Arbejde og smerter

Unge i overgang: Fra mistrivsel til mestring i mødet med uddannelse og arbejdsmarked

Hos Better Health arbejder vi ud fra en bio-psyko-social tilgang, hvor den enkelte unges samlede livssituation, mentale, fysiske og sociale aspekter, sættes i centrum. Vi tror på, at trivsel og mestring går hånd i hånd, og at styrket mental og fysisk sundhed skaber fundamentet for en stabil uddannelses- eller arbejdsmarkeds-tilknytning. Denne artikel belyser den øgede mistrivsel blandt unge og viser, hvordan målrettede og helhedsorienterede indsatser kan spille en afgørende rolle – både for individet og for samfundet.

Indledning og formål

I Danmark ses en stigende tendens til, at unge oplever mentale udfordringer såsom stress, angst og depression samt forskellige former for smerter og fysiske gener. Denne udvikling har vidtrækkende konsekvenser – ikke blot for de unges personlige trivsel, men også for deres muligheder for at gennemføre en uddannelse og opnå en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Når unge mistrives, øges risikoen for frafald fra uddannelserne og for et senere liv præget af offentlig forsørgelse. Formålet med dette vidensskriv er at belyse sammenhængen mellem unges sundhedstilstand og deres fremtidige beskæftigelse. Fokus vil være på både risikofaktorer, mentale udfordringer og sociale forhold, der spiller en rolle, samt på de indsatser, der kan forebygge og afhjælpe mistrivsel.

Udvikling i nøgletal

Der ses en tydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhedsadfærd. Personer med lavt uddannelsesniveau lever generelt med flere risikofaktorer, såsom rygning, højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet, usunde kostmønstre og svær overvægt. Eksempelvis er det kun omkring fem procent af kvinder med en videregående uddannelse, der lever med tre til fem risikofaktorer, mens tallet blandt kvinder med kun grundskoleuddannelse er fire gange så højt, omkring 20 procent. Den samme tendens ses hos mænd, hvor syv til otte procent med videregående uddannelse har flere risikofaktorer, mens tallet er 23–24 procent blandt dem med lav uddannelse.

Mental sundhed spiller ligeledes en afgørende rolle. Unge piger med lav mental sundhed oplever langt hyppigere fysiske symptomer som hovedpine, mavepine eller smerter i nakke, ryg og lemmer. Hele 35 procent af denne gruppe rapporterer sådanne symptomer næsten dagligt, sammenlignet med kun ti procent af piger med høj mental sundhed. Hos drenge er mønstret det samme, blot på et lavere niveau: 20 procent blandt drenge med lav mental sundhed mod fire procent blandt dem med høj. Søvnproblemer er også markant mere udbredt blandt unge med lav mental sundhed, hvor omkring halvdelen oplever problemer, mens kun 7–9 procent af de unge med høj mental sundhed gør det samme.

Konsekvenserne af dette slår igennem på de unges uddannelsesforløb. Blandt 15-årige, der oplever søvnproblemer dagligt, har 32 procent ikke gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år, og 20 procent er på offentlig forsørgelse i to eller flere år. Det understreger den stærke sammenhæng mellem unges helbredstilstand tidligt i livet og deres senere muligheder på arbejdsmarkedet.

Årsagsbillede

Årsagerne til den faldende mentale sundhed er komplekse og kan ikke forklares ud fra én enkelt faktor. Samlet set peger forskningen på et samspil mellem individuelle, sociale og strukturelle forhold:

Individniveau: dårlig søvnhygiejne, fysisk inaktivitet, risikoadfærd som rygning og alkohol samt lavt selvværd.
Socialt niveau: mobning, familiemæssige konflikter, forældre med misbrugsproblemer, svækkede netværk og manglende sociale tilhørsforhold.
Strukturelt niveau: stigende præstationspres i uddannelsessystemet, øget brug af sociale medier, ændrede familiemønstre (fx flere skilsmisser), større social ulighed samt et stærkere fokus på opsporing og diagnosticering.

Samlet set tegner der sig et billede af, at unges mentale sundhed formes af et komplekst samspil mellem personlige ressourcer, sociale relationer og de samfundsmæssige rammer, de befinder sig i.

Konsekvenser for uddannelse og beskæftigelse

Der er en tydelig sammenhæng mellem unges situation i starten af voksenlivet og deres muligheder senere i livet. For personer født i 1979 ses det, at halvdelen af dem, der var i uddannelse eller job som 25-årige, havde gennemført en videregående uddannelse som 50-årige. For dem, der ikke var i uddannelse eller beskæftigelse som 25-årige, var andelen kun 20 procent.

