Vi er glade for at vi kan offenliggøre et samarbejde med Randers Jobcenter.
Læs her hvad deres Arbejdsmarkedschef Søren Sneftrup udtaler
“Byrådet i Randers vedtog i denne uge vores tilbudsviften og jeg ser derfor rigtig meget frem til at kunne tilbyde en ny type individuelt tilrettelagte forløb for borgere med kroniske smerter i samarbejde med Better Health. Johan Toftegård og hans folk i Better Health har en særlig evne til at kombinere deres sundhedsfaglige kernekompetence med et stærkt beskæftigelsesrettet perspektiv. Et godt eksempel er, at de som en del af et forløb kan tage med ud på borgerens arbejdsplads, hvor borgeren kan prøve behandlingen af i netop den virkelighed, som borgeren befinder sig i. Samtidig er Better Health en meget proaktiv medspiller i implementeringsfasen, og vi er faktisk endt med at implementeringen af forløbet samtidig blev til et kompetenceudviklingsforløb for vores medarbejdere sammen med en af landets førende smerteforskere, Morten Høgh, som de også selv arbejder tæt sammen med. Det – og mange andre lignende koblinger mellem sundhed og beskæftigelse – har jeg meget store forhåbninger til.
Når de tilmed kommer med både meget gode anbefalinger og resultater fra resten af beskæftigelsesverden og forsikringsbranchen, så var valget nemt”