Case - Københavns Kommune

Nu døjer ingen med smerter længere i de Københavnske Svømmehaller

I 2017 underviste Better Health alle medarbejderne i de Københavnske Svømmehaller i moderne smerteteori og individuel smertehåndtering.

Udfordring

Den årlige APV i Københavns Kommunes svømmehaller viste, at en stor andel af svømmehallernes 180 medarbejdere døjede med smerter. Flere års forsøg med en række forskellige tiltag som eksempelvis mulighed for massage og træning med elastikker havde været uden effekt.

Sådan gjorde vi

I samarbejde med Københavns Kommunes Svømmehaller arrangerede vi et heldagsseminar med fokus på smerte og sundhed. I løbet af dagen underviste vi medarbejderne i, hvad smerte er, hvordan de selv kan forebygge smerter, og hvad de kan gøre, når smerterne opstår. Dagen bestod af:

  • Oplæg fra Better Health om smertehåndtering

  • Introduktion til forskellige værktøjer og strategier

  • Casearbejde i mindre grupper

  • Træningsøvelser i plenum

Hovedbudskabet var og er fortsat, at smertehåndtering handler om mere end fysiske øvelser. Nyere smerteforskning viser utvetydigt, at søvn, stress, social trivsel, og den måde man taler om smerter har afgørende indflydelse på, hvorvidt og hvordan den enkelte oplever smerte.

Det opnåede vi

Efter seminaret gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse blandt de 180 medarbejdere, som viste at:

  • 97% af deltagerne havde fået en større forståelse for alle de faktorer, der spiller ind på smerter.

  • 88% af deltagerne vurderede, at de i fremtiden ikke ville have behov for ekstern behandling.

Kunde: Københavns Kommune
Tidsperiode: 2017
Ydelser: Kursus til alle medarbejderne
Målgruppe: Alle medarbejderne

Kontakt os allerede i dag - og hør om din organisations muligheder for at opstarte et lignende forløb.