Har du fået trukket penge af “Better Health”?

Vi modtager mange henvendelser om betalinger fra et firma, der ligner vores navn, men som ikke er os.

Case - DSV

Markant stigning i selvvurderet produktivitet blandt DSV-medarbejdere efter undervisning i smertehåndtering

I 2019 underviste Better Health 120 funktionærer og produktionsmedarbejdere fra transportvirksomheden DSV Danmark i individuel smertehåndtering.

Udfordring

En rapport fra sundhedsforsikringsselskabet PFA Pension viste, at mange af DSV’s medarbejdere døjede med hovedpine og smerter i ryg, nakke og skulder. Derfor valgte DSV Danmark at indlede et samarbejde med Better Health.

Sådan gjorde vi

Med afsæt i skadesdata fra PFA Pension udviklede Better Health et flerstrenget forebyggelseskoncept med fokus på uddannelse i selvstændig smertehåndtering og -forebyggelse, målrettet DVSs kontor- og produktionsmedarbejdere. Konceptet bestod af tre komponenter:

  • En foredragsrække målrettet medarbejderne på DSV’s 3 hovedlokationer i Danmark.

  • Et 6-ugers workshopforløb á 3 x 3 timers varighed, hvor medarbejderne blev introduceret til moderne smerteforskning og den nyeste viden om, hvordan man bedst håndterer og forebygger smerter.

  • Individuel vejledning med fokus på den enkelte medarbejders smerteproblematik

Det opnåede vi

For at evaluere forløbet udsendte vi spørgeskemaer før og efter forløbet. Her er et udpluk af resultaterne:

  • 92% af medarbejderne vurderede, at de fik brugbare værktøjer til selv at kunne håndtere deres smerter fremover.

  • 82% af medarbejderne vurderede, at workshopforløbet havde en positiv indflydelse på deres arbejdsperformance, fordi det gav dem viden om, hvordan de kan tage hånd om deres smerter og forebygge smerte fremover nu.

  • 65% af medarbejderne vurderede, at de i fremtiden ikke vil have behov for ekstern hjælp ved smerteproblemer.

Kunde: DSV
Tidsperiode: 2019
Ydelser: Undervisning, foredrag, individuel rådgivning
Målgruppe: Funktionærer og produktionsmedarbejdere (primært chauffører)

Kontakt os i dag, og hør mere om, hvordan Better Health kan gennemføre et lignende forløb i din organisation.

Vigtig information om svindel

Vi modtager henvendelser om uventede betalinger, hvor der står Better Health på kontoudtoget.
Disse betalinger kommer fra hjemmesiden bedresundhed.com og ikke fra os.

Er du berørt?

  • Kontakt din bank
  • Politianmeld bedresundhed.com
  • Hold øje med dine kommende betalinger


Vi beklager den forvirring, navneligheden skaber.
Kontakt os gerne ved yderligere spørgsmål.