Fysioterapeut konsulent

Er du praktiserende fysioterapeut med eget CVR-nummer eller tilknyttet en klinik?

Er du praktiserende fysioterapeut med eget CVR-nummer eller tilknyttet en klinik? Har du både erfaring, den videre uddannelse, og mest af alt en stor lyst til at arbejde med klienter med kroniske og komplekse smerter ud fra den førende evidens? Så læs mere herunder

I Better Health er vi i rivende udvikling. Derfor søger vi endnu flere fagligt stærke eksterne konsulenter til at indgå i vores landsdækkende behandlernetværk for smertebehandling. Du vil indgå i vores allerede eksisterende team, der allerede består af 62 konsulenter.

Better Health’s koncept bygger på den bio-psyko-social tilgang til klientens smerteproblematik, med særligt fokus på den moderne smerteforståelse, patientcentreret tilgang og samtalebaseret smerteundervisning, som derigennem skal sikre at afhjælpe klientens udfordringer. Vi arbejder forskningsbaseret med et helhedsorienteret menneskesyn og leverer innovative løsninger af høj kvalitet, som er designet til at udøve en vedvarende forskel for individet.

Inden opstart af et behandlingsforløb visiteres klienten via et telefonisk spørgeskema. Det analyseres af teamet i Better Health. Resultaterne benyttes i forløbet til forståelse af kompleksiteten af klientens smerteproblematik og sikre, at de er klar til et forløb, der vil bero sig på et samarbejde imellem konsulent og klient.

 

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • At modtage klienter fra Better Health
  • At foretage evidensbaserede konsultationer med fokus på klientbaseret smerteundervisning
  • At holde dig opdateret med relevant forskning inden for området

 

Vi forventer at du er/har:

  • Uddannet fysioterapeut
  • Det er et krav, at du enten er i gang med eller har alle 4 kurser, gennem vores samarbejdspartner Morten Høghs (se kursus)
  • Indstillet på udelukkende at arbejde ud fra en evidensbaseret tilgang med de klienter du modtager fra Better Health
  • Eget lokale eller tilgang til et separat behandlerrum i behagelige omgivelser
  • CVR-nummer og godkendt journalsystem

 

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at modtage pre-screenede klienter ud fra Better Health’s koncept til forløb, som kan foregå både på din lokation men ligeså online
  • Mulighed for at dygtiggøre dig inden for den evidensbaserede tilgang til smerterehabilitering
  • Mulighed for at deltage på kurser og workshops inden for smertevidenskab
  • At blive en del af et landsdækkende team af engagerede, initiativrige og fagligt kompetente konsulenter. 

 

Vi søger særligt konsulenter omkring Esbjerg, Varde, Vejen, Kolding, Kalundborg, Næstved, Roskilde, Sydfyn, Helsingør. Men vi hører meget gerne fra dig, selvom du ikke befinder dig i en af de nævnte byer.

 

Hvis du er interesseret i ovenstående, så kontakt os på info@betterhealth.dk

Stilling: Fysioterapeut konsulent

Ansøgning:

– Motiveret ansøgning
– CV med billede

Send din ansøgning på mail, med navnet på stillingen i emne-feltet, til info@betterhealth.dk

Kontaktperson for spørgsmål:
Mikkel Siert Eriksen

Om Better Health ApS

Better Health blev grundlagt i 2019 udfra en mission om at hjælpe de op mod 1,3 mio. danskere, der døjer med smerter. I dag samarbejder Better Health med Jobcentre, forsikrings- og pensionsselskaber samt virksomheder i hele Danmark. Better Health består af et landsdækkende netværk af uddannede og dygtige konsulenter, som indtil videre har hjulpet op mod 13.500 personer til at få skabt en hverdag med færre smerter og mere livskvalitet.