Tilbagevenden til arbejde efter en længerevarende sygemelding er sjældent en enkelt begivenhed, men en proces, der strækker sig over tid og involverer flere aktører. En omfattende syntese af 56 systematiske reviews har identificeret en række gennemgående faktorer, der forudsiger, om en tilbagevenden lykkes – på tværs af både muskuloskeletale lidelser, psykiske lidelser og andre helbredstilstande. Blandt de stærkeste prædiktorer er ikke diagnosens sværhedsgrad, men psykosociale og arbejdsrelaterede forhold: forventninger til egen arbejdsevne, oplevet støtte fra arbejdspladsen og mulighed for tilpassede arbejdsopgaver (Cancelliere et al. 2016).
For klinisk praksis og rehabilitering betyder dette, at tilbagevenden til arbejde ikke bør betragtes som noget, der først kan påbegyndes, når symptomerne er forsvundet. Systematiske reviews viser tværtimod, at indsatser rettet mod arbejdspladsen – særligt når de kombineres med sundhedsfaglig behandling – er mest effektive, når de igangsættes tidligt og koordineret (van Vilsteren et al. 2015; Cullen et al. 2018).
I Better Health arbejder vi med sygemeldte borgere ud fra en evidensbaseret bio-psyko-social tilgang, hvor helbred, funktion og arbejdsdeltagelse ses som gensidigt forbundne. Vi anerkender, at ventetid og opsplitning mellem behandling og beskæftigelsesindsats forlænger sygefraværet, og vi arbejder derfor tidligt og parallelt med begge dele. Gennem smertehåndtering, metakognitiv terapi, jobhjælp eller kombinationen af dem, hjælper vi borgere med at genopbygge arbejdsevne, mestring og tro på egen funktion – også når symptomer stadig er til stede.
Sygefravær opstår i et samspil mellem helbredstilstand, arbejdets krav og den kontekst, den sygemeldte befinder sig i. Forskningen viser, at symptomernes sværhedsgrad kun i begrænset omfang forklarer, hvor længe et sygefravær varer, eller om en tilbagevenden lykkes. To personer med samme diagnose og samme symptomniveau kan have vidt forskellige forløb afhængigt af deres arbejdsforhold, deres forventninger og den støtte, de mødes med (Cancelliere et al. 2016).
Denne indsigt har flyttet fokus fra et rent medicinsk perspektiv til en bredere forståelse af arbejdsevne som noget, der skabes i mødet mellem person og arbejdsplads. Samtidig viser forskningen, at længerevarende sygefravær i sig selv er en risikofaktor: jo længere en person er væk fra arbejdsmarkedet, desto lavere er sandsynligheden for at vende tilbage. Det gør timingen af indsatsen til et centralt element i rehabilitering (Cullen et al. 2018).
Den samlede evidens peger på tre grupper af faktorer, der konsistent forudsiger, om en tilbagevenden lykkes. Den første er personens egne forventninger. Studier på tværs af diagnoser viser, at den sygemeldtes egen forventning om, hvornår og om vedkommende kan vende tilbage, er en af de stærkeste enkeltstående prædiktorer – ofte stærkere end objektive mål for helbredstilstand. Den anden er oplevet støtte fra arbejdspladsen, herunder relationen til nærmeste leder og kollegers holdning. Den tredje er arbejdets konkrete udformning: muligheden for gradvis optrapning, tilpassede opgaver og indflydelse på eget arbejde (Cancelliere et al. 2016; Gragnano et al. 2018).
På tværs af psykiske lidelser, hjerte-kar-sygdomme og kræft viser det sig, at disse psykosociale faktorer går igen uafhængigt af diagnose. Det understøtter en tværdiagnostisk tilgang, hvor indsatsen rettes mod de fælles mekanismer frem for mod den specifikke sygdom (Gragnano et al. 2018).
Et Cochrane-review af arbejdspladsrettede indsatser for sygemeldte medarbejdere har fundet, at en kombination af arbejdspladsrettede og sundhedsfaglige indsatser er mere effektiv end sundhedsfaglig behandling alene til at reducere sygefraværets varighed. Arbejdspladsrettede indsatser omfatter blandt andet arbejdspladsvurdering, tilpasning af arbejdsopgaver, ergonomiske ændringer og involvering af leder i planlægningen af tilbagevenden (van Vilsteren et al. 2015).
Systematiske reviews viser moderat til stærk evidens for, at gradvis optrapning af arbejdstid og opgaver – frem for at vente på fuld arbejdsdygtighed – forkorter sygefraværet og øger sandsynligheden for varig tilbagevenden. Ligeledes er tidlig og løbende kontakt mellem den sygemeldte og arbejdspladsen forbundet med bedre udfald. Kontakten bør være støttende snarere end kontrollerende, og den bør etableres tidligt i forløbet (Cullen et al. 2018).
Et Cochrane-review af koordineringsprogrammer, der omfattede 14 randomiserede forsøg med 12.568 sygemeldte medarbejdere, har undersøgt effekten af strukturerede forløb, hvor flere fagpersoner samarbejder om at identificere og fjerne barrierer for tilbagevenden. Resultaterne er blandede, og evidensen for effekt på tid til tilbagevenden er af lav til moderat kvalitet. Reviewet peger på, at koordinering i sig selv ikke er tilstrækkelig – det afgørende er, at koordineringen fører til konkrete ændringer på arbejdspladsen (Vogel et al. 2017).
Et opdateret Cochrane-review med 45 studier og 12.109 deltagere med depression eller udtalte depressive symptomer har vist, at en kombination af en arbejdsrettet og en klinisk indsats sandsynligvis reducerer antallet af sygefraværsdage sammenlignet med klinisk behandling alene. Reviewet understøtter dermed princippet om, at behandling af symptomer og indsats rettet mod arbejdsdeltagelse bør foregå sideløbende frem for sekventielt (Nieuwenhuijsen et al. 2020).
Ved sygemeldinger med smerter eller fysiske symptomer spiller frygt en betydelig rolle. Systematiske reviews viser, at frygt og undgåelsesadfærd – fx at aktivitet vil forværre tilstanden – er forbundet med længere sygefravær og ringere funktionelle udfald. Denne frygt kan føre til, at den sygemeldte udskyder tilbagevenden i håb om, at symptomerne først skal forsvinde helt, hvilket paradoksalt kan forlænge forløbet (Wertli et al. 2014).
En central faldgrube er, at beskæftigelsesrettede indsatser afventer „afklaring” eller fuldt symptomophør. Systematiske reviews viser, at forsinket igangsættelse af aktiv, tværfaglig rehabilitering er forbundet med ringere funktionelle outcomes, øget risiko for kronificering og længere fravær fra arbejde. Når indsatser forskydes i tid, øges risikoen for, at helbredsproblemer og funktionsnedsættelse gensidigt forstærker hinanden (Kamper et al. 2015).
Evidensen peger samlet på, at effektive forløb integrerer tre elementer: behandling af selve helbredsproblemet, arbejde med den sygemeldtes forventninger og mestring, samt konkrete ændringer på arbejdspladsen. Meta-analyser af tværfaglig bio-psyko-social rehabilitering viser, at sådanne forløb er mere effektive end behandling med ensidigt fokus på symptomer, både på funktionsevne og på tilbagevenden til arbejde (Kamper et al. 2015; van Vilsteren et al. 2015).
Samtidig viser evidensen, at intet enkeltstående element er tilstrækkeligt i sig selv. Koordinering uden konkrete arbejdspladstilpasninger har begrænset effekt, ligesom behandling uden arbejdsrettet fokus sjældent i sig selv forkorter sygefraværet. Det er kombinationen og timingen, der gør forskellen (Vogel et al. 2017; Nieuwenhuijsen et al. 2020).
Evidensen peger samlet på, at:
Robust evidens fra systematiske reviews viser, at tilbagevenden til arbejde efter en sygemelding i høj grad afhænger af faktorer, der rækker ud over selve helbredstilstanden. Egne forventninger til arbejdsevne, oplevet støtte fra arbejdspladsen og muligheden for gradvis optrapning med tilpassede opgaver er blandt de stærkeste prædiktorer for et vellykket forløb – på tværs af diagnoser.
Evidensen understreger samtidig, at indsatser er mest effektive, når de kombinerer sundhedsfaglig behandling med konkrete ændringer på arbejdspladsen, og når de igangsættes tidligt frem for at afvente symptomophør. Sekventielle forløb, hvor den ene indsats venter på den anden, forlænger fraværet og øger risikoen for varig udstødning fra arbejdsmarkedet.
En væsentlig pointe er, at tilbagevenden til arbejde kræver en helhedsorienteret bio-psyko-social tilgang. En indsats, der udelukkende fokuserer på symptomreduktion, risikerer at overse de psykosociale og arbejdsrelaterede faktorer, der i praksis afgør udfaldet. Når frygt for tilbagefald, lav mestringsforventning og manglende arbejdspladstilpasning ikke adresseres, kan det være vanskeligt at opnå en varig tilbagevenden, uanset hvor veltilrettelagt den sundhedsfaglige behandling er.
Det er netop denne viden, der danner grundlaget for Better Healths kombinationsforløb – et tværfagligt og helhedsorienteret forløb, hvor smertehåndtering, metakognitiv terapi og jobhjælå samles i ét koordineret forløb. Når forskningen viser, at kombinationen af klinisk og arbejdsrettet indsats er mere effektiv end hver del for sig, er det afgørende, at forløbet afspejler denne sammenhæng. I kombinationsforløbet arbejder en autoriseret fysioterapeut med funktion, gradueret aktivitet og mestringsstrategier, så borgeren genopbygger fysisk kapacitet og tillid til egen krop. Samtidig reducerer de metakognitive terapi de bekymrings- og grublerimønstre, der kan vedligeholde lav mestringsforventning og frygt for tilbagefald. En jobkonsulent arbejder parallelt med arbejdspladskontakt, optrapningsplan og konkrete tilpasninger – i overensstemmelse med evidensen for, at arbejdspladsrettede ændringer er nødvendige for varig effekt. Ved at samle disse tre fagligheder i ét team med fælles målsætning og løbende koordinering undgås den opsplitning og ventetid, der ellers kendetegner parallelle indsatser.
Cancelliere C, Donovan J, Stochkendahl MJ, Biscardi M, Ammendolia C, Myburgh C, Cassidy JD. Factors affecting return to work after injury or illness: best evidence synthesis of systematic reviews. Chiropr Man Therap. 2016 Sep 8;24(1):32. doi: 10.1186/s12998-016-0113-z. PMID: 27610218; PMCID: PMC5015229.
van Vilsteren M, van Oostrom SH, de Vet HCW, Franche RL, Boot CRL, Anema JR. Workplace interventions to prevent work disability in workers on sick leave. Cochrane Database Syst Rev. 2015 Oct 5;2015(10):CD006955. doi: 10.1002/14651858.CD006955.pub3. PMID: 26436959; PMCID: PMC7389311.
Cullen KL, Irvin E, Collie A, Clay F, Gensby U, Jennings PA, et al. Effectiveness of workplace interventions in return-to-work for musculoskeletal, pain-related and mental health conditions: an update of the evidence and messages for practitioners. J Occup Rehabil. 2018 Mar;28(1):1-15. doi: 10.1007/s10926-016-9690-x. PMID: 28224415; PMCID: PMC5820420.
Vogel N, Schandelmaier S, Zumbrunn T, Ebrahim S, de Boer WE, Busse JW, Kunz R. Return-to-work coordination programmes for improving return to work in workers on sick leave. Cochrane Database Syst Rev. 2017 Mar 30;3(3):CD011618. doi: 10.1002/14651858.CD011618.pub2. PMID: 28358173; PMCID: PMC6464723.
Nieuwenhuijsen K, Verbeek JH, Neumeyer-Gromen A, Verhoeven AC, Bültmann U, Faber B. Interventions to improve return to work in depressed people. Cochrane Database Syst Rev. 2020 Oct 13;10(10):CD006237. doi: 10.1002/14651858.CD006237.pub4. PMID: 33052607; PMCID: PMC8094165.
Gragnano A, Negrini A, Miglioretti M, Corbière M. Common psychosocial factors predicting return to work after common mental disorders, cardiovascular diseases, and cancers: a review of reviews supporting a cross-disease approach. J Occup Rehabil. 2018 Jun;28(2):215-231. doi: 10.1007/s10926-017-9714-1. PMID: 28623479.
Kamper SJ, Apeldoorn AT, Chiarotto A, Smeets RJ, Ostelo RW, Guzman J, van Tulder MW. Multidisciplinary biopsychosocial rehabilitation for chronic low back pain. Cochrane Database Syst Rev. 2014 Sep 2;2014(9):CD000963. doi: 10.1002/14651858.CD000963.pub3. PMID: 25180773; PMCID: PMC10945502.
Wertli MM, Rasmussen-Barr E, Weiser S, Bachmann LM, Brunner F. The role of fear avoidance beliefs as a prognostic factor for outcome in patients with nonspecific low back pain: a systematic review. Spine J. 2014 May 1;14(5):816-36.e4. doi: 10.1016/j.spinee.2013.09.036. PMID: 24412032.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
Hovbygade 1, 4640 Faxe
Grønlandsgade 3c, 4690 Haslev
CVR 40363394