Lige så markant er sammenhængen til offentlig forsørgelse. Blandt de unge, der ikke var i uddannelse eller beskæftigelse som 25-årige, var 49 procent på offentlig forsørgelse som 40-årige. Til sammenligning gjaldt det kun ti procent af dem, der var i job eller uddannelse ved 25-års-alderen. Tilsvarende ses, at 38 procent af de unge, som ikke havde fuldført en ungdomsuddannelse som 25-årige, befandt sig på offentlig forsørgelse som 40-årige. For unge, der allerede som 25-årige var på offentlig forsørgelse, var sandsynligheden for at være det samme som 40-årige hele 47 procent. Hos dem, der ikke var på forsørgelse som 25-årige, var det kun ni procent.

Disse tal viser med tydelighed, hvor afgørende det er, at unge får etableret en stabil tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse tidligt i voksenlivet, og at mental sundhed spiller en stor rolle i denne sammenhæng.

Hvad virker – indsatser

Indsatser for at fremme unges mentale sundhed og forebygge mistrivsel må iværksættes på flere niveauer.

Individniveau: Styrkelse af unges følelse af sociale tilhørsforhold, fokus på et godt søvn- og læringsmiljø, fremme af fysisk aktivitet samt opbygning af troen på egne evner.
Socialt niveau: Rådgivning og støtte til forældre i sårbare familier, etablering af støttende sociale netværk, forebyggelse af mobning samt styrkelse af positive fællesskaber i skole og fritid.
Strukturelt niveau: Skabelse af trygge og støttende rammer i skoler og uddannelsesinstitutioner, målrettet forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelser gennem tidlig opsporing af mistrivsel samt indsatser rettet mod at reducere social ulighed og sikre unges mulighed for beskæftigelse.

Anbefalinger til praksis

På baggrund af ovenstående viden anbefales det, at kommuner og regioner arbejder tværsektorielt mellem sundhed, uddannelse, kultur og fritid for at styrke unges trivsel. Jobcentre og uddannelsesinstitutioner bør have et særligt fokus på unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse, da denne gruppe er i særlig risiko for at ende i langvarig offentlig forsørgelse.

I skolerne bør der arbejdes målrettet med trivselsprogrammer, fokus på søvn og fysisk aktivitet samt en bevidst regulering af påvirkning fra sociale medier. Forældrerollen bør styrkes gennem vejledning og støtte i sårbare familier, så der skabes mere stabile rammer omkring de unge.

Endelig bør indsatsen have et helhedsorienteret perspektiv, hvor fysisk og mental sundhed tænkes sammen. Fysisk inaktivitet, dårlig søvn og risikoadfærd kan forstærke mistrivsel, og derfor er det nødvendigt at se på de unges livsvilkår i et samlet perspektiv.

Nøglebudskaber

Unge i Danmark oplever stigende mistrivsel, både i form af mentale udfordringer (stress, angst, depression) og fysiske smerter, hvilket påvirker deres trivsel, uddannelsesforløb og fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.
Mental sundhed hænger tæt sammen med uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder – unge med lav mental sundhed har markant højere risiko for frafald, søvnproblemer, langvarig offentlig forsørgelse og færre muligheder for videregående uddannelse.
Årsagerne til mistrivsel er komplekse og findes på flere niveauer:
- Individuelt: dårlig søvn, inaktivitet, risikoadfærd, lavt selvværd
- Socialt: mobning, familiekonflikter, svækkede netværk
- Strukturelt: præstationspres, sociale medier, social ulighed, opsporing/diagnosticering
Indsatser skal være helhedsorienterede og ske på tværs af niveauer: styrkelse af unges sociale tilhørsforhold, støttende fællesskaber og forældreroller, samt strukturelle tiltag i uddannelsessystemet og jobcentre for at forebygge frafald og fremme tidlig tilknytning til uddannelse og beskæftigelse.

Hos Better Health tilbyder vi konkrete løsninger i form af Ungementor 16–21-forløbet – et individuelt, relationelt og helhedsorienteret mentorforløb målrettet unge mellem 16 og 21 år (unge kan også være ældre). Forløbet kombinerer metakognitive strategier, fast mentorstøtte og et blik for både mentale, fysiske og sociale udfordringer, alt sammen med det klare sigte at skabe retning, trivsel og bæredygtig tilknytning til uddannelse eller arbejde. Ved at møde unge, hvor de er og støtte dem i udviklingen af mestring og selvstændighed, hjælper vores Ungementor-koncept unge med at gå fra mistrivsel til mestring og videre ind i voksenlivets muligheder.