere grad ved at ‘fryse’, hvor man kan føle, at man bliver paralyseret og nærmest låser, så man er ude af stand til at reagere.

Når angsten dukker op, pumper der adrenalin ud i kroppen. Det får hjertet til at pumpe hurtigere, og blodet flyder dermed ligeså hurtigere rundt i kroppen. Det kan hjælpe os til at blive mere skarpe. Angst kan derfor være ret praktisk, hvis vi fx skal til eksamen, eller man skal spille en vigtig fodboldkamp. Her kan adrenalinen hjælpe os til at præstere og gøre vores ypperste. Hvis det sker oftere og oftere, og der skal´mindre´til, kan det dog opleves ret så uhensigtsmæssigt, og gå fra at være en god medspiller til en direkte modspiller. 

 

Hvad består angst af?

Når man får diagnosen angst handler det om, at angsten føles så overvældende/dominerende, at den dermed er invaliderende for ens dagligdag. At den opleves så gennemgribende, at den hæmmer en i at gøre det, man gerne vil. Man kan eksempelvis være bange for ellers ufarlige situationer. 

Der findes flere typer af angst, men fælles er, at det ofte kan føles som om, at alarmberedskabet overreagerer og forhindrer én i at have en almindelig hverdag.

Angst er ofte koblet med en overdreven tendens til bekymring, nervøsitet og anspændthed. Dette mønster i tænkningen beskrives som ‘kognitivt opmærksomhedssyndrom’ (CAS) og er en samlet betegnelse for de metakognitive overbevisninger, der fastholder os i den overhåndtering af vores tanke- og følelsesliv, der fører til angst. CAS består af overdreven engagement i negativ tænkning fx ved bekymringer eller grublerier. CAS består ydermere af trusselsmonitorering, hvilket både kan være ift. fx indre faretruende symptomer eller af ydre omstændigheder, der kan opfattes som truende. Dette kan gøre det svært at se ting fra et andet perspektiv. Derudover ses der ofte også mange uhensigtsmæssige strategier som fx tankeundertrykkelse, distraktion, undgåelse mm.

Mange føler, at overtænkning og bekymringer er uden for deres kontrol og at tankerne nærmest kan “løbe af” med dem. Man kan også føle, at det kan være farligt at bekymre sig, og at det kan være direkte skadeligt for én selv både fysisk og mentalt. Disse betegnes som negative metakognitive overbevisninger, da de handler om, hvad vi tænker omkring den måde, vi tænker på. For andre fylder de positive metakognitive overbevisninger mere. Det kan fx være, at man er overbevist om, at man må forberede sig på alle mulige scenarier for at føle sig tryg, eller at man er nødt til at overtænke for at løse sine problemer. Disse overbevisninger kan være med til at fastholde os i angsten.

Typiske symptomer på angst:

• Hjertebanken
• Åndenød
• Muskelspændinger
• Svimmelhed
• Bekymringer
• Overtænkning
• Koncentrationsbesvær
• Uro
• Undgåelse

Behandling gennem metakognitiv terapi

I den metakognitive terapi arbejder vi med at udfordre og demontere de metakognitive overbevisninger, der vedligeholder angsten (CAS). Gennem konkrete øvelser, som du vil få erfaringer med i sessionerne, øver man på at forstærke den metakognitive kontrol, så man kan adskille sig selv fra tankerne. Vi fokuserer derfor ikke på tidligere oplevelser, men på hvordan du fremadrettet kan arbejde på at håndtere de negative tanker og følelser, du møder i dit liv. 

Det handler om, hvordan man oplever og forholder sig til sine tanker, samt hvordan man regulerer sit sind, så ubehagelige tanker og følelser ikke får lov at overtage ens dagligdag.

Afkoblet opmærksomhed

Måden hvorpå vi arbejder med større kognitiv fleksibilitet og kontrol over tankeprocesserne er gennem det, der kaldes ’afkoblet opmærksomhed’. Det handler om at kunne afbryde den videre tænkning uden at gå i gang med fx at gruble, forsøge at problemløse eller analysere mm. Man arbejder derfor på at lade tankerne være. Ligesom hvis telefonen hele tiden ringer, så øver man sig i at ignorere tankerne og blot lade dem ringe, hvis vi lader telefonen ringe, så vil personen der har ringet formentlig give op eller ringe mere sjældent. På samme måde fungerer tankerne, jo mindre vi beskæftiger os med dem, jo mindre vil de fylde. Det handler derfor om at være bevidst om indre fornemmelser uden at reagere på dem. Man vil derfor i højere grad blive en observatør af sine egne tanker og følelser.

 

Gode råd:

• Prøv at tillade angsten at være der, jo bedre vi bliver til, at den dukker op, jo nemmere kan vi blive fri af den
• Forsøg ikke at lade angsten styre og forhindre dig i at gøre det, du vil, jo mere vi undgår det, vi frygter, jo værre bliver det
• Hold fokus på dét, du er i gang med, selvom tankerne og følelserne kan ’ringe’.
• Opsøg din praktiserende læge eller en psykolog hvis du oplever, at angsten bliver så overvældende, at den hæmmer dig i din dagligdag.

 

Hvad kan du tage med dig fra denne artikel:

• Angst er en naturlig følelse, som er skabt for at passe på os, derfor behøver vi ikke at undgå den. 
• Hvis vi lærer at håndtere angsten, kan vi bedre leve det liv, vi ønsker, trods at der kan opstå ubehagelige tanker og følelser.
• Årsagen til angst skyldes CAS som består af metakognitive overbevisninger, der fastholder os i negative tanker, trusselsmonitorering og uhensigtsmæssig adfærd.
• For at behandle angst arbejdes der med konkrete øvelser, som skaber større metakognitiv kontrol, som gør os i stand til at kunne adskille os fra det negative.

 

Kan du genkende ovenstående, eller har du forsøgt dig med andre former for behandling uden effekt, så tilbyder vi individuelle metakognitive forløb i København, Slagelse eller online. Kontakt os på telefon: 71 74 17 21 eller mail info@betterhealth.dk. 

 

Kilder:

Wells, A. (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression. 

https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/symptomer/angst/ 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/angstlidelser/generaliseret-angst/

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2015/Sygdomsbyrden-i-Danmark—sygdomme.ashx 

 

Forskning:

Nordahl HM, Borkovec TD, Hagen R, Kennair LEO, Hjemdal O, Solem S, Hansen B, Haseth S & Wells A. (2018). Metacognitive Therapy versus Cognitive Behaviour Therapy in adults with Generalized Anxiety Disorder: A Randomised Controlled Trial.
British Journal of Psychiatry (open), 4, 393-400.

Normann, N. & Morina, N., (2018): The Efficacy of Metacognitive Therapy: A Systematic Review and Meta-Analysis. doi: 10.3389/fpsyg.2018.02211