Vi søger endnu flere faglige dygtige konsulenter til vores landsdækkende behandlernetværk

Er du praktiserende fysioterapeut? Og har du både erfaring og en stor fortsat lyst til at arbejde med klienter med smerter ud fra den førende evidens? Så læs mere herunder

I Better Health er vi lige nu i rivende udvikling, og søger derfor flere dygtige og fagligt stærke eksterne konsulenter til at indgå i vores landsdækkende behandlernetværk for smertebehandling. Du vil indgå i vores allerede eksisterende team, der allerede tæller 62 konsulenter.

Better Health’s koncept bygger på den bio-psyko-social tilgang til klientens smerteproblematik, med et specielt fokus på den moderne smerteforståelse, klientbaseret smerteundervisning og afhjælpning af smerteadfærd. Vi arbejder forskningsbaseret med et helhedsorienteret menneskesyn og leverer innovative løsninger af høj kvalitet, som er designet til at udøve en vedvarende forskel.

Inden opstart af et behandlingsforløb udfylder klienten et online spørgeskema som analyseres af teamet i Better Health. Resultaterne benyttes i forløbet til forståelse af kompleksiteten af klientens smerteproblematik.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • At modtage klienter fra Better Health
  • At foretage evidensbaserede konsultationer med fokus på klientbaseret smerteundervisning
  • At holde dig opdateret med relevant forskning inden for området

Vi forventer at du er/har:

  • Uddannet  fysioterapeut
  • Indstillet på udelukkende at arbejde ud fra en evidensbaseret tilgang med de klienter du modtager fra Better Health
  • Eget lokale eller tilgang til et separat behandlerrum i behagelige omgivelser
  • CVR-nummer og godkendt journalsystem

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at modtage pre-screenede klienter ud fra Better Health’s koncept til forløb, som kan foregå både på din lokation men ligeså online
  • Mulighed for at dygtiggøre dig inden for den evidensbaserede tilgang til smerterehabilitering
  • Mulighed for at deltage på kurser og workshops inden for smertevidenskab
  • At blive en del af et landsdækkende team af engagerede, initiativrige og fagligt kompetente behandlere

Interesseret? Så send en os en motiverende mail med hvorfor du skal med i vores landsdækkende team, et tilhørende CV samt ligeså dokumentation på din erfaring som behandler ud fra den bio-psyko-sociale model til info@betterhealth.dk

Kontakt os i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig