A.P. Møller Mærsks medarbejdere har i høj grad gjort brug af deres sundhedsforsikring på grund af smerter i bevægeapparatet. Derfor valgte A.P. Møller Mærsk i 2016 at indlede et samarbejde med Better Health om at nedbringe medarbejdernes brug af deres sundhedsforsikring i forbindelse med smerter i muskler og led. A.P. Møller Mærsk ønskede at gå forebyggende til værks, og valgte derfor Better Health, der i modsætning til andre former smertebehandling sætter fokus på patientuddannelse og træning i selvstændig smerteforebyggelse og -håndtering.
Med afsæt i A.P. Møller Mærsks egen data om medarbejdernes sundhed, trivsel og skadestatistik udviklede vi et målrettet og skræddersyet forebyggelsesforløb. Indledningsvis blev medarbejderne nøje segmenteret på baggrund af deres individuelle problematikker, hvorefter de fik mulighed for at deltage i gruppeworkshops om smertehåndtering og individuelle vejledningsforløb hos Better Health.
600 medarbejdere deltog i forløbet. Og udover en større viden blandt medarbejdere såvel som ledelse om, hvordan man kan håndtere og forebygge smerter var projektets hovedresultatet en markant reduktion på hele 52% i medarbejdernes brug af sundhedsforsikring mod smerter i bevægeapparatet i den efterfølgende periode.
Vores mission er at skabe et paradigmeskifte i den måde smerter og trivsel behandles og forebygges på.
Vi sætter den enkelte i centrum for egen behandling og viser vejen til et liv med færre smerter og mere trivsel.
Adresser:
Borupvang 3, 2750 Ballerup
World Trade Center
&
Kavalerivej 10, 8900 Randers
CVR 40363